Forskning om blodtryksregulerende medicin: Danmark er en del af verdenseliten

Patienter som indtager blodtryksregulerende medicin indeholdende stoffet hydroclorthiazid har større risiko for at få hudkræft. De resultater kan danske forskere lave, fordi Danmark ligger i verdenseliten, når man taler om registerforskning. Foto: Søren Gylling

Forskning om blodtryksregulerende medicin: Danmark er en del af verdenseliten

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lektor ved SDU Anton Pottegård står i spidsen for forskningen om den blodtryksregulerende medicin, som kan give hudkræft. Studiet har været muligt, fordi Danmark har en helt unik position, grundet vores cancer-register.

Netop offentliggjort forskning fra Syddansk Universitet og blandt andre Kræftens Bekæmpelse viser en sammenhæng mellem et af de hyppigst brugte midler mod forhøjet blodtryk og kræft i huden. 

Ph.d. Anton Pottegård er lektor på Afdeling for Klinisk Farmakologi og Farmaci på Syddansk Universitet, og han står i spidsen for et forskerhold på godt 12 danske og udenlandske forskere, som siden 2014 har forsket i stoffet hydrochlorthiazid.

- Vi havde for nogle måneder siden påvist, at patienter, som tog kombinationspræparater indeholdende hydrochlortiazid, havde en markant forhøjet risiko for læbekræft. Og læberne er ligesom huden udsat for meget sol og er sarte. Så inden vi rent faktisk fik vist en sammenhæng, tænkte vi, at her kunne godt være noget interessant, forklarer forskeren.

Anton Pottegård og hans kolleger fik også ret, da det viste sig, at der var en stærk sammenhæng mellem medicin med hydrochlortiazid og den bestemte type hudkræft kaldet pladecellekræft.

Fakta
Der findes en lang række medicinske præparater med stoffet Hydrochlorthiazid.Man kan forholdsvist nemt se på den etikette, apoteket sætter på lægemidlet, om det indeholder Hydrochlorthiazid.

Det er alene lægemidler, der indeholder stoffet Hydrochlorthiazid, som kan give øget risiko for hudkræft.

Visse andre lægemidler indeholder stoffet Hydrochlor - som ikke er kemisk beslægtet med Hydrochlorthiazid - og øger derfor ikke risikoen for hudkræft.

Der er mange former for hudkræft, og den type, der et tale om i denne artikel, er pladecellekræft.  

En del af verdenseliten

Danmark er et af de lande i verden, som har de bedste data, når det kommer til at vurdere sammenhængen mellem forskellig typer medicin og kræft.

Dette er, fordi Danmark siden 1943 har registreret patienters kræft-data og siden 1995 har registreret deres lægemiddelforbrug.

- Vores cancer-register er et af de bedste i verden. For at kunne lave præcise forskningsresultater skal vi kunne følge folk over voldsomt lang tid, og de data ligger vi altså inde med her i Danmark. Vi har en unik mulighed for at undersøge sammenhængene mellem forskellige typer medicin og kræftformer, forklarer Anton Pottegård.

Han tilføjer, at disse data er fundamentet, der gør, at Danmark tilhører den absolutte verdenselite inden for registerforskningen.

Danmark er så langt fremme med registerforskning, at der har været flere gange, hvor danske forskere har været offentligt ude og korrigere forskningsresultater fra andre lande. Simpelthen fordi de danske data er så omfattende og grundige.

- Hvis nogen andre forskere kommer til en konklusion angående kræft og medicin, og vi i Danmark kan se, at det ikke lyder helt plausibelt. Ofte kan vi faktisk gå ud og lave en anden konklusion, som er mere korrekt, fordi vores data er så tung og grundig, og fordi vi har indsamlet den over så lang tid, siger Anton Pottegård.

Lysfølsom hud

Der er cirka 250.000 danskere, som bruger præparater med stoffet hydrochlortiazid og mere end 2500 danskere, får hvert år konstateret pladecellekræft.

Anton Pottegård og de resterende forskere i gruppen har samtidig set på andre også hyppigt brugte midler mod forhøjet blodtryk, men ingen af dem øgede risikoen for pladecellekræft. Grunden hertil er, at hydrochlorthiazid gør huden mere følsom over for sollys.

- Det hele begyndte med, at vi fik en bevilling fra Det Frie Forskningsråd. Her så vi på tværs af omkring 22.000 potentielle sammenhænge mellem kræft og lægemidler, siger Anton Pottegård. Det var denne øvelse, der førte forskerne på sporet af hydrochlorthiazids sammenhæng med hudkræft.

Undersøgelsen med pladecellekræft og hydrochlorthiazid er baseret på cirka 80.000 danske hudkræfttilfælde.

- Der findes jo en del typer hudkræft, og pladecellekræft, som blodtryksmedicinen nu knyttes til, kan heldigvis behandles og har meget lav dødelighed, forklarer forskeren.

Ifølge Anton Pottegård er hydrochlorthiazid også uden for Danmark et af de hyppigst anvendte blodtrykssænkende midler. Eksempelvis i USA anvender over 10 millioner  mennesker årligt præpararet.

- Derfor kan disse forskningsresultater potentielt få betydning for rigtig mange. Og vi ser det som et public health issue. Vi håber, at forskningen vil resultere i, at alle de her mennesker vil få en mere sikker behandling, siger Anton Pottegård.  

Etiske overvejelser

Anton Pottegård er meget bevidst om, at når man som forsker går ud i offentligheden og fremlægger sådanne studier, vil det højst sandsynligt få en konsekvens for en masse borgere.

- Det er virkelig noget, vi tænker meget over, inden vi udgiver disse studier. Men vi vurderede, at vi her kan få en sikkerhedsgevinst, som opvejer den uro, vi skaber, forklarer Anton Pottegård.

Han vurderer, at der er tale om mellem 20 og 30 millioner patienter på verdensplan, som denne forskning vil være relevant for.

- Og det er endda konservativt sat.

Forskning om blodtryksregulerende medicin: Danmark er en del af verdenseliten

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce