Hvis ikke boligområderne får et løft, kan lejlighederne ende med at stå tomme, mener professor.

Regeringen præsenterede torsdag 22 initiativer, der skal sætte ind over for udsatte boligområder og helt afskaffe såkaldte ghettoer inden 2030.

Hvorvidt det rent faktisk vil lykkes, er dog tvivlsomt, mener to forskere ved Statens Byggeforskningsinstitut (SBI).

De største problemer i boligområderne bliver nemlig ikke adresseret, understreger adjungeret professor Hans Skifter Andersen.

FAKTA: Her er de 16 hårdeste ghettoområder

Anført af statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) præsenterede regeringen torsdag sit ghettoudspil.

Ifølge udspillet er der 57 udsatte boligområder i Danmark i dag. De er fordelt på 27 kommuner. Heraf er 25 ghettoområder fordelt på 13 kommuner.

16 af disse 25 områder defineres som "de hårdeste ghettoområder", som er fordelt på 11 kommuner.

Her er de 16 hårdeste ghettoområder:

Mjølnerparken, København.

Tingbjerg/Utterslevhuse, København.

Tåstrupgård, Høje Taastrup.

Gadehavegård, Høje Taastrup.

Agervang, Holbæk.

Ringparken, Slagelse.

Motalavej, Slagelse.

Vollsmose, Odense.

Stengårdsvej, Esbjerg.

Korskærparken, Fredericia.

Sundparken, Horsens.

Munkebo, Kolding.

Skovvejen/Skovparken, Kolding.

Finlandsparken, Vejle.

Bispehaven, Aarhus.

Gellerupparken/Toveshøj, Aarhus.

Kilde: Regeringens ghettoudspil "Ét Danmark uden parallelsamfund - ingen ghettoer i 2030".

- Det grundlæggende problem er at tiltrække folk, der vil bo i de her områder, og det synes jeg ikke, at de forslag gør noget ved, siger han.

Hans Skifter Andersen mener, at når man vil gøre det sværere for personer uden tilknytning til arbejdsmarkedet at flytte ind i områderne, så kan lejlighederne ende med at stå tomme.

- Så bliver det måske en selvopfyldende profeti, at lejlighederne skal rives ned, siger han.

Også hans kollega seniorforsker Rikke Skovgaard Nielsen savner svar på, hvad der skal ske, hvis udsatte boligområder bliver revet ned.

- Det, der er mest slående for mig, er, at man ikke forholder sig særligt meget til, hvad der træder i stedet for.

- Hvad sker der for alle de mennesker, der mister den bolig, de har, eller ikke har nogen bolig i at komme ind i?

- Det er meget vigtigt at forholde sig til, hvor de så skal flytte hen, så vi ikke bare skaber morgendagens udsatte boligområder, siger hun.

Begge forskere tager forbehold for, at tomme boliger næppe vil blive et problem i hovedstaden, hvor der er stor efterspørgsel.

Igennem Landsbyggefonden for alment byggeri skal der afsættes 12 milliarder kroner i perioden 2019 til 2026 til at renovere og nedrive udsatte boligområder.

De penge kommer fra lejerne selv, forklarer Hans Skifter Andersen.

- Der er jo ikke mange statslige penge i de her, og det har der ikke været de sidste 15 år.

- De penge, der er sparet op i Landsbyggefonden, er sådan set for længst brugt. Så det, man gør i stedet for, er, at man optager lån på forventet efterbetaling, siger han.

- Så det er de fremtidige lejere, der kommer til at betale for det her.

Rikke Skovgaard Nielsen savner også svar på, hvor mange af de 12 milliarder kroner der skal bruges på renovering, og hvor mange der går til nedrivning.