Forsker: Derfor får vi ikke en storkonflikt

Lars Løkke Rasmussen gør klar til valg og vil ikke være uvenner med trekvart million offentligt ansatte. Danmarks Lærerforening og de andre forbund vil ikke have noget ud af en lønstrejke. Derfor får vi ikke en storkonflikt ifølge professor emeritus Flemming Ibsen fra Aalborg Universitet.

Forsker: Derfor får vi ikke en storkonflikt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Storkonflikt: Hverken arbejdsgivere eller lønmodtagere har interesse i en storkonflikt, mener professor emeritus og arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen fra Aalborg Universitet: Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) gør klar til valg og vil ikke lægge sig ud med trekvart million offentligt ansatte. Og de offentlige lønmodtagere kan ikke strejke sig til bedre løn end på det private arbejdsmarked. Men i første omgang bestemmer forligsmand Mette Christensen, hvis parterne ikke bliver enige inden torsdag.

- Mette Christensen vil spørge, om de selv kan indgå forlig. Ellers kommer parterne under hendes taktstok, når hun tager styringen. Finansministeriet sætter den økonomiske ramme, så derfor skal parterne i staten helst skabe gennembruddet. Omvendt er det svært i staten, når Sophie Løhde (minister for offentlig innovation, red.) som statens forhandler kører frem med, at de offentlige ansatte skylder seks mia. kr. Det anerkender fagbevægelsen ikke, siger Flemming Ibsen.

Sammenhængen mellem det offentlige og private arbejdsmarked igennem reguleringsordningen er ifølge Flemming Ibsen forklaringen på, at fagbevægelsen ikke kan strejke sig til ret meget - her er lønnen ikke steget meget trods lav arbejdsløshed.

- En lønstrejke er omsonst, når de offentlige lønmodtagere kun kan strejke sig til mere end 2,5 procent mere og ellers lynhurtigt bliver reguleret ned igen. Men det er medlemmerne ikke klar over. Arbejdsgiverne har andet at lave: Regeringen er i gang med valgkamp med ghetto-forslaget, og Lars Løkke ved godt, at dette skal landes uden storkonflikt for ikke at blive uvenner med 750.000 offentligt ansatte.

- Hvorfor vil fagbevægelsen ikke sløjfe reguleringsordningen?

- Uden den løber fagbevægelsen en risiko for at blive kørt i bund under en lavkonjunktur og få usle lønninger og jobvilkår som i nogle andre lande. Ordningen holder en høj standard i Danmark, men det private bestemmer takten, siger Flemming Ibsen.

- Hvad betyder personerne og deres interesser i en forhandling?

- Sophie Løhde er helt ny og har brug for støtte fra Moderniseringsstyrelsen og politikere, Kristian Jensen (V) er også ny som finansminister. Flemming Vinther (chefforhandler for ansatte i staten) er en garvet forhandler, men han skal levere efter at have forringet reguleringsordningen over en nat i 2013. Anders Bondo Christensen (formand for Danmarks Lærerforening, red.) fik en ordentlig tur i 2013, han kan spillet hele vejen rundt, men skolelærerne forventer en arbejdstidsaftale. Men Bondo kan ikke smide hele systemet ud i storkonflikt, for så stor er solidariteten bag musketereden heller ikke. Lærerne er stadig de bedst lønnede, og så meget mener man heller ikke at skylde dem, forklarer Flemming Ibsen.

På vej mod storkonflikt
De faglige organisationer i staten forbereder et konfliktvarsel, som kan afsendes fra 28. februar.Dermed kan en konflikt tidligst bryde ud fra 1. april, hvor de nuværende overenskomster udløber.

Arbejdsgiverne kan tilsvarende vælge at udsende et varsel om lockout, som er deres mulighed for at sende ansatte hjem uden løn.

Hvis parterne ikke selv kan blive enige, og der varsles konflikt, kan forhandlingerne overgå til Forligsinstitutionen. Her træder en mægler til - forligsmand Mette Christensen.

Forligsmanden kan udskyde en varslet konflikt i 14 dage ad to omgange, mens der forhandles i Forligsinstitutionen. Herefter kan en konflikt bryde ud på femtedagen efter - altså den 4. april i forbindelse med de nuværende forhandlinger.

Hvis enten arbejdsgiverne eller lønmodtagerne forkaster et mæglingsforslag fra Forligsinstitutionen, bliver der konflikt. Det samme gælder, hvis forligsmanden må opgive at nå frem til et mæglingsforslag.

I sidste ende kan en konflikt ende med, at regeringen bryder ind og løser konflikten med et lovindgreb.

Kilder: Forligsinstitutionen, Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (FAOS) på Københavns Universitet og Ritzau.

Forsker: Derfor får vi ikke en storkonflikt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce