Der opstår en negativ spiral, når især børn fra udsatte boligområder kæmper med at læse, mener minister.

Det er ikke nemt, når børnene i folkeskolen skal lære at læse og skrive dansk. Hvor svært det er, kommer også an på, hvor man bor henne.

En ny undersøgelse fra undervisningsministeriet blandt elever i 2. klasse viser ikke overraskende, at elever fra udsatte boligområder har større læsevanskeligheder end deres jævnaldrende.

På folkeskoler, hvor mere end 30 procent af eleverne kommer fra udsatte boligområder, er 40 procent af børnene dårlige læsere. På de øvrige folkeskoler gælder det 23 procent af børnene.

FAKTA: Hvad er udsatte boligområder?

Et boligområde skal inden for de seneste tre år have opfyldt mindst to af fem kriterier om blandt andet etnicitet, uddannelsesniveau og indkomst for at blive betragtet som et udsat boligområde.

Se de fem kriterier her:

1. Over 40 procent af de 18-64-årige er uden tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelse.

2. Over 50 procent er indvandrere eller efterkommere fra ikkevestlige lande.

3. Over 2,7 procent af beboere over 18 år er dømt for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer.

4. Over 50 procent af beboerne i alderen 30-59 år har grunduddannelse som højeste uddannelsesniveau.

5. Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i alderen 15-64 år i området er mindre end 55 procent af den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme aldersgruppe i regionen.

Kilde: Undervisningsministeriet.

Nu peger flere på, at forældrene er en del af løsningen, hvis børn i udsatte boligområder skal blive gode læseheste.

Andreas Rasch-Christensen, der er forskningschef på VIA University College, som står for læreruddannelserne, kalder børnenes hjem for en nøglefaktor.

- At få forældrene bragt i spil og at få skabt et samarbejde med dem er helt afgørende, siger han.

De skal ifølge Andreas Rasch-Christensen støtte aktivt op om børnenes lektielæsning.

Selv om forældrene spiller en rolle, står de ikke alene med ansvaret, mener Marie Elmegaard, formand for folkeskolesektionen i Dansklærerforeningen.

Hun ser det som et delt ansvar mellem politikere, lærere og forældre, at børnene læser på et godt niveau.

- Noget af det, der blandt andet kan hjælpe, er, at man sætter flere lærere på i timerne.

- Børnene kommer med forskellige forudsætninger, men lærerne har mange redskaber til at hjælpe dem på vej, siger hun.

Marie Elmegaard peger også på, at det kan gavne at efteruddanne lærerne på skolerne med flest børn, som ikke sidder med næsen i bøgerne.

I den kommende uge kommer regeringen formentlig med sit ghetto-udspil, som skal bekæmpe parallelsamfund.

Der vil ifølge undervisningsminister Merete Riisager (LA) være konkrete forslag til, hvordan man hjælper forældre med at hjælpe deres børn i folkeskolerne.

- Det handler om at stille højere forventninger til forældrene, at starte dialogen med dem tidligt og at hjælpe dem til at hjælpe sig selv og deres børn, siger hun.