Den såkaldte Ungeprofilundersøgelse var ikke anonym alligevel. Man mister tilliden, siger forældreformand.

Forældres tillid til kommunernes undersøgelser af børn er på et meget lille sted efter flere sager om ulovlig registrering af følsomme data.

Senest har Politiken afsløret, at fortrolige personoplysninger fra cirka 180.000 børn og unge de seneste tre år er blevet indsamlet ulovligt i forbindelse med den såkaldte Ungeprofilundersøgelse.

Formanden for foreningen Skole og Forældre, Mette With Hagensen, tror, at den ulovlige indsamling vil få mange forældre til at fravælge, at deres børn deltager i undersøgelser.

- Man mister tilliden, når det gang på gang kommer frem, at man ikke kan stole på de her undersøgelser, siger hun til Ritzau og forklarer, at hun sidder tilbage med flere spørgsmål:

- Hvem er det, der har de data? På hvilken baggrund er de indsamlet? Hvad er hele formålet med det?

I kommunernes Ungeprofilundersøgelse svarer unge og børn ned til 12 år spørgsmål om deres seksuelle aktiviteter, handicap, omgang med alkohol og stoffer, vold i hjemmet og kriminalitet.

44 kommuner har gennemført undersøgelsen i 2017.

Forældre, børn og unge er blevet informeret af kommunerne om, at "alle elever er sikret fuld anonymitet i undersøgelsen, og det er således ikke muligt at spore den enkelte elevs besvarelse". Det passer dog ikke.

Komitéen for Sundhedsoplysning står bag skolesundhed.dk, der har lavet undersøgelsen, erkender, at undersøgelsen ikke har været anonym. Der lukkes nu for adgang til systemet.

Forældreformanden har svært ved at se formålet med undersøgelserne, og hun vil gerne have genskabt tilliden til kommunerne.

- Jeg vil anbefale, at man tager en samtale med børnene i stedet for. Lærerne og pædagogerne har et tillidsforhold, så lad dem tage snakken. De kan også se, om der er børn, der ikke trives.

- Jeg vil gerne have genskabt tilliden til den gode samtale frem for, at alle undersøgelser skal foregå med spørgeskemaer, siger Mette With Hagensen.

Tidligere har Politiken beskrevet, at en række kommuner brugte skolebørns svar fra den nationale trivselsmåling i folkeskolen til at sagsbehandle de enkelte elever.

Det blev gjort, selv om børnene og forældrene var blevet oplyst, at svarene blev afgiver anonymt eller fortroligt. Undervisningsministeriet har bedt kommunerne om at slette data, der er blevet brugt.