Rystende og direkte uhyggeligt. Sådan beskriver miljøordfører Christian Rabjerg Madsen (S) en ny konklusion fra Odense Børnekohorte, der viser, at hormonforstyrrende ftalater påvirker drenges sprog. Han kritiserer regeringen, der for blot en måned siden afskaffede afgiften på ftalater.

Der var knap gået en måned siden, regeringen sammen med Dansk Folkeparti og Radikale Venstre i forbindelse med en stor anlagt erhvervspakke havde afskaffet afgiften på plastblødgøreren ftalat, før en ny undesøgelse fra Odense Børnekohorte kunne påvise en sammenhæng mellem mængden af ftalater i mødres kroppe under graviditeten og drengebørns sprog. Konklusionen var, at drenge, hvis mødre havde et højt ftalatniveau i deres urin under graviditeten, kunne færre ord end deres jævnaldrene.

 Drenge, hvis mødre har været udsat for ftalater under graviditeten, har et mindre ordforråd end deres jævnaldrendeved toårsalderen. Det viser en ny undersøgelse, som er lavet af Odense Børnekohorte, som følger 2.550 odenseanske børnefamilier fra graviditeten og frem til barnet fylder 18 år. En kohorte er et statistisk begreb for en gruppe individer, som man undersøger. Ftalater har en blødgørende effekt og findes i en lang række forskellige plast-, skum- og gummimaterialer i både forbrugerprodukter, møbler og medicinsk udstyr. Der er flere forskellige ftalater, og en række af dem skader menneskers forplantningsevne og nogle er også hormonforstyrrende. 

Derfor er det ifølge Socialdemokratiets miljøordfører, Christian Rabjerg Madsen, afgørende vigtigt, at der bliver gjort noget for at få ftalaterne ud af de produkter, vi omgiver os med.

- Det er decideret rystende læsning. Vi var klar over, at ftalater er skadelige, særligt for drenge, men at det så signifikant kan påvises, at det ødelægger deres sprog, er skræmmende og direkte uhyggeligt. Det understreger i den grad behovet for at få de her skadelige stoffer væk fra de her produkter, vi omgiver os med, siger Christian Rabjerg Madsen.

Han kalder det problematisk, at afgiften på ftalaterne bliver fjernet fra 1. januar. For i dag findes de i en lang række produkter lige fra gulve og ledninger til make-up.

- Vi er en stærk modstander af, at man fra DF, regeringen og De Radikales side har fjernet afgiften på ftalaterne. For det betyder, at ftalaterne bliver billigere at bruge for virksomheder, så vi frygter, at ftalater vil forekomme hyppigere fremover. Det er en afgift, som vi vil genindføre, for at stille virksomheden, der producerer sunde varer, bedre.

V: Afgifter er ikke afgørende

Men Venstres miljøordfører, Erling Bonnesen, mener ikke, at diskussionen om afskaffelsen af afgifterne skal blandes sammen med de nye resultater fra Odense Børnekohorte.

- Det her er sådan set ikke et spørgsmål om, om afgifter er større eller mindre. Det handler om hvilke stoffer man må bruge, og hvilke man ikke må bruge, når vi kigger på de sundhedsmæssige aspekter i det. Det er ikke afgifterne, der styrer det, det er mere, at man tager en konkret miljømæssig og sundhedsmæssig stilling til det, siger han.

Men når man fjerner afgiften, gør man det jo billigere for virksomhederne at bruge de her stoffer i deres produkter, så kommer der vel ikke færre ftalater i de produkter, man kan købe?

- Afgifter eller ikke afgifter, handler det om ikke at se på, hvilke stoffer man som producent må bruge i forskellige produkter. Når vi har fået nogle dokumentation for, at nogle stoffer er skadelige, så har vi taget en konkret stilling til det, for eksempel i forhold til ftalater og sutteflasker. Derfor skal vi holde det lidt adskilt fra afgifts-snakken, siger Erling Bonnesen.

Paritier enige om kemiaftale

På trods af, at partierne er uenige i spørgsmålet om afgifter, har de netop fundet sammen i en ny aftale om kemi.

For den 17. november, kun fem dage efter, at regeringen sammen med DF og De Radikale havde afskaffet afgiften på ftalater i forbindelse med en stort anlagt erhvervspakke, indgik samtlige af Folketingets partier en kemiaftale, der blandt andet skal sikre, at forbrugere særligt skal beskyttes mod stoffer, der er hormonforstyrrende eller giver kræft, skader arveanlæg eller forplantningsevne.

Men det kan være svært helt at fjerne skadelige ftalater fra varer på nationalt plan. Tidligere har både røde og blå miljøministre forsøgt at forbyde fire skadelige ftalater, men det blev i 2014 vurderet at være i strid med EU's regler.

- Heldigvis er EU nu gået i gang med arbejde, der forhåbentlig munder ud i et EU-forbud mod de fire skadelige ftalater. Det er et forbud, vi bakker op om, vi benytter enhver lejlighed til at presse regeringen til at skubbe på EU-systemet, så vi får sikret, at de her ftalater bliver forbudt, siger Christian Rabjerg Madsen

Erling Bonnesen er helt enig med Christian Rabjerg Madsen i, at Danmark skal være et forgangsland i EU, når det handler om at fjerne skadelige ftalater fra hylderne. Problemet er bare, at ting tager tid i EU-systemet.

- Fordi EU-lovgivningen halter bagefter, fordi der er en mangelfuld og for dårlig beskyttelse af danskerne på det område, har vi også kæmpet for og fået afsat flere penge til forbrugeroplysning, så vi giver forbrugerne mulighed for at vælge produkter, der ikke indeholder skadelig kemi, siger Christian Rabjerg Madsen.

Derfor er begge ordførere glade for, at der nu bliver sat penge af til blandt andet forskning og forbrugeroplysning.

  • fyens.dk