Førerløse S-tog har lange udsigter: Der kan gå mange år


Førerløse S-tog har lange udsigter: Der kan gå mange år

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Der vil gå lang tid, før de første førerløse S-tog kører undt på københavnske skinner, vurderer DSB-direktør.

Selv om der i dag er blevet præsenteret en politisk aftale om, at S-togene i København fremover skal kunne køre førerløst, så kan der gå mange år, før det bliver en realitet.

Det siger DSB's direktør, Flemming Jensen, som ser en række udfordringer, der skal løses.

- Det er meget ambitiøst at tro, at der kan køre førerløse tog rundt på S-togsnettet allerede, når det nye signalsystem er færdigt i 2021.

- Det er vel først der, at man kan begynde at sætte arbejdet i gang, vurderer han.

Flemming Jensen tror, at de førerløse tog formentlig var kommet, uanset om der var indgået en politisk aftale eller ej.

Det skyldes, at de nuværende S-tog efter den oprindelige plan skulle pensioneres engang i 2030'erne.

Og skal man undgå endnu en IC4-fadæse til den tid, har DSB-direktøren et godt råd:

- Vores anbefaling vil klart være, at man finder en kendt teknologi, der er afprøvet og driftssikker, så det ikke bliver et udviklingsprojekt.

DSB's rolle fremover skal diskuteres og aftales inden for de kommende skes måneder.

Men der er lagt op til, at DSB skal indgå som den offentlige part i et offentligt-privat partnerskab, hvor en privat operatør skal stå for driften af togene.

Hvad det kommer til at betyde for DSB's økonomi, kan Flemming Jensen endnu ikke sige noget om:

- Der vil skulle laves store investeringer i tog, på stationerne og på skinnenettet.

- Den omkostning skulle gerne opvejes af, at man får en billigere og mere effektiv drift, der kan være med til at finansiere investeringen.

- Men når man ikke kender det fulde regnestykke, er det svært at give bud på økonomien i den nye model, og hvad det i givet fald vil betyde for DSB, siger direktør Flemming Jensen.

FAKTA: Sådan fungerer togtrafikken i Danmark
Regeringen, Dansk Folkeparti og De Radikale vil sende driften af S-tog i udbud til en aktør, der har erfaring med førerløse tog. Samtidig skal togstrækningen København-Malmø sendes i udbud.

Allerede i dag er der flere togstrækninger, der er sendt i udbud. Læs om togdriften her:

* DSB står for driften af langt de fleste togstrækninger i Danmark.

* DSB er en selvstændig virksomhed, der er ejet af staten, og drives på et forretningsmæssigt grundlag.

* DSB modtager årligt kontraktbetaling fra staten for sine ydelser - herunder at køre tog, hvor det ikke er rentabelt.

* Det første udbud fandt sted i 2003 med udbuddet af den regionale togdrift i Midt- og Vestjylland.

* Virksomheden Arriva vandt udbuddet, genvandt kontrakten i 2009 og har siden fået forlænget den, så Arriva står togdriften på strækningen frem til 2020.

* Alle folketingets partier undtagen Enhedslisten blev i juni 2017 enige om, at alle seks togstrækninger i det midt- og vestjyske igen sendes i udbud i 2020 for en otteårig periode med option for forlængelse i to år.

* Det er følgende strækninger:

Aarhus-Langå-Struer

Struer - Thisted

Aarhus-Skanderborg - Herning

Herning-Skjern

Skjern-Esbjerg

Esbjerg-Ribe-Tønder

Struer-Herning - Vejle

Odense - Svendborg

* Mens DSB og andre står for driften af togene, står Banedanmark for skinner, køreledninger og signaler.

* Banedanmark er en statsvirksomhed under Transport-, Bygnings- og Boligministeriet.

Kilder: DSB, Arriva, Banedanmark, Transportministeriet.
FAKTA: Her tjener og taber DSB sine penge
Der tegner sig et politisk flertal for at investere i førerløse S-tog og sende driften af S-togsnettet i udbud.

S-banen er en af de få aktiviteter i DSB, der giver overskud i sig selv. Se her, hvordan resultaterne er for DSB's togbaner:

* Samlet resultat for hele DSB 2016

- Omsætning: 11 milliarder kroner.

- Resultat: -1,7 milliarder kroner (Udløst af store nedskrivninger på IC4-tog.)

* Fjerntog mellem København og Aalborg/Esbjerg/Aarhus

- Passageromsætning: 2099 millioner kroner.

- Resultat: 48 millioner kroner.

* Lokaltog i Region Vest (Jylland og Fyn)

- Passageromsætning: 483 millioner kroner.

- Resultat: -845 millioner kroner.

* Lokaltog Region Øst (Sjælland, Lolland og Falster)

- Passageromsætning: 678 millioner kroner

- Resultat: -938 millioner kroner.

* Øresundsdriften

- Passageromsætning: 648 millioner kroner.

- Resultat: -137 millioner kroner.

* S-tog

- Passageromsætning: 1506 millioner kroner.

- Resultat: 54 millioner kroner.

* Samlet resultat uden indtægter fra statslig kontrakt

- -1818 millioner kroner.

* Resultat fra togdrift inklusive indtægter fra statslig kontrakt

- -1 millioner kroner.



Kilder: DSB's årsrapport 2016, strækningsregnskab,

Førerløse S-tog har lange udsigter: Der kan gå mange år

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce