Filosof: - Medier må kæmpe med falske nyheder i '18

Vincent F. Hendricks er professor på Center for Information og Boblestudier ved Københavns Universitet. Arkivfoto

Filosof: - Medier må kæmpe med falske nyheder i '18

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

I året, der gik, fik flere historier vinger at flyve med på de sociale medier eller den anden vej, når medier som Fyens Stiftstidende bar personlige historier videre.Avisen har de seneste dage præsenteret flere af de historier. I dag giver filosof Vincent F. Hendricks sit bud på, hvorfor historierne fik flyvehøjde, og hvad 2018 byder på.

Når historien om, at bander afpresser tatovører og truer dem til at betale beskyttelsespenge, pludselig er i alle medier og sætter en offentlig dagsorden, hvor politikerne begynder at blande sig, er det næsten forudsigeligt.

Det samme er det, når 22-årige Sonja Marie Jensens (S) klumme, hvor hun beskriver sexchikane i kommunalpolitik, går viralt og efterfølgende fører til nedfældning af et nyt sæt etiske retningslinjer for politikerne på hendes rådhus i Nyborg.

Det forklarer filosofiprofessor Vincent F. Hendricks fra Center for Information og Boblestudier ved Københavns Universitet.

- Fælles for historierne er, at de har en negativ værdiladning. De lever for eksempel af indignation som i #Metoo, hvor der er tale om magtmisbrug på baggrund af køn. Historien om tatovøren og beskyttelsespengene udløser en følelse af frygt for noget. Og forskningen viser, at historier, der spreder sig i medierne - både de sociale og de etablerede, oftest er dem, der vækker negative følelser som for eksempel vrede, angst og indignation. De historier får os til at like, kommentere eller dele dem, siger han.

De positive historier, som dem om Kirsten Tuhr, der vinder alles hjerter i Den Store Bagedyst og derfor også fylder fladen på de sociale medier, findes selvfølgelig også.

De fylder bare ikke så meget i statistikken.

- Det kan nettet heldigvis også - det med medmenneskelighed. Det kan også være historien om lægen, der bakker op om en kollega. Det bringer følelsen af, at man er sammen om en sag, frem. Lige som det skete med "Je suis Charlie" efter terrorangrebet i Paris, siger Vincent F. Hendricks.

Fakta
Med artikelserien "Pludselig på" fik vi genopfrisket syv af årets største historier med fynboer i hovedrollen:27. december: Klap på skulderen til en modig politiker, Sonja Marie Jensen (S)

28. december: - Jeg kunne slet ikke følge med, Henrik Nielsen (K)

29. december: - Det er hyggeligt at blive genkendt, Kirsten Thur

30. december: 86 gange i medierne i tatovørsag, Lars Pedersen

31. december: Da #Metoo tog en drejning på 180 grader, Jakob Bækgård Hansen

1. januar: Iza satte ord på lægers frustrationer, Iza Alfredsen

2. januar: Fynboer kæmpede hundenes sag i højesteret, Søren Bruun og Anders Bruun

Medierne skal være med

De sociale medier kan dog sjældent trække læsset alene og få personlige historier eller bevægelser med et hashtag foran til at sætte den offentlig dagsorden og få politikerne til at reagere.

Etablerede mediehuse er nødt til at være med. Det viser forskningen også.

- De kan starte på sociale medier eller andre steder. Når de så ryger inden om de større mediehuse, bliver det stort, siger Vincent F. Hendricks.

Forskere har også beskrevet, hvilke elementer der skal til for, at en historie spreder sig både på sociale og etablerede medier.

- Et par af dem er, at det skal være en helstøbt historie med en begyndelse, konflikt og afslutning, og den skal bygge på stærke følelser som angst, indignation eller en anden let genkendelig følelse, forklarer filosoffen.

Et stort ansvar

Når de etablerede medier griber historier, skal de være deres ansvar bevidst, understreger Vincent F. Hendricks.

Det bliver vigtigere end nogensinde før i 2018. Medierne skal sikre sig, at de ikke bliver spændt for en vogn. Falske nyheder er nemlig blevet et massivt problem.

- Det har vi set i USA, og vi så det i den franske valgkamp, da der blev lækket en række dokumenter, som nogle medier valgte af forholde sig til som journalister ved at tjekke kilderne og fakta, mens andre ukritisk videregav informationer. Mediernes opgave er altså i højere grad blevet at udvælge de rigtige informationer, der jo i sidste ende kan lede til, at beslutningstagerne handler, siger han.

Det skal de helst gøre på et faktuelt rigtigt grundlag. Det er demokratiets forudsætning.

- Medierne har i højere grad fået den opgave at sortere i strømmen af informationerne. Et nytårsforsæt for 2018 kunne være at huske de journalistiske dyder i det arbejde, siger Vincent F. Hendricks.

Filosof: - Medier må kæmpe med falske nyheder i '18

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce