Farvel til parcelhus, gæld og stress: Børnefamilier har fået overskud af at flytte sammen

Ældre, yngre og helt små børn bor under samme tag i bofællesskabet på Høje Kolstrup. For to måneder siden flyttede to børnefamilier med i alt syv børn ind, og den ældre generation nyder, at de to familier har taget idéen om fællesskabet til sig. Her er det 70-årige Yves Vernier, som hygger sig med Liv Smith Hein og hendes yngste datter Uma på to år. Foto: Jacob Schultz

Farvel til parcelhus, gæld og stress: Børnefamilier har fået overskud af at flytte sammen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

To børnefamilier flyttede i oktober ind i et bofællesskab i Aabenraa. De blev trætte af parcelhus og ligusterhæk og ønskede mere fællesskab og et rigt socialt liv for både børn og voksne.

Aabenraa: Støjniveauet er højt i "Fælleren" på Nørreskovparken denne fredag eftermiddag. Klokken er slået 15, og børn og voksne er samlet til en omgang eftermiddagshygge med gløgg og æbleskiver, og det går ikke stille for sig, når der er syv børn mellem halvandet og otte år samlet omkring bordet.

Selvom der kommer mere flormelis på den røde juledug end på tallerken, og børnene taler i munden på hinanden, så sidder de fire forældre afslappede omkring bordet og nyder samværet.

De bliver ikke stressede og frustrerede over det "uperfekte", men smiler og ler og sidder tilbagelænet i stolene og prøver at føre samtale med hinanden, mens børnene på skift afbryder dem.

For ægteparrene Liv og Mikkel Smith Hein på 36 og 37 år og Line Auning Hommeltoft på 34 år og Theis Kylling Hommeltoft på 33 år er dette den perfekte livsform. De har kun boet sammen i bofællesskabet i to måneder, men der er ingen tvivl om, at de elsker denne måde at bo sammen på.

- Jeg er kommet her som ung, og jeg fik en god mavefornemmelse med det samme, jeg trådte ind i huset. Der var ingen tvivl om, at her ville jeg gerne bo, fortæller Liv Smith Hein.

Bofællesskabet
Bofællesskabet ligger på Nørreskovparken på Høje Kolstrup i den nordlige del af Aabenraa. Det blev bygget i 1981, hvor stifterne fik tilladelse af kommunen til at slå seks byggegrunde sammen og bygge huset, som består af et fælleshus i midten og et hus på hver side af fælleshuset. Man skal igennem fælleshuset for at komme ind til lejlighederne.

Der bor 21 personer i huset, hvoraf børnefamilierne står for 11.

Der er fælles vaskeri, fælles loft med gæstemadrasser og fælles have, og alle hjælpes ad med at vedligeholde fællesarealerne.

Der er fællesmøde en gang om måneden, hvor projekter og andet diskuteres.

Der er fællesudgifter, men ellers har hvert hus sin egen økonomi.
De droppede parcelhuset og flyttede i bofællesskab for at få mere tid og overskud til familien. De to børnefamilier Smith Hein og Hommeltoft kunne hurtigt mærke, at der er mindre stress og mere overskud i hverdagen efter flytningen, fordi der altid er nogen til at hjælpe, og fordi man deles om forpligtigelserne. Foto Jacob Schultz
De droppede parcelhuset og flyttede i bofællesskab for at få mere tid og overskud til familien. De to børnefamilier Smith Hein og Hommeltoft kunne hurtigt mærke, at der er mindre stress og mere overskud i hverdagen efter flytningen, fordi der altid er nogen til at hjælpe, og fordi man deles om forpligtigelserne. Foto Jacob Schultz

Ønskede et voksent socialt liv

Familien Smith Hein skiftede for to et halvt år siden livet i en lejlighed i København ud med et moderne parcelhus på Frueløkke i Aabenraa. De fandt aldrig rigtig glæden i huset uden sjæl, men var i tvivl om, hvad de så skulle.

- Vi kom fra et sted, hvor vi boede tæt, og den måde at leve på tiltalte os, for vi synes, fællesskabet er fedt. At det både er forpligtende og uforpligtende. Heldigvis kender vi en, der arbejder ved Nybolig, og han sagde, at han måske havde noget, der matchede vores behov. Og det matchede perfekt, for det er det her, vi gerne vil. Fællesskabet, hvor man hjælper hinanden, siger Mikkel Smith Hein.

Der var på det tidspunkt to lejligheder til salg i bofællesskabet, og ægteparret Smith Hein havde i Engsig Børnehave mødt et par, som de klikkede med og godt kunne se flytte med ind i fællesskabet.

På en Messenger-besked fik Line og Theis Hommeltoft nys om muligheden, og heller ikke her var ægteparret i tvivl om, at det var det rigtige for dem og deres fire drenge, selvom det betød et farvel til 226 kvadratmeter i Skovriderkvarteret og et goddag til 115 kvadratmeter.

- Vi var trætte af parcelhus og bøvlet med, at nu var ligusterhækken for høj igen. Vi ville også gerne have et voksent socialt liv, selvom vi har en masse børn, men det var svært, for det skulle altid planlægges langt ud i fremtiden. Her kan vi gå ud i fællesrummet og få en øl og en snak, når ungerne er puttet, fortæller Theis Kylling Hommeltoft.

De syv børn elsker også deres nye hjem, hvor der altid er nogen at lege med. De leger hele tiden og synes ikke, det er fedt, når mor siger, at det er familietid. Foto: Jacob Schultz
De syv børn elsker også deres nye hjem, hvor der altid er nogen at lege med. De leger hele tiden og synes ikke, det er fedt, når mor siger, at det er familietid. Foto: Jacob Schultz

Vil hellere have tid med børnene end flere penge

Familien Hommeltoft savner ikke de 111 kvadratmeter ekstra, som de havde før.

- Vi havde en masse kvadratmeter at holde og passe, og det var kvadratmeter, vi ikke brugte. Idéen med det her er også at få det mindre og overskueligt, og det giver andre muligheder at være sammen på. Vi føler ikke, det er småt, fordi der er det store fællesrum. Selvfølgelig er der mindre værelser, og det kan også godt være, at drengenes behov ændrer sig, når de bliver teenagere, men det må vi så tage til den tid, siger Line Auning Hommeltoft.

Flytningen til bofællesskabet er også et opgør med tendensen om at arbejde meget, tjene mange penge og forgælde sig selv med store huse, biler og alt muligt andet.

- Det er en modreaktion på vores forældres måde at gøre tingene på. Vi vil hellere have mere tid sammen med børnene og bruge pengene på noget andet. Det her er også et forsøg på at sige, at man godt kan gøre det anderledes, pointerer Mikkel Smith Hein.

Line Auning Hommeltoft og Theis Kylling Hommeltoft droppede det store parcelhus og fik 111 kvadratmeter mindre til deres familie på seks, da de flyttede ind i bofællesskabet. Men det føles ikke småt, fordi der er det store fællesrum i midten af huset. Foto: Jacob Schultz
Line Auning Hommeltoft og Theis Kylling Hommeltoft droppede det store parcelhus og fik 111 kvadratmeter mindre til deres familie på seks, da de flyttede ind i bofællesskabet. Men det føles ikke småt, fordi der er det store fællesrum i midten af huset. Foto: Jacob Schultz

Børnene hader "familietid"

Værdier som hensynsfuldhed, fællesskab, accept, at give og tage og at der er flere forskellige måder at være sammen på er noget, som de to familier også gerne vil give videre til deres børn med skiftet til bofællesskabet,

- Jeg synes, der er meget værdi i, at børnene er tæt på flere og skal forholde sig til andre og flere generationer. De får også en slags ekstra søskende. Vores ældste datter sagde ofte før, at hun kedede sig. Det gør hun ikke mere, for der er altid nogen at lege med her.

- Mine børn hader, når jeg siger "familietid", hvor det kun er os fem, der skal være sammen. Vi er også blevet nødt til at lave regler om, at de for eksempel ikke må lege om morgenen, fordi de bare leger hele tiden. Her lærer de også forskellige grænser at kende, og det er sindssyg vigtig læring at lære forskellige måder at være sammen på, fortæller Liv Smith Hein.

De to børnefamilier hjælper hinanden med at få hverdagen med mange børn til at glide bedre, og de håber, at børnene får et fællesskab og et tæt forhold - også, når de bliver voksne. Foto: Jacob Schultz
De to børnefamilier hjælper hinanden med at få hverdagen med mange børn til at glide bedre, og de håber, at børnene får et fællesskab og et tæt forhold - også, når de bliver voksne. Foto: Jacob Schultz

Livet er blevet nemmere

Flytningen har frigivet tid hos begge børnefamilier, og de er sluppet af med en masse stress og frustrationer, som de før oplevede i deres hverdag.

- Meningen var, at vores liv skulle blive nemmere, og det er det blevet. Der er meget mindre stress og mere overskud. Vi skal ikke længere skynde os hjem fra arbejde for at være hjemme, når børnene kommer fra skole, fordi der er altid nogen i huset.

- Vi hjælper hinanden rigtig meget, når en af os for eksempel er alene hjemme med børnene, og du kan godt være ude og handle med nogle andre børn end dine egne. Vi spiser også sammen to gange i ugen, og det har også givet mere overskud, at vi ikke skal lave mad hver aften. Og vi voksne får et langt større socialt input end før.

- Det var et sats at flytte sammen efter kun at have kendt hinanden i kort tid, men vi er blevet rigtige gode venner, og det føles stadig rigtigt, siger Theis Kylling Hommeltoft.

Farvel til parcelhus, gæld og stress: Børnefamilier har fået overskud af at flytte sammen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce