Farlig fritid: De går tilbage til en fuser

Johannes Klemmensen og Jack Nielsen (th) er specialuddannede rydningsassistenter i Hjemmeværnet. Beskyttet af en næsten 40 kg tung dragt fjerne de farligt fyrværkeri for Forsvarets Ammunitionsrydningstjeneste. Foto: Michael Bager

Farlig fritid: De går tilbage til en fuser

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Når farligt eller ulovligt fyrværkeri skal fjernes, kan det være din lokale hjemmeværnssoldat, som rydder op.

Det er varmt. Brillerne dugger og i den næsten 40 kilo tunge og stive dragt, er det svært at røre sig frit. Men med en ustabil krysantemumbombe mellem hænderne, skal man heller ikke vifte alt for meget med armene.

Jack Nielsen er rydningsassistent i Hjemmeværnet og er i gang med at uskadeliggøre en fuser af den helt store slags, som er blevet efterladt på en genbrugsstation i Odense.

Ganske forsigtigt lægges bomben i en spand og flyttes til et sted, hvor den ikke gør for meget skade, hvis den skulle eksplodere. Kort efter lyder et mindre brag fra rydningsassistentens lille vandkanon, som med en kraftig vandstråle skyder fyrværkeriet i ufarlige stumper og stykker.

Sådan bliver man Rydass
Rydningsassistenterne (kaldet 'Rydass') rekrutteres typisk blandt modne befalingsmænd med adskillige år i Hjemmeværnet bag sig. Kandidaterne skal bestå fysiske og psykiske egnethedstests. Uddannelsen til rydningsassistent er opbygget af adskillige kurser, som tages hen over et år. Den effektive uddannelsestid er omkring tre uger og omfatter bl.a. kurser i at håndtere farligt gods. Efter et afsluttende kursus og en prøve hos Forsvarets Ammunitionsrydningstjeneste ved Ingeniørregimentet i Skive kan man kalde sig rydningsassistent. Uddannelsen holdes ved lige med årlige kurser og prøver

Rykker ud døgnet rundt

Et par hundrede gange om året er det et hold af rydningsassistenter fra Hjemmeværnet, som tager den ikke helt ufarlige tjans med at hjælpe bomberydderne fra Forsvarets Ammunitionsrydningstjeneste (EOD) i Skive med at fjerne farligt fyrværkeri.

På Fyn er det en fast kerne af fem mænd, som på skift står til rådighed døgnet rundt og kan rykke ud med en times varsel, hvis der bliver slået alarm fra Skive.

Klædt på til et brag
Rydningsassistenterne er klædt godt på og bærer mange lag sikkerhedstøj Fra inderst til yderst og nederst til øverst er det: brandhæmmende undertøj
  • Hjemmeværnets uniform
  • kampvognsdragt (en brandhæmmende kedeldragt)
  • minerydderdragt
  • Brandhæmmende handsker
  • antistatiske sikkerhedsstøvler
  • beskyttelsesbriller
  • brandhæmmende elefanthue
  • hjelm med kraftigt visir


Hele garderoben vejer i underkanten af 40 kg og bæres i nogle tilfælde i flere timer ad gangen.

En voldsom oplevelse

Opgaven er frivillig og ulønnet. Så når Jack Nielsen fra Nyborg ifører sig minerydningsdragten, er det bestemt ikke for pengenes skyld:

- Jeg har set, hvad der sker, når det går galt med fyrværkeri, fortæller Jack Nielsen, som flere gange nytårsaften har ydet førstehjælp til mennesker, som enten havde lemlæstet hånden eller fået en raket i øjet.

Også hans hund, golden retriever Bella, kom i nærkontakt med fyrværkeri og fik slemme skader på poterne.

Men det var en stærk oplevelse ved den voldsomme fyrværkeriulykke i Seest ved Kolding i 2004, som for alvor fik tændt ilden i den nu 50-årige hjemmeværnssoldat.

- Efter ulykken var jeg med til at køre et ældre ægtepar ind for at se til deres ødelagte hus. Alt var sprængt væk. Manden gik rundt i ruinen og samlede små minder op, mens konen var helt sønderknust. Her gik det for alvor op for mig, hvad konsekvenserne af fyrværkeri kan være, husker Jack Nielsen.

Så da han nogle år senere hørte, at Hjemmeværnet var begyndt at uddanne rydningsassistenter, var han ikke sen til at melde sig.

Varmt arbejde

Det er udelukkende fyrværkeri, rydningsassistenterne hjælper Forsvarets Ammunitionsrydningstjeneste med at fjerne. Det er både lovligt og ulovligt krudt op til på størrelse med en håndbold. - Bliver det større, kan vores beskyttelsesudstyr ikke klare det, forklarer Jack Nielsen.

De arbejde altid sammen i hold. Lederen har den tunge beskyttelsesdragt på, mens makkeren holder sig på sikker afstand og sørger for, at materiellet er klar. Arbejdet i beskyttelsesdragten foregår koncentreret og uden pludselige bevægelser, og opgaven kan trække ud i timevis.

- Engang, vi skulle fjerne to luftbomber under Svendborgmotorvejen, tog det seks timer. Det var sidst i april og varmt i vejret, så det var en omvendt våddragt, jeg kom ud af, griner Jack Nielsen.

Farlig fritid: De går tilbage til en fuser

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce