En million kroner per dimittend: Danmark tjener kassen på SDU's udenlandske lægestuderende

95 udlændinge dimiterede sidste år fra SDU's medicinuddannelse. En undersøgelse siger, at samfundet kan forvente en bruttofortjeneste på en million kroner per international dimittend. Arkivfoto: Peter Leth-Larsen

En million kroner per dimittend: Danmark tjener kassen på SDU's udenlandske lægestuderende

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hver tredje, der bliver optaget på SDU's kandidatuddannelse i medicin, er udlænding, og universitetets egne tal viser, at langt størstedelen af disse udvandrer fra Danmark efter endt uddannelse. Det vækker harme hos Dansk Folkeparti, der kræver handling. Men faktisk viser undersøgelse, at de mange udlændinge er en rigtig god forretning for samfundet.

Gennem de sidste 15 år har Syddansk Universitet haft en meget stor andel af udenlandske studerende på medicinuddannelsen. I år var 34 procent af det samlede optag på kandidaten udlændinge, hvilket er langt højere end på de øvrige medicinuddannelser i Danmark, og tidligere har tallet været så højt som 53 procent.

- Vi har ikke nok danske ansøgere til at fylde pladserne på vores kandidatuddannelse. Derfor optager vi i stedet de udenlandske ansøgere, typisk nordmænd og svenskere, der har taget deres bachelor på et andet universitet, siger dekan på Sundhedsvidenskabelig Fakultet på SDU, Ole Skøtt.

Tendensen vækker bekymring hos Dansk Folkeparti. Partiets fynske uddannelses- og forskningsordfører, Jens Henrik Thulesen Dahl, mener således, at man bør overveje, om man skal undlade at fylde de tomme kandidatpladser.

- Jeg mener, det er forkert, at vi giver gratis uddannelse til udlændinge, der med stor sandsynlighed flytter tilbage til deres hjemland, når de er færdige med uddannelsen, siger han.

Men kigger man udelukkende på økonomien, så er internationale dimittender faktisk en god forretning for samfundet. For selvom en stor del af de hovedsageligt svenske og norske studerende vender hjem til deres respektive lande, når kandidaten er i hus, så bliver udgiften ved at uddanne dem opvejet af, at en brøkdel efterfølgende slår sig ned i Danmark. Det forklarer Kristian Mørk Puggaard, administrerende partner i Damvad Analytics, der i efteråret udgav rapporten "Samfundsøkonomisk regnskab for internationale dimittender i Danmark."

- De internationale dimittender en rigtig positiv forretning for det danske samfund. Det gælder også, når der tages højde for, at nogle tager hjem, og at nogle ikke har fuldtidsbeskæftigelse. Faktisk tjener Danmark i gennemsnit knap en million kroner per international dimittend inden for sundhedsområdet, når man kigger på regnestykket otte år efter endt uddannelse, siger Kristian Mørk Puggaard.

SDU's udenlandske læger
Syddansk Universitet har landets højeste andel af internationale kandidatstuderende på medicinuddannelsen. Det fremgår af en ny opgørelse fra Udannelses- og Forskningsministeriet.


Årsagen er, at mange studerende efter at have bestået deres bachelor vælger at tage kandidaten på Københavns Universitet. Dertil kommer et naturligt frafald på bacheloruddannelsen. Det gør, at der opstår en stor mængde tomme pladser på SDU's kandidatuddannelse, fordi universitetet kan optage det samme antal studerende på kandidaten, som optages på bacheloruddannelsen. Disse tomme pladser fyldes i stedet med internationale ansøger.

I 2016 var 34 procent af optaget på SDU's kandidatuddannelse i medicin udlændinge. Sammenlignet optog Århus Universitet 10 procent udlændinge på deres kandidatuddannelse i medicin, Aalborg Universitet optog 9 procent udlændinge, og Københavns Universitet optog 6 procent udlændinge.

Fire milliarder på otte år

Damvad Analytics' rapport, der er udarbejdet på vegne af Danske Universiteter, er baseret på 5.046 internationale dimittender i perioden 2007-2011 på tværs af uddannelser og fakulteter. Konklusionen er, at den gennemsnitlige internationale dimittend under studiet og i en periode på 8 år efter dimission bidrager med 779.000 kr. til den danske samfundsøkonomi. Alt i alt vil det sige, at dimittenderne sammenlagt har givet en gevinst på næsten fire milliarder kroner - og det er inklusiv dem, som udvandrer.

Guldgruben er især natur/teknik- og sundhedsområdet, hvor en international dimittend i gennemsnit giver knap en million kroner til samfundet

- Når det kommer til for eksempel læger og ingeniører, så mangler vi kvalificeret arbejdskraft. Dimittender inden for disse områder kommer relativt hurtigt i arbejde. Det kan være forklaringen på, at gevinsten her er særlig stor - faktisk cirka fire gange så stor som omkostningerne, siger Kristian Mørk Puggaard.

Det samfundsøkonomiske bidrag er beregnet ved at tage lønindtægt og skattebetalinger for den gennemsnitlige internationale dimittend, og fratrække udgifterne til uddannelse, sundhed og overførselsindkomster. Og generelt er udgifterne ved de internationale studerende meget lave sammenlignet med de danske studerende, forklarer Kristian Mørk Puggaard.

- Hvis du tager en typisk dansk studerende, så er vedkommende startet med at gå i vuggestue, så i børnehave, så i folkeskole og så på ungdomsuddannelse, inden de starter på et universitet. Hele den omkostning, som findes under opvæksten, ligger ikke hos det danske samfund, når det kommer til internationale studerende. Og med hensyn til kandidatstuderende skal samfundet ikke engang betale for bacheloruddannelsen. Det betyder, at dimittenderne blot skal blive boende i landet i to år efter endt uddannelse, før der er sorte tal på bundlinjen - og gennemsnittet ligger langt over det.

Hver fjerde bliver boende

Ifølge Damvad Analytics er det halvdelen af de internationale studerende inden for sundhedsområdet, der er bosat i Danmark et år efter dimission. Herefter falder det stødt, og efter otte år er antallet reduceret til hver fjerde. Tendensen bekræftes af en opgørelse over norske og svenske medicinstuderende, som SDU selv har lavet. Heraf fremgår det, at 53 procent bor i Danmark efter et år, mens tallet er 31 procenten efter tre år. Universitetet laver allerede indsatser målrettet de udenlandske studerende, siger dekan Ole Skøtt.

- Noget af det, der kan være med til at holde på dimittenderne, er, at de kan tale sproget. Derfor har vi gjort danskundervisning obligatorisk for internationale studerende, for selvom de nordiske sprog minder om hinanden, så er det ikke sikkert, at fru Jensen forstår, hvad der bliver sagt, hvis det foregår på svensk, siger Ole Skøtt, der desuden mener, at en endnu større andel vil bosætte sig, hvis man giver universitetet lov til at prioritere studerende, som har SDU som deres førsteprioritet, når man søger ind på medicinuddannelsen.

En langsigtet SDU-rapport, som udkom sidste år, konstaterede, at den store andel af norske og svenske medicinstuderende er et relativt nyt fænomen. Dog kunne der konstateres 442 norske og svenske medicin-dimittender fra 1972-2000, hvoraf 81 endnu var bosat i Danmark i 2005. Og selvom tallet er forbundet med en hel del usikkerhed, så er det dog et tegn på, at der er en sammenhæng mellem uddannelsessted og bosættelse.

Hos Dansk Folkeparti fastholder man kritikken.

- Hvis alle de norske studerende efterfølgende bliver en del af det danske sundhedsvæsen, så kan jeg godt se en fordel i, at vi kun har betalt for deres kandidatuddannelse. Men jeg mener stadig, at andelen af udenlandske studerende er høj, siger Jens Henrik Thulesen Dahl.

En million kroner per dimittend: Danmark tjener kassen på SDU's udenlandske lægestuderende

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce