En ludomans bekendelser: Far, skal du nu spille igen?


En ludomans bekendelser: Far, skal du nu spille igen?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Steve Mullis, 40 år, er lige nu i behandling på Center for Ludomani for anden gang. Her fortæller han om sin spilafhængighed.

1. Sådan blev jeg ludoman
Odense: Thomas er i behandling for ludomani i Odense. Han er afhængi af pokerspil på nettet. Foto: Robert Wengler

- Jeg var en dreng med krudt i. Og fik som voksen konstateret ADHD. Som dreng lavede jeg en ugentlig tipskupon med min mormor, men det stoppede, da hun døde. Efter det fyldte spil ingenting i mit liv overhovedet. Da jeg blev voksen, begyndte jeg at spille oddset og på spillemaskiner. Det tog til henover et længere tidsstræk. Fra jeg var 18 til 35 år. Jeg begyndte gradvist at bruge flere og flere penge på det. Det kom til at fylde stort set hele mit liv. Det gav mit liv en form for spænding. Det handlede om drømmen om at vinde den store gevinst, så jeg kunne forsøde tilværelsen for min søn og mig. Til sidst havde jeg brugt alle mine penge og skyldte en halv million.

2. Sådan skaffede jeg penge til min ludomani

- Jeg gik på lånemarkedet og fortalte den ene røverhistorie efter den anden. Jeg har snydt i skat, stjålet 30.000 kroner fra min tidligere vognmand, jeg kørte taxa, så det var nemt nok at skaffe kontanter. Jeg har løjet over for folk. Fortalt dem, at min pung var blevet væk, at jeg ikke havde fået løn. Jeg har også lånt penge af trælse typer. Rockertyper. På det tidspunkt var jeg pisse ligeglad. Jeg var så langt ude, at det var ligegyldigt. Jeg begyndte at få selvmordstanker.

3. Sådan kom jeg i behandling

- Jeg indså, at jeg var spilafhængig, da min fireårige søn en dag spurgte: "Far, skal du nu spille igen?". Den sætning ramte lige i maven. Når jeg havde ham hjemme hos mig, var jeg i Brugsen for at spille 10-15 gange på en dag. Resten af tiden tjekkede jeg resultater på min telefon. Når en fireårig dreng kan registrere, at der er noget galt med far, så er der virkelig noget galt. Så gik jeg i behandling. Næsten fra den ene dag til den anden. Men jeg fik et tilbagefald. Efter behandlingen havde jeg et ugentlig loft på 68 kroner, som jeg måtte spille for. Jeg vandt 300.000 kroner, og gradvist gik det den forkerte vej igen. Jeg mistede mit kørekort på grund af spritkørsel, og det gamle trummerum vendte tilbage. 2. påskedag gik jeg i behandling. Min søn siger, at det er godt, at jeg prøver at komme ud af det igen.

En ludomans bekendelser: Far, skal du nu spille igen?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce