Det bliver hverken nemmere eller sværere at udvise kriminelle udlændinge med ny erklæring vedtaget fredag.

På sigt vil den erklæring, som Europarådet fredag har vedtaget i København formentlig få ret stor betydning for den videre udvikling af menneskerettighedssystemet.

Det vurderer juraprofessor Mikael Rask Madsen, der er leder af Center for Internationale Domstole ved Københavns Universitet.

Professoren fremhæver særligt, at erklæringen sætter skarpt fokus på den pukkel af 55.000 sager, der afventer behandling ved domstolen i Strasbourg. Og at den skærer ud i pap, at domstolen skal være demokratisk forankret.

- Det er afgørende for domstolen på den lange bane, at den er forankret dybt i de samfund, hvor den agerer. Den kritik, vi har set af domstolen, blandt andet i Danmark, handler måske om, at den forankring ikke var der længere, siger han.

Jonas Christoffersen, der er direktør for Institut for Menneskerettigheder, er overordnet set rigtig glad for, at det politiske ønske om "opgør med konventionerne" er endt med en erklæring, der styrker Menneskerettighedsdomstolen.

- Man har fundet nogle formuleringer, der er ret fornuftige. Og man har generelt udtrykt opbakning til domstolen, siger Jonas Christoffersen.

- Man får sagt til domstolen, at den udvikling, I har været i gang med, med øget tilbageholdenhed, den skal I fortsætte. Den bakker vi op om.

Erklæringen vil ikke i sig selv gøre det nemmere at udvise kriminelle udlændinge, sådan som regeringen har et stort ønske om. Det er de to menneskeretseksperter enige om.

- Det forholder den sig ikke direkte til, siger Mikael Rask Madsen.

- Råderummet for at udvise kriminelle udlændinge er relativt bredt. Og det bliver bestemt markeret her.