Uklare regler, for få tolke og store udgifter til administration betyder blandt andet, at døve har svært ved at få fat i en tolk, fastslår ny udredning.
Landets 4300 døve, døvblinde og hørehæmmede mangler en tegnsprogstolk omkring hver tredje gang, de har brug for det. Det viser den første samlede undersøgelse af tegnsprogstolkning i Danmark, som Capacent Epinion har lavet for Danske Døves Landsforbund (DDL).

- De manglende tolke går ud over ligestillingen for døve. Vi har ikke lige muligheder for at deltage i samfundet, når vi ikke kan få en tolk, siger Asger Bergmann, der er landsformand for DDL.

Ifølge rapporten er der flere årsager til problemerne. Der mangler cirka 100 tolke for, at hele behovet for tolkning kan opfyldes og samtidig er reglerne for, hvornår der kan bevilges en tolk uklare og forvirrende. Inden for nogle områder er over halvdelen af de døve i tvivl om, hvilken myndighed, de skal kontakte i forhold til bevilling og betaling af tolk. Rapporten viser

desuden, at kun 60 procent af de 150 millioner kroner, der årligt bruges til tolkning, går til lønninger. Derfor anbefaler undersøgelsen, at al tolkning samles under en myndighed. Noget som Danske Døves Landsforbund bakker op om.