Både hos regeringen og de borgerlige partier forventer man snart en aftale. Få overblik over vækstplanen her.

Finansminister Bjarne Corydon er enig med de fire borgerlige partier om at dele regeringens vækstplan i to dele. Efter et tumultarisk forhandlingsforløb kan den første del af vækstplanen falde på plads torsdag. Her er et overblik over hovedpunkterne:

Første del af vækstplanen - her skal pengene komme fra:

Reformer af SU og kontanthjælp skal være med til at betale for genindførelsen boligjobordningen, en grænsehandelspakke og hjælp til små- og mellemstore virksomheder. Alle fire borgelige partier ventes at sige ja til denne del af aftalen.

* Kontanthjælpsreform: Her er regeringen, V, DF, LA og K reelt allerede enige om at finde ca. én milliard kroner om året. Unge under 30 år skal sættes ned på en kontanthjælp svarende til SU for at motivere dem til arbejde eller uddannelse. Sanktionerne skal samtidig skærpes over for ledige, der som "dovne Robert" gentagne gange afviser at stå til rådighed.

Det strides de om: Kort før aftalen skulle indgås skabte Løkke forvirring med et "100 procent ultimativt" krav om, at Venstre kun vil indgå en "aftale" ikke et "forlig" om kontanthjælpen. Venstre vil have frie hænder til at genindføre kontanthjælpsloftet efter et valg, lød det fra Løkke. Det har regeringen accepteret, siger Margrethe Vestager.

* SU-reform: Her er regeringen, V, DF, LA og K reelt allerede enige om at finde omkring 2 milliard kroner om året. Det skal blandt andet ske ved at lade SU stige langsommere end hidtil og ved at skære det sjette SU-år væk for unge, der er mere end to år om at komme i gang med en videregående uddannelse.

Det strides de om: En EU-dom vil give andre landes EU-borgere adgang til dansk SU, hvis de tager arbejde i Danmark. Regeringen venter, at dommen vil koste Danmark 200 millioner, mens især Dansk Folkeparti forventer, at beløbet snarere bliver 500 millioner. De borgerlige vil have løfter om, at regeringen vil kæmpe for beskytte det danske SU-system.

Første del af vækstplanen - det skal pengene bruges på:

* Boligjobordning: Parterne er enige om at videreføre boligjobordningen, der giver danskerne et fradrag på 15.000 kroner årligt, hvis de betaler andre for rengøring og boligforbedringer. De borgerlige ventes at få udvidet ordningen, så også sommerhusejerne kan få fradraget.

* Grænsehandel: De borgerlige partier ønsker en pakke, som kan dæmpe grænsehandlen. Omkring 500 millioner kroner eller mere ventes at blive brugt på at sætte afgifterne ned på varer som øl- og sodavand. Grænsebutikkerne har luftet muligheden for, at de vil sætte prisen tilsvarende ned og dermed stadig friste danskerne med en tur over grænsen.

* Små- og mellemstore virksomheder: Det er i denne type virksomheder, at hovedparten af de private job i vækstplanen ventes at blive skabt. De borgerlige partier kæmper for bedre finansieringsmuligheder, mindre bureaukrati og lavere skatte- og afgifter for denne gruppe af virksomheder.

Første del af vækstplanen - det er allerede faldet på plads:

Parterne er enige om at tage fire milliarder kroner, som er indbetalt af lejerne til Landsbyggefonden, og bruge dem til at renovere almene boliger. Det skal skabe job i bygge- og anlægssektoren og give lejerne i det almene byggeri bedre boliger.

Anden del af vækstplanen:

En lettelse af selskabsskatten fra 25 til 22 procent betalt af lavere vækst i det offentlige forbrug er hovedpunktet i anden del af vækstplanen. Her ventes Dansk Folkeparti at stå udenfor. Regeringen og VK ventes i løbet af få dage også at blive enige om anden del af vækstplanen.