Det hjælper ikke at klippe fingre af folk


Det hjælper ikke at klippe fingre af folk

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

FORHØRS-TEKNIK: Specialist fortæller om det, som er tilladt, gråzonerne og det forbudte
Det er i orden at smække en lampe op i hovedet på en krigsfange, når han skal afhøres. Forhørslederen må også gerne råbe ad ham. Bare det ikke sker direkte ind i øret. Hvis man har tendens til at spytte, når man råber, skal man også stå et stykke væk, for det er ydmygende at blive spyttet i ansigtet.

Udgangspunktet for enhver afhøring er, at man ikke forulemper fangen fysisk eller psykisk.

- Det er den sunde fornuft hos forhørslederen, der skal gøre, at Geneve-konventionen bliver fortolket i den rigtige ånd, siger forsvarets ekspert, major Carsten Hasenfuss, Forsvarsakademiet.

Men hvad må man så indenfor rammerne?

- Man må f.eks. gerne have en højlydt, fingeret afhøring i et rum ved siden af for at påvirke fangen. Men man må ikke give indtryk af, at fangen ved siden af bliver gennembanket, fordi han ikke vil sige noget. Det er det samme som en trussel om vold.

- Man må også godt sende en soldat ind til krigsfangen under indtryk af, at han også er krigsfange. Hensigten er at få den rigtige krigsfange til at føle, at hans cellekammerat er en af hans medkompaner, som han kan tale frit til. På den måde afhører man ham, uden at han ved det, fortæller Hasenfuss om de metoder, som går under betegnelsen trick-afhøringer.

Få dem til at tale

Hvis en dansk soldat bliver taget til fange, har han ordre til kun at oplyse navn og rang.

Ellers kan han blive fanget i det, som eksperterne kalder logisk afhøring.

- Her lokker man folk til at svare på noget, som er meget simpelt. Det er der ikke noget galt med at svare på, tænker de. Men man har fået dem til at tale og fået en åbning. Når åbningen er der, kan man gå dybere. For den første overvindelse for en krigsfange er at begynde at tale, siger major Carsten Hasenfuss.

- Det er også idéen bag den metode, hvor man fortæller fangen noget, hvor der er en fejl i for at se, om han retter det. For det er en indbygget mekanisme i mennesker - at vi gerne vil rette fejl.

Hvis danske officerer har taget et særligt afhørings-kursus, vil de kende til disse forskellige metoder og praktisere og øve dem. Omvendt er der så de forbudte, som de kun hører om. For eksempel metoden "hård og kynisk":

- Det er, hvis man optræder bestemt eller kontant og stresser fangen. Det ser man ofte anvendt, men det har faktisk sjældent nogen effekt.

Det forhindrer dog ikke, at forsvaret bruger teknikken med "den gode og den onde".

- Den venlige tilgang giver ofte meget, fordi vedkommende er forskrækket og bange. En venlig tilgang udnytter den trang, der er i de fleste mennesker til at gengælde venlighed. Folk lukker af, hvis man råber og skriger.

- Men hvis fangerne er sikre på at blive behandlet godt uanset hvad, hvorfor så sige noget?

- Der er masser af eksempler på, at folk får kolde fødder eller indser, at slaget er tabt og taler. Nogle gange lykkes det med en trick-afhøring - man kan også købe sig til informationer ved f.eks. at fortælle fangen, at man flytter hans familie ud af konflikt-området. Men hvis de ingenting vil sige, så har vi ingen midler. Og der er ingen erfaringer, der viser, at man får mere ud af dem ved at klippe fingrene af dem. Alle mennesker vil jo sige alt om alting, hvis bare det gør ondt nok, siger Hasenfuss.

- Vi forsøger at bidrage med nogle andre værdinormer i Irak. Går vi på kompromis med det, så har vi ikke mere at byde på. Derfor er vi nødt til at holde fast og ikke gå på kompromis med vores eget kulturelle fundament. Derfor gør vi tingene i nøje overensstemmelse med menneskerettighederne og de konventioner, der er.

Det hjælper ikke at klippe fingre af folk

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce