Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Det forbudte billede


Det forbudte billede

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

BAGGRUND: Se og Hørs foto vakte ramaskrig landet over, men hvad må man så vise?

Se og Hørs forsidebillede af halvnøgne lig har skabt livlig debat. For hvad kan man egentlig tillade sig at vise? Meningerne er delte i mediebranchen.

Per Folkver, fotochef på Politiken mener, at terrorangrebet for tre år siden på World Trade Center i New York fik ændrede billedjournalistikken.

- Det er indiskutabelt, at 11. september rykkede på grænsen for, hvad man må vise i medierne, siger Per Folkver.

- I dag er billederne mere blodige og voldsomme, end de var tidligere. Digitaliseringen er også en vigtig del af det. I dag kan man for eksempel gå ind på en hjemmeside og se en halshugning, siger Per Folkver.

På Politiken har man diskuteret billedvalget af flodbølgekatastrofen meget nøje. Især et billede af en far, der holder sin døde søn.

Det vakte en del læseres vrede.

- Jeg synes, vi yder faderen respekt ved at vise hans sorg. Denne katastrofe er voldsommere, end vi kan fatte, så for at vi bedre kan forstå det, skal man vise sorgen. Til gengæld vil vi ikke vise sorte, opsvulmede lig. Læserne ved godt, lig kommer til at se sådan ud, siger Per Folkver.

Den betragtning er chefredaktør på Fyens Stiftstidende Egon Tøttrup enig i.

Fyens Stiftstidende har også bragt billedet af den døde dreng.

- Det er et æstetisk billede. Og en god måde at skildre katastrofen på. Torsdag bragte vi et billede af et opsvulmet lig, som jeg gerne have set beskåret skarpere. Det skal ikke være for voldsomt, siger Egon Tøttrup.

Leder af fotojournalistuddannelsen Søren Pagter mener ikke, at medierne har overskredet nogle grænser i dækningen af katastrofen.

- Folk reagerer altid meget kraftigt, når der er døde børn på billederne. Men det er jo livets realitet. Vi skal forklare folk virkeligheden, siger Søren Pagter.

Han mener, at man i princippet også kunne vise døde mennesker i andre sammenhænge.

- Hvorfor er der ingen, der viser konsekvensen af trafik-uheldene, der koster mange liv om året? Det ville da også være relevant, siger Søren Pagter.

Bruno Ingemann, ekspert i billedmedier og formidling, synes heller ikke, der er grund til bekymring over billeddækningen af katastrofen.

- Medierne har vist døde mennesker i et omfang, man ikke har set før. Men som almindelig forbruger er det jo nemt at beskytte sig. Man kan bladre videre eller skifte kanal, siger Bruno Ingemann.

Her er forskellige mediefolks kommentar til Se og Hørs forsidebillede, som Ekstra Bladet tidligere har vist i mindre format, og som Information også har haft på deres forside:

Det forbudte billede

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.