Jul

Danskernes hang til en lille én i den søde juletid opstod allerede for flere hundrede år siden. Det samme gælder tendensen til lidt flirterier i forbindelse med julefrokoster.

Julefrokosttiden er over os. Silden skyldes ned med snaps. Hæmningerne kastes overbord - i enkelte tilfælde sammen med maveindholdet. Men danskernes hang til en lille én i den søde juletid opstod allerede for flere hundrede år siden. Det samme gælder trangen til at få stillet kødets lyst i den forbindelse.

For mens julefrokosterne nu til dags kan ske at ende i kopirummet, var det i 1700-tallet hølofterne, det gik løs på. Det fortæller juleinspektør i Den Gamle By Jens Ingvordsen.

- Fortidens og nutidens danskere ligner nok hinanden, når det gælder glæden ved julelege og drikkevarer, fortæller han.

- I dag har man firmajulefrokoster, hvor man jo ofte hører, at der kan ske lidt af hvert. I 1700-tallet holdt man såkaldte julestuer, hvor man mødtes, drak og legede lege, der handlede om at befamle hinanden.

Datidens julefrokoster - de såkaldte julestuer - var et afbræk i et hårdt liv med knokkel-arbejde fra morgen til aften, så deltagerne tog for sig af det søde juleøl. Ikke så få gange endte juleløjerne på høloftet og senere med bryllup, fortæller juleinspektøren. I hvert fald viser kirkebøgerne fra 1800-tallet, at der hvert år præcis ni måneder efter juletiden var et sandt babyboom.

- Legene til julestuerne var nok i virkeligheden en undskyldning for at få lov at overbefamle dem af det modsatte køn. Nutidens julefrokoster blegner lidt i det lys. Det var meget uanstændigt dengang, siger Jens Ingvordsen.

De forstod altså at feste igennem dengang for 300 år siden. Men hvad gik de lege, de legede egentlig ud på? Avisen Danmark guider til tre af de mest løsslupne. 

1
billede
Hæmningerne blev også smidt overbord til julefrokoster for flere hundrede år siden. Illustration: Den Gamle By

Gramserier med bind for øjnene

Det, vi i dag kender som børnelegen blindebuk, er formentlig opstået som en juleleg til julestuerne for flere hundrede år siden. Tilbage i 1700-tallet mødtes lokalsamfundene til julestue hver anden eller tredje aften i perioden fra anden juledag og helt frem til Hellig Tre Konger.

Bønder og borgere skiftedes til at lægge hus til gildet, og mens de ældre nød rigelige mængder øl og spillede kort, holdt ungdommen sig ikke tilbage med uanstændige julelege.

Én af dem var blindebuk. Her fik en af de unge karle bind for øjnene og skulle så forsøge at indfange de andre. Når han havde én person i sit greb, gjaldt det om at befamle vedkommende grundigt, til han kunne gætte, hvem det var. I nogle tilfælde udviklede legen sig sådan, at blindebukken også begyndte at pille tøj af de andre.

2
billede
I denne tovtrækningsagtige leg skulle deltagerne fange et lille halmstrå mellem modpartens læber. Det gjorde det svært at undgå at uddele ganske mange kys. Illustration: Den Gamle By.

Overbefamling på bordet

Legen "julekagen" havde samme mål som blindebukken: Nemlig at få lov at gramse på de andre. Men denne julestueleg var ekstra vovet og vakte derfor vrede hos datidens præster, der på ingen måde kunne se sammenhængen mellem Guds hellige fest og den frække leg.

Når man legede "julekagen" indfangede selskabet en karl og en pige og smed dem op på et bord. I nogle tilfælde oven på hinanden. De to udgjorde nu tilsammen julekage-dejen, som det øvrige selskab æltede godt og grundigt sammen.

- I denne her leg tog man godt fat. Her har man virkelig brugt lejligheden til at overbefamle hinanden, fortæller juleinspektør i Den Gamle By, Jens Ingvordsen.

3
billede
Man holdt sig ikke tilbage med øllet til datidens julefester. Mens de ældre drak, spiste og spillede kort, legede de unge julelege, der for det meste havde en erotisk undertone. Illustration: Den Gamle By.

Sangleg hvor tøjet rives af

Den såkaldte hue-leg fik skridtet videre. Her var der tale om en blanding af fangeleg, strip og sangleg.

- Huelegen var en af de mest uanstændige. Den var helt slem, forklarer Jens Ingvordsen.

Legen begyndte med, at alle pigerne samledes midt på gulvet, mens karlene dansede i en cirkel rundt om dem. Under dansen sang alle en sang, hvor sidste linje i første vers var "til min hue falder af."

Når den linje var sunget, gik jagten ind. Piger og karle for rundt for at fange hinanden og flå huerne af hinanden, indtil alle var hueløse. I næste vers sang man for eksempel "til mit skørt falder af" eller "til mine bukser falder af" og så gik man ellers i gang med at flå hinandens benklæder af.

- På den måde sloges man om at rykke tøjet af hinanden og vi kan jo så spekulere over, hvornår denne hueleg egentlig sluttede, siger Jens Ingvordsen.

  • fyens.dk