Lederen af Studenterhuset i Odense, Anja Følleslev, blev lørdag kåret som årets Fynbo. Nedenfor kan du læse de tre jurymedlemmers tale til vinderen, hvor de også begrunder valget.

Birgitte Weinberger: Dumbo er en lille elefantunge, hvis ører er alt, alt for store. Det er ikke fint i elefantfamilier, og derfor bliver lille Dumbo foragtet og forfulgt af de øvrige elefanter i det store cirkus, hvor han hører hjemme. Dumbo føler sig helt alene, men finder heldigvis cirkusmusen Tim, der bliver hans trofaste ven og hjælper. Med tiden bliver det dog klart, at Dumbo kan bruge sine kæmpeører til at flyve med, og snart bliver han hele cirkus' kælebarn og store sensation.

Årets fynbo er bestemt ikke kommet sovende til succes, er ikke født på et slot og har i øvrigt heller ikke særligt store øre, og så er der alligevel visse lighedspunkter mellem den udstødte elefantunge og årets fynbo.

Årets fynbo er en ydmyg, uprætentiøs fighter, der lidt i baggrunden arbejder benhårdt for fællesskabet, for kulturen og for kunsten. ”Hvis man er utilfreds med tingens tilstand, ja så må man jo kæmpe for at ændre dem”, og årets fynbo udviser gang på gang stort gå-på-mod og handlekraft.

Jørgen Dirksen: Efter historisk storhedstid både kulturelt og erhvervsmæssigt, med bl.a. H C Andersen, C.F Tietgen, Trige og Lindø, har Fyn været i en del års identitetskrise, hvor nogen sagde om Fyn – Ja, græsset gror jo uanset, og her er dog dejligt at være.
Fyn er nu i fremdrift både kulturelt og erhvervsmæssigt. Det er netop det fantastiske vi oplever nu, at det bobler på alle fronter, og samklangen mellem den kultur og erhverv er så forankret. Dette vil vi også kunne bekræfte via alle kandidaterne til Årets Fynbo, og det stærke hold af nominerede.

Anne-Marie Mai: Man bliver stille og betaget, når man ser på listen over de mange, der er indstillet til hæderstitlen, Årets Fynbo. Tænk at man bor i en landsdel, hvor der er så mange, der gør sådan en fantastisk indsats og inden for så mange forskellige områder: kultur, frivilligt arbejde, bevaring af vores historie, kunst, formidling, styrkelse af lokalsamfundet, indsatser til gavn for alle aldersklasser. Er der noget, der de deler? Ja, de deler selvfølgelig et tilhørsforhold til Fyn, som ser ud til at få det bedste frem i folk.

Digteren Per Højholt sagde engang om Fyn: stik en tændstik i jorden, så sætter den friske skud og blade (se bare til mig, sagde jyden). Folk, der er plantet her, ser i alle tilfælde ud til at have muligheder for at få noget godt frem i sig selv. Men er der andet end det skønne fynske solskin og den bløde jordsmon, som de mange gode folk deler? Ja, de er fælles om at være antiautoritære autoriteter. De tager selv et initiativ, er ikke bange for at gå imod en herskende strøm eller tale andres sag, og de får myndighed og kyndighed inden for det, de engagerer sig i, fordi de er dygtige.

Det er derfor, de er kandidater til prisen som Årets Fynbo.

Birgitte Weinberger: Årets fynbo har den seneste årrække stået i spidsen for at skabe et kreativt miljø, gode rammer der kan motivere og give plads til fordybelse og fællesskab, rum til at skabe sig, og skabe store ting, alene eller i flok.

Årets fynbo er drevet af en utrættelig stræben efter få tingene til at vokse og gro, og hun har stor succes med at generere vækst – økonomisk såvel menneskelig. Årets fynbo har drevet byens studenterhus frem til en markant position i hjertet i Odense, hvor den største styrke er husets mange frivillige.

Og netop arbejdet med frivillige er en af hjørnestenene i årets Fynbo virke, hvor hendes ild har været kraftig nok til at kunne antænde andre. At kunne motivere og engagere er en af hendes fineste kompetencer. Eksempelvis kunne Studenterhus – Odense i sommeren 2017 stille med hele 400 frivillige til Tinderbox og 150 frivillige til en store studiestart fest Karrusel, som årets Fynbo i øvrigt også har store andel i.

Årets Fynbo har med stor elegance balanceret imellem utallige interessenter og interesser. Det kræver empati og stor forståelse for ledelse og samarbejde at kunne få uddannelsesinstitutionerne, politikerne og andre kulturaktører til at mødes og bakke op. Det er noget af en bedrift. Besøgstallene og aktiviteterne stiger, år efter år, økonomien ser fornuftig ud, samtidig med at huset er et socialt og kulturelt samlingspunkt, med også stærke faglige aktiviteter.

Anne-Marie Mai: I uddannelsesinstitutionerne fandt der en gang for mange år siden et rigtigt oprør sted. De studerende ville af med de gamle autoriteters enevælde, forny studierne og gøre dem samfundsrelevante. Noget af det, de krævede var steder, hvor man kunne mødes som studerende og selv bestemme. Studenterne ville have deres eget mødested, deres eget hus. Sådan var det også her på Fyn.

Allerede i 1966 var det klart, at de studerende ville og skulle have deres eget hus. Historien om studenterhuset har været lang og besværlig. Men de studerende har ikke givet op, for hvor er det man som studerende lærer mest? Mange vil sikkert sige, at det er i undervisningen, i auditoriet eller når man sidder bøjet over sine bøger og computer time efter time. Jeg er ikke sikker på, at det er sådan – jeg tror faktisk, at man lærer allermest, når man sidder og snakker om sit studium med sine studiekammerater eller sine lærere over en kop kaffe.

Et studenterhus kan være sådan et sted, hvor man lærer noget af at omgås andre studerende. Et studenterhus er et must for en studieby – det er hjertet i byen og i studierne. Der er her man puster og ny og får ny luft til at gå videre. At vi har sådan et hus er altafgørende for, at Odense er en studieby. Det er også her de videregående uddannelser og byen mødes – her kan de studerende kan flannere og være studenteragtig, blive set og føre sig frem som studerende, så både unge og ældre kan se, hvordan det er at have et godt studieliv. Her kan man desuden blive en af de frivillige, der får en fed start på sin karriere.

Jørgen Dirksen: Hvis jeg tager Erhvervslivets briller på, er der tale om en person, som er med til at profilere
Odense/Fyn, som et aktivt sted at være, og hvor man får lyst til at tage sin uddannelse. Dermed
Kan vi tiltrække fremtidens hjerner og know how. Årets Fynbo gør Fyn et attraktivt sted at studere, have det sjovt, et sted med masser af tilbud, og hvor der sker lidt mere, og vi tør lidt mere. Ja, sådan nogle ildsjæle har vi brug for.

Festival som Tinderbox, Karrusel festival og H C Andersen Festival er blevet stærke aktiver for Odense og Fyn.

Når unge mennesker tager lederskab, er det vigtigt for andre, at se rollemodeller. Når unge mennesker ser ansvarlighed og iver for at få ting til, er det med til at skabe stærke lokale kompetencer. Det er noget af det Årets Fynbo også gør.

Birgitte Weinberger: Orkestrering, sammenspil og musikalitet er gennemgående for årets fynbo, og ikke blot i hendes professionelle virke. I sig har hun også en personlig skabertrang og passion for at udtrykke sig kunstnerisk igennem musikken.

Årets fynbo har været en aktiv del af singer-songwriter miljøet på Fyn og sidder desuden i juryen til Odense live prisen, som i øvrigt uddeles i aften, og i juryen når årets fynske jazz-musiker skal findes. Årets Fynbo er vokset op i Bolbro med sin tvillingsøster, som hun også har sunget, skrevet og optrådt sammen med lige siden de var små. I det hele taget har de to søstre holdt sammen, også da hele ikke var lige let. Sammen har de duoen Strawberry blond, og senest har årets fynbo også markeret sig med sit sole koncept - Red house

Og nu er nærmer vi os historien om den lille elefant med de store øre. De to tvillingepiger holdt sammen, igennem tykt og tyndt, til trods for at omverden ikke altid var lige imødekommende. Faktisk går der er rygte om, at årets fynbo måtte ligge ryg til en del drilleri, hvor navnet Dumbo klæbede til hende på grund af nogle efter sigende uforholdsmæssig store øre i de unge år.

Og nu skal det ikke handle mere om øre, overhovedet! men om en kvinde der på trods af en udfordrende start på livet, har holdt fast i sin kerne, sine drømmer og værdier. Har stået i mod og sagt fra, men uden at blive bitter eller fordømmende. Med åbent sind kaster hun sig ind i de kampe hun tror på. Uselvisk og uprætentiøst og jeg ved, at hun netop nu står og længes efter at dele denne pris med alle de mennesker som omgiver hende, hjælper, løfter og giver hende og projekterne luft under vingerne.

Men kære Anja Føllesslev– ingen opnår store resultater helt alene – det ved vi godt alle sammen. Men alligevel går denne pris til dig for din utrættelig kamp for det gode liv, for Fyn, for de unge, de studerende, for kunsten og kulturen.

Rigtig hjertelig Tillykke

  • Seymore_Martin_(2015)_07

    Af:

    Jeg er digital jourhavende på Fyens.dk, fra tid til anden skriver jeg også bog- og cd-anmeldelser.