En meningsmåling viser, at et mindretal af danskerne overvejer at skrue ned for sociale medier som Facebook.

"Slet Facebook" har parolen lydt fra flere på internettet, efter at det er blevet afsløret, at det britiske analyseselskab Cambridge Analytica har fået adgang til millionvis af data fra Facebook.

Men afsløringerne af den omfangsrige datadeling får ikke danskerne til at masseudvandre fra Facebook. Det viser en meningsmåling, der er lavet af Voxmeter på vegne af Ritzau.

1110 tilfældigt udvalgte danskere er blevet spurgt i en webbaseret undersøgelse. 813 af dem er på Facebook.

De er blevet spurgt, om de har overvejet at holde op med at bruge Facebook som følge af Cambridge Analytica-sagen. 20 procent af de 813 personer svarer ja. 72,5 procent svarer nej.

Et lignende billede tegner sig, når de 1110 personer bliver spurgt, om de i fremtiden kan forestille sig, at de vil bruge sociale medier mindre end før sagen om Cambridge Analytica.

Her svarer 19 procent ja, mens 64 procent afviser, og resten er i tvivl.

Svarene stemmer ifølge lektor i kommunikation og it ved Københavns Universitet Stine Lomborg godt overens med, hvad der er kendt i forskningen.

- Det underbygger, hvad meget forskning har vist. Nemlig at afgivelse af data for den enkelte fremstår som et relativt uskyldigt bytte for de services, man så kan benytte frit som Facebook og Google. Services som spiller en ret central rolle i koordineringen af hverdagen, siger hun.

Ifølge digital rådgiver og ekspert i sociale medier Astrid Haug oplever flere danskere, at de ikke kan overskue konsekvenserne ved at slette deres profiler på de sociale medier.

- Det kan være meget komplekst at gennemskue, hvad konsekvenserne er, hvis man sletter Facebook, og hvad det egentlig er, de her services bruger data til, siger hun.

Ifølge hende er det forsimplet at sige, at danskerne "bare kan slette Facebook". For Facebook og mange andre digitale services er blevet en integreret del af vores hverdag.

- Det betyder også, at vi ikke kan overlade ansvaret for, hvordan de her virksomheder bruger vores data, til den enkelte bruger, siger Astrid Haug.

Hun mener, at der i stedet må politisk handling til.

Som eksempel nævner hun EU's nye persondataforordning. Den vil fra maj måned sætte benspænd for medier som Facebook og sikre omgangen med data bedre.

Det bakkes op af Stine Lomborg. Hun mener, at regulering er vejen frem, hvis ikke der kan skabes kollektiv enighed om at vende Facebook ryggen.

- Det gode ved, at der kommer en skandale nu, er, at man kan vække en politisk bevidsthed hos dem, som skal sørge for at regulere digitalisering, samkørsel af data og brug af persondataoplysninger.

- På den måde er der startet en offentlig samtale, som er vigtig, siger hun.