Vinterdepression er efter alt dømme arveligt. Danske forskere har som de første fundet et gen, der kan forklare, hvorfor nogen bliver ramt af vinterens mørke.
Danske forskere har gjort et banebrydende fund.

Som de første i verden har de fundet ud af, at arv og miljø bestemmer, om en vinterdepression vil ramme en.

- Det er nyt, at vi kan se en direkte sammenhæng mellem arv og miljø og så vinterdepressioner, siger professor fra Rigshospitalet, Gitte Moos Knudsen, der står i spidsen for forskningen.

- Er du særlig disponeret for depression og udsat for stress på grund af lysmangel, så producerer kroppen for lidt lykkestof. Dermed er risikoen for en depression stor, fortæller professoren.

Gennem et år har forskerne skannet 57 raske testpersoner for at se, hvordan hjernens serotonin-system - også kaldet kroppens lykkestof - påvirkes af årstiderne.

Ud over den banebrydende forskning, der påviser sammenhængen mellem arv og miljø og vinterdepression, har forskningen også fundet et særligt gen, der er med til at bestemme, om man får en vinterdepression.

Genet har betydning for distributionen af serotonin i hjernen. Forskerne har undersøgt, om personernes gentype har nogen betydning for, hvordan de reagerer i vinterhalvåret.

- Vi kan se, at dem med depressionsgenet, har svingende værdi af serotonin i årstiderne. Så hjernen er nødt til at kompensere for det stress, vi får ved ikke at få sollys nok. Det kan patienter med vinterdepression imidlertid ikke, siger Gitte Moos Knudsen.

Hun mener, at der er stor belæg for at den nye forskning kan bane vejen for en ny og bedre behandling til personer med vinterdepression.

- Vores forskning kan hjælpe med at skræddersy behandlingen af patienter med vinterdepression. I dag skyder vi med spredehagl, når vi behandler folk med depressioner, siger Gitte Moos Knudsen.