Man vil ikke længere kunne få sin ægtefælle til Danmark, hvis man bor i et belastet boligområde.

Regeringen, DF og S er enige om nye regler for familiesammenføring. Samlet set vil det føre til færre ægtefællesammenføringer, vurderes det i aftaleteksten.

Hidtil har et dansk-udenlandsk par, der gjorde sig håb om en fælles fremtid i Danmark, skullet leve op til det såkaldte tilknytningskrav. Det betyder, at parret samlet set skal have en større tilknytning til Danmark end til et andet land.

FAKTA: Så mange fik familiesammenføring sidste år

Fremover skal et dansk-udenlandsk par leve op til en række krav, hvis de vil gøre sig håb om en fremtid sammen i Danmark. Hidtil har det været et krav, at parrets samlede tilknytning til Danmark skulle være større end til noget andet land.

Ifølge aftaleteksten vurderes det, at færre vil få deres ægtefælle hertil.

Her følger fakta om familiesammenføring:

* Udlændinge med nær familie i Danmark kan få opholdstilladelse i Danmark. Det gives primært til ægtefæller over 24 år og børn under 15 år.

* Nordiske statsborgere kan uden tilladelse indrejse og opholde sig i Danmark.

* For statsborgere fra andre EU-lande og Schweiz gælder de særlige EU-regler.

* Statsborgere fra andre lande skal søge efter udlændingelovens regler.

* I 2017 blev der givet 7017 tilladelser til familiesammenføring.

* Heraf var de 4129 til ægtefæller og faste samlevere.

* I 2016 blev der givet 7679 tilladelser til familiesammenføring.

Kilder: Tal på udlændingeområdet 2017 fra nyidanmark.dk.

Nu bliver tilknytningskravet skrottet. I stedet kommer et såkaldt integrationskrav, som er en række punkter, parret skal leve op til. Blandt andet vil man ikke kunne få sin ægtefælle hertil, hvis man bor i en såkaldt ghetto.

- Alt andet lige vil det betyde færre familiesammenføringer til Danmark. Vi vil have flere til Danmark, der kan bidrage, siger udlændingeminister Inger Støjberg (V).

- Der skal stilles nogle strikse krav. Omvendt har vi haft et problem for de udlandsdanskere, der har været ude, som kan komme hjem og bidrage positivt.

Socialdemokratiets udlændingeordfører, Mattias Tesfaye, mener, at de nye regler er bedre.

Lige nu er situationen den, at alle skal leve op til tilknytningskravet, medmindre man tjener mindst 408.000 kroner eller arbejder med et af de cirka 40 job, der er på myndighedernes liste over fag med mangel på arbejdskraft.

Det er forskelsbehandling af for eksempel håndværkere, mener Tesfaye.

- Der er ikke noget uddannelsessnobberi i dette, siger han.

Reglerne for at få en ægtefælle hertil har voldt regeringen problemer siden maj sidste år. Her fastslog menneskerettighedsdomstolen, at det var diskrimination, at Danmark dispenserede tilknytningskravet for folk, der havde boet i Danmark i mere end 26 år.

Det fik myndighederne til helt at se bort fra 26-års-reglen. Og dermed skulle alle leve op til kravet om, at et ægtepars samlede tilknytning til Danmark er større end til et andet land, hvis de ville familiesammenføres.

Også selv om den ene ægtefælle var dansk statsborger, født og opvokset i Danmark, men for eksempel havde giftet sig med en udlænding.

Siden lempede Støjberg reglerne, så højtlønnede og højtkvalificerede udlandsdanskere fik mulighed for at vende hjem med en udenlandsk ægtefælle.

Alt andet lige vil de nye krav betyde, at der bliver givet færre tilladelser til ægtefællesammenføring end de eksisterende regler, lyder vurderingen i aftaleteksten.