Dansk model i parterapi
Af: Chefredaktør Peter Rasmussen
Rød stol

Så er vi i gang igen. Repræsentanterne for de offentlige arbejdsgivere og arbejdstagere er røget i parterapi i Forligsinstitutionen, og mens vi venter på, om det ender i konflikt eller lykkelig genforening, kan man jo spekulere over, om parterapi nogensinde har virket.

Findes der så indsigtsfulde terapeuter og psykologer, at de med et par nye vinkler på balladen kan lappe et smadret ægteskab sammen. Mit bud er, at det gør der ikke. Parterapi virker kun, hvis begge parter i forvejen er enige om at blive sammen.

Og det er der en hel del, der tyder på, at de offentlige arbejdstager og arbejdsgivere har planer om.

For det det første havde forligsmand, Mette Christensen, ikke udskudt konflikten i 14 dage, som hun gjorde i onsdags, hvis ikke der var var mening i at forhandle videre. Meldingerne fra chefforhandler og lærerformand Anders Bondo Christensen - eller ABC som de kalder ham - i et interview her i avisen tyder også på, at forhandlingerne ender i en krammer. Selv om det er strengt forbudt at røbe, hvad der foregår i Forligsinstitutionen, så begrænsede Bondo udsigterne til konflikt ved at sige, at "hvis forhandlingerne var et maraton, så er man nu ude på de sidste kilometer". Han erklærede sig i øvrigt sikker på at komme i mål.

Oven i det har den ny formand for Kommunernes Landsforening, Aarhus-borgmesteren Jakob Bundsgaard, opfordret parterne til at bøje ind mod hinanden og finde en løsning. Det havde han næppe gjort, hvis det var håbløst. Chefforhandler for arbejdsgiverne på det statslige område, innovationsminister, Sofie Løhde, trækker også i retning af en mindelig løsning. Til Berlingske Tidende sagde hun i denne uge:

"På det statslige område har vi undervejs i forhandlingerne flyttet os, og vi er parate til at flytte os yderligere, så der indgås aftale, og vi undgår storkonflikt".

Det er vel at mærke en storkonflikt, Løhde selv står bag med sit lockoutvarsel for 440.000 offentligt ansatte. Men alligevel.

Endelig er der den offentlige sympati, som ifølge meningsmålingerne er helt på de ansattes side. Flere end 60 procent af danskerne mener, at der er plads til en lønstigning til de offentligt ansatte. Det er der så i øvrigt også en hel del politikere - lige fra Enhedslisten over de radikale til Dansk Folkeparti - der har erklærede sig enige i.

Men vigtigst lige nu er måske, at både arbejdsgivere og arbejdstagere har brug for at demonstrere, at den danske model virker. Altså at de selv er i stand til at frembringe aftaler, som begge parter står bag uden at det er nødvendigt, at regeringen kommer og blander sig og bestemmer, hvordan tingene skal være, som det skete i 2013.

Selvfølgelig skal vi først igennem de rituelle natteforhandlinger i Forligsinstitutionen, hvor det skal se ud som om, at alle har strakt sig så langt som de kunne. Det kommer hele påsken formentlig til at gå med.

Men parterapi og forhandlingerne i Forligsinstitutionen har i hvert fald det til fælles, at tingene kommer til at fungere bedst bagefter, hvis det er parterne selv, der finder frem til en løsning. Det er sjældent en holdbar løsning, at svigermor blander sig.