Det er oftest dansk kyllingekød, der står bag infektion af bakterien campylobacter. Men også hunde kan smitte.

Danmark har længe forsøgt at fjerne bakterien campylobacter fra dansk kyllingekød. Men i de seneste mange år er der ikke sket en ændring.

Kylling er fortsat den største kilde til smitte med campylobacter hos mennesker. Det viser en ny undersøgelse fra DTU Fødevareinstituttet.

Bakterien kan blandt andet medføre diarré, feber og opkast.

Dansk kyllingekød står for 46 procent af tilfældene af infektion med campylobacter i Danmark. Herefter følger kvæg, som udgør 19 procent. Importeret kyllingekød tager tredjepladsen med ni procent af tilfældene.

FAKTA: Sådan undgår du sygdomsbakterien campylobacter

Hvis du har planer om at smide kylling på middagsbordet i aften, så husk hygiejnen.

De danske myndigheder har nemlig i en årrække haft svært ved at modarbejde tilstedeværelsen af bakterien campylobacter i slagterikyllinger.

Campylobacter er ifølge Fødevarestyrelsen den fødevarebakterie, der gør flest syge i Danmark. Bakterien kan blandt andet føre til diarré, opkast og feber.

Her følger fem råd til, hvordan du bedst kan undgå at blive smittet af bakterien:

* Vask hænder, når du har rørt ved råt kød. Selv få dråber saft fra råt kød med campylobacter i kan gøre dig syg.

* Hold råt kød adskilt fra stegt - og fra salat og brød. På den måde kan du undgå, at bakterierne spreder sig fra det rå kød til stegt kød eller andre madvarer.

* Gennemsteg hakket kød og fjerkræ. I disse kødtyper kan bakterierne nemlig også sidde inde i fødevaren - og ikke kun på toppen.

* Skift eller vask skærebræt og kniv straks efter, at det har været brugt til råt kød. På den måde undgår du at sprede bakterier fra råt kød på skærebrættet til andet mad, der er klar til at blive spist.

* Smid den brugte emballage fra råt kød direkte i skraldespanden. Det er vigtigt, at den færdige mad ikke kommer i kontakt med saft fra råt kød, især saft fra fjerkrækød. Smid emballagen ud, og læg ikke det færdigstegte kød tilbage i emballagen.

Kilde: Fødevarestyrelsen.

Seniorforsker på DTU Fødevareinstituttet Sara Monteiro Pires fortæller, at hun ikke er overrasket over, at kylling er hovedkilden til smitte. Det har tidligere studier også vist.

- Campylobacter ser ud til at være god til at overleve i dyreproduktioner, selv om man har gjort mange forsøg på at modarbejde bakterien, siger hun.

Danmark har haft en strategi for at komme campylobacter i fødevarer til livs siden 2003.

Her lavede man blandt andet hygiejneforanstaltninger hos besætninger af slagtekyllinger. Og det havde en klar effekt. Forekomsten af bakterien i flokkene blev næsten halveret.

Det førte til at man i 2008 havde den første handlingsplan klar. Her forsøgte man blandt andet at bekæmpe bakterien ved at fortsætte hygiejneforanstaltningerne og med insektbekæmpelse.

Men i perioden 2007-2010 steg risikoen for at blive syg af danskproduceret kylling alligevel. Og det er altså stadig ikke lykkedes at få bugt med sygdomsbakterien.

Forskerne har dog gjort en opdagelse, som de ikke regnede med. De har nemlig fundet ud af, at hunde kan være smittebærere. De udgør dog kun fire procent af de samlede tilfælde af infektioner.

- Hunden er ikke nødvendigvis syg, men bærer alligevel på bakterien. Gennem kontakt med hunden kan bakterien overføres til personer, siger Sara Monteiro Pires.

Den nye undersøgelse skal bidrage til den nye handlingsplan, som igen skal forsøge at fjerne bakterien fra blandt andet kyllingeproduktionen.

I 2016 blev der registreret 4677 tilfælde af infektion med campylobacter hos mennesker. Men ifølge DTU Fødevareinstituttet er det reelle tal 12 gange højere, da mange tilfælde ikke indberettes.

Det anslås altså, at der i 2016 var mere end 55.000 tilfælde.