ISOLATION: "Skipper Ensom"s lange varetægt en hård psykisk belastning
- I årtier har min største fornøjelse været lystsejlads i de danske farvande, særlig Det Sydfynske Øhav. Jeg har nydt friheden under åben himmel i direkte kontakt med vind, vejr og vand.

- Så meget værre var det pludselig at se sig isoleret i en lille celle, fjernt fra hjemland, familie, venner og vante omgivelser. Og med en frygtelig anklage hæftet på sig: Først drab, siden reduceret til vold med døden til følge. Og så samtidig føle sig uskyldig.

Uvirkelig virkelighed

For Manfred Ulrich, 71-årig tidligere lastbilforhandler i Westfalen-området i det nordlige Tyskland, gift og far til tre, har det seneste halve år i arresten i Svendborg været hans livs mareridt.

Varetægtsfængslingen efter det ulykkelige drama på en landsmands båd i Rudkøbing Havn om aftenen den 24. juni, hvor han i dødsangst kvalte den 51-årige langelænder Carsten Hansen, var for ham noget uvirkeligt, der alligevel blev forfærdende virkelighed. En hændelse, der har gjort ham ulykkelig, og som han aldrig vil kunne frigøre sig for.

Hjem til hverdagen

Indtil dramaet i Skudehavnen havde han kun kendt Danmark som et lykkeligt fristed, hvor han hver sommer seks-otte uger kunne dyrke sin store lidenskab: Sejlads i sinbeskedne båd - og helst alene. Hans kone bryder sig ikke om at sejle i en lille båd.

Efter lykkelige dage på vandet var han pludselig hovedperson i et drama, der først ved frifindelsen fredag eftermiddag fandt sin afslutning.

Få timer efter var han med sin datter og svigersøn på vej hjem til familien i Oerlinghausen ved Bielefeld næsten 700 kilometer fra Rudkøbing - til den hverdag, som han nu efter et halvt års fravær håber at kunne genfinde. Til daglige hjemlige huspligter som støvsugning og gammeldags opvask sammen med sin kone.

Trangen til frihed

- Mens jeg endnu var i arbejde, blev alle firmaets ansatte i slutningen af 80'erne over tre dage testet af en psykolog.

- På os alle ledte han efter det mest karakteristiske kendetegn. På mig hæftede han entydigt trangen til frihed, fortalte Manfred Ulrich i en pause under de tre dages lange retsmøder i Rudkøbing.

- Måske var det netop derfor, jeg havde så svært ved den langvarige isolation i cellen i Svendborg Arrest.

Stille fortæller den velklædte, gråsprængte mand med det velplejede skæg om ugerne i arresten, hvor alle dage var ens, ingen forskel på søndag og onsdag. Om den sproglige isolation, som kun blev brudt af altid kærkomne besøg af familien, der ofte kom flere gange om ugen. Om breve fra venner og pårørende og om det trivielle arbejde med at samle "plastic-dingenoter" - bare for at få tiden til at gå blandt medindsatte, som han af sproglige årsager knap kunne tale med.

Glad for Svendborg

- Jeg har altid været glad for at sejle alene, fortæller han. Det giver større muligheder for intensivt at opleve, hvad man passerer undervejs. Netop "Skipper Ensom"-sejladsen tror jeg var med til at overvinde den helt anderledes form for isolation i cellen.

Ikke alle minder om arrest-opholdet er negative.

- Når det skulle være, kunne jeg næppe være havnet bedre sted end i Svendborg, understreger han. Personalet gav mig en utrolig venlig, fair og forstående behandling, som jeg aldrig skal glemme.

- Min advokat kom på jævnlige og altid kærkomne visitter og bragte aviser. Men det kneb med koncentrationen til at læse - for jeg tænkte jo hele tiden på sagen.

Musikglæde og rejser

Manfred Ulrich er fast besluttet på at komme videre i sin tilværelse. At få lagt afstand til ubehagelighederne ved den afbrudte sommersejlads, der bragte en helt speciel form for personlig "grundstødning".

- Hjemme, hvor jeg har været medlem af et lokalt shanty-kor, vil jeg genoptage mine stille musik-stunder ved klaver og harmonika i vort eget hjem.

- Og så har jeg med glæde sagt ja til et forslag fra mine bedste venner gennem 40 år om en fælles motorhome-tur næste sommer til alle Østersø-landene, videre til Finland, Sverige og Norge og med "Hurtigruten" helt op nordpå med besøg på Nordkap.

Ser frem til sejladsen

- Min kone og jeg elsker at rejse, som dengang for to-tre år siden, hvor vi med venne-familien var tre uger i San Francisco og så en uge på Hawai.

- Jeg håber, Skandinaviensrejsen bliver den medicin, der kan få mig til at genvinde sjælelig ligevægt, og at jeg en dag atter kan glædes ved at sejle i danske farvande - men jeg kommer aldrig mere til Rudkøbing.
  • fyens.dk

Mere om emnet

Se alle

Statsadvokaten vil tænke over frifindelse

Vi troede, det var en drukneulykke

Angst gav ekstra kræfter

Angst gav ekstra kræfter