Da dem der troede, de havde magten, mødte ham, der har den


Da dem der troede, de havde magten, mødte ham, der har den

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Journalist Troels Mylenberg
Billede
Indland. 

Klædt i et lidt for stort jakkesæt, med blåt slips, årvågne og lidt flakkende øjne og en anelse betuttet i mimikken mødte Mark Zuckerberg forleden frem til vidneafhøring i det amerikanske senats rets- og handelsudvalg. Den Mark Zuckerberg, der for 14 år siden som teenager sad på sit kollegieværelse på Harvard University og sammen med sin kammerat opfandt en måde at belure og bedømme kvindelige studerende ud fra billederne i universitetets årbog. Den opfindelse der sidenhen blev til Facebook. Det sociale netværk, der i dag benyttes af mere end to milliarder mennesker verden over, og som langt mere end en milliard mennesker logger sig på hver eneste dag. Ja, for manges vedkommende er der tale om et netværk, man aldrig nogensinde logger sig af.

Historien er umådeligt fascinerende, hvis ikke skræmmende. Mark Zuckerberg er den ultimative nørd, der, som var det taget ud af en fladpandet amerikansk ungdomsfilm, ligesom millioner af andre teenageknægte ikke rigtig kan finde den direkte vej til kontakt med det andet køn. Så opfindes det geniale "monster" Facebook, der viser sig at kunne meget, meget mere, end dets egentlige hensigt var.

Og det var det "monster", som Zuckerberg var kaldt i senatet for at redegøre nærmere for, idet netværket tilsyneladende er blevet meget mere end blot et netværk, der binder mennesker sammen med deres venner og skabere mulige romantiske forbindelser mellem teenagedrenge og genstandene for deres fantasier. Nemlig en vej for alverden til at tilrane sig personlige data om facebookbrugerne, som så enten kan sælges til virksomheder med kommercielle formål eller misbruges til manipulation, politisk påvirkning eller det, der er værre.

Alt det skulle Zuckerberg stå til regnskab for i to timelange afhøringsseancer, og ugen igennem har kloge mennesker så analyseret, om høringerne får konsekvenser. Svaret blafrer i vinden. Faktum er, at Facebooks aktier steg under afhøringerne, og at der samtidig blev talt om regulering. Og om Facebooks status som monopol på denne globale samtalenetværksannonce-forretning, som på ti år har forandret verden for den enkelte, men også har voldsomme virkninger politisk, økonomisk og kommercielt. Det sidste har vi så først nu fået øjnene op for.

Det giver god mening at karakterisere ugens begivenheder med Zuckerberg som banebrydende. Eller måske rettere som øjenåbnende. For tilsyneladende er det først nu ved at gå op for de gamle magthavere, at fundamentet for den offentlige samtale og hermed også alle de velkendte politiske strukturer er endegyldigt forandrede med Facebooks enorme magt. Og når Mark Zuckerberg så samtidig forsøger at ligne en forfulgt uskyldighed, der da ikke havde den fjerneste mistanke eller intention om, at hans opfindelse kunne misbruges, så synes det vanskeligt for alvor at gøre noget ved det hele. Internettet er løbet løbsk, og den højt besungne uregulerbare frihed, der eksisterer i det globale cyberspace.

I det lys var høringerne i USA så uendeligt meget mere end blot endnu en almindelig høring i senatet og i kongressen. Det var meget mere end et lidt skræmt vidne, som de aldrende senatorer og kongresmedlemmer forsøgte at grille og sætte på plads. Og det var meget mere end en magtfuld CEO fra kapitalstærke Silicon Valleys tech-paradis, der skulle forklare sig og skabe forståelse for sit virke.

Mest af alt var det en civilisationskamp for fuld udblæsning. En gammel verden med dens gamle værdier, forhåbninger og velkendte positioner over for en ny verden, hvor intet af det gamle længere hverken gælder eller vejer tungt. Et åbent opgør mellem generationer, mellem selv- og verdensforståelser og mellem gammel magt og ny magt. Ja, måske endda mest af alt en endegyldig påvisning af, at magten har flyttet sig. Og en livetransmitteret påmindelse om, at dem, der selv tror de stadig har magten, faktisk slet ikke har den - og slet ikke selv har opdaget, at de ikke har den længere.

For der midt i hesteskoen af gråhåret senatorånde sad den lille, forsagte Zuckerberg. Helt ude af sin normale t-shirt-comfortzone, bevæbnet med notater og kvikke mundrette afvigemanøvrer, når spørgsmålene ind imellem trods alt blev skarpe. Med tilpas ydmyghed, men samtidig udstrålende intens overbærenhed og velsagtens i realiteten ligegyldighed. Nok kan senatorerne og kongresmedlemmerne vælge at vedtage regulerende lovgivning, der kan få Facebooks aktiekurs til at falde og måske endda også få lukket de værste datasikkerhedshuller. Men kan internettet overhovedet reguleres på en virkningsfuld måde?

Zuckerberg lader ikke til at tro det, og han lod heller ikke til at virke synderligt bekymret over udsigten til mere politisk indblanding. Som om han tavst udstrålede et budskab om, at politikerne da bare kunne komme an - hvis de tror, at de kan stoppe internettet og algoritmernes magt, så er de mere naive, end man skulle tro.

Heri lå ugens egentlige afsløring. Den åbenlyse afmagt, som de ellers engang så magtfulde senatorer i kraft af deres spørgsmål til Mark Zuckerberg så tydeligt udstrålede.

Og imens fortsætter vi livet på Facebook. Åbner når vi vågner, og glædes over forbindelsen til gamle venner, skolekammerater og alle mulige andre "venner". Vi ser hinandens børn, måltider, kæledyr og solnedgange. Vi hører om dødsfald i familien, kondolerer (for ofte uden at huske nutids-r'et), ser alle de nyfødte og ikke en vinterbader har forsømt at vise os et billede af den tilisede badebro, de har forceret.

Og så mener vi en hel masse. Om alt. Og vi debatterer. Vi er vrede, glade, onde i sulet, grænseoverskridende og samtidig enormt søde ved enhver "smuksak" på vores vej.

Skulle den platform virkelig være farlig? Er det den direkte vej for onde kommercielle kræfter og russiske troldehære, der stjæler vores personlige oplysninger og sælger dem videre til højstbydende? Svaret er ja, men indtil videre har vi svaret med skuldertræk. De skuldertræk som flytter magt.

Og imens fortsætter vi livet på Facebook. Åbner når vi vågner, og glædes over forbindelsen til gamle venner, skolekammerater og alle mulige andre "venner".

Da dem der troede, de havde magten, mødte ham, der har den

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce