Virksomheder er mindre risikovillige end i Irak, hvor handler viste sig at stride mod FN-embargo, siger DI.

De danske virksomheder, som har fået konfiskeret penge af bagmandspolitiet efter ulovlig handel med Saddam Husseins regime i Irak, har mistet modet til at engagere sig i nye risikofyldte markeder.

Det fortæller afsætningspolitisk chef i Dansk Industri (DI), Peter Thagesen, efter at bagmandspolitiet har betalt godt 15 millioner kroner tilbage til virksomhederne, som havde fået konfiskeret for store beløb for handlerne.

- Der er virkelig nogle, som har brændt fingrene i Irak. Og vi har helt klart kunnet konstatere, at den interesse, der var for Irak, ikke er der i samme omfang i for eksempel Libyen. Man vælger simpelthen de risikofyldte markeder fra, siger han til Ritzau.

De ulovlige handler drejer sig om, at flere virksomheder op gennem 1990'erne overtrådte en FN-embargo mod Irak - kendt som olie-for-mad-programmet.

Embargoen, som blev indført efter den irakiske invasion af Kuwait, betød, at landet kun måtte sælge sin eftertragtede olie under kontrol fra FN. Indtægterne måtte dernæst kun bruges til at købe varer som mad og medicin godkendt af FN.

Men ifølge FN betalte over 2000 af de 4500 virksomheder, der handlede med Irak, omkring 11 milliarder kroner i bestikkelse og returkommission for at få ordrer i landet.

Herunder 14 danske virksomheder, som bagmandspolitiet i alt konfiskerede 75,8 millioner kroner fra. Et beløb, som altså har vist sig at være for højt, så virksomhederne nu har fået en del af pengene tilbage.

DI's Peter Thagesen fastslår, at de danske virksomheder handlede i god tro, men at et svært gennemskueligt olie-for-mad-program betød, at de uforvarende overtrådte FN-embargoen.

- De danske virksomheder handlede vitterligt i god tro. Deres kontrakter blev faktisk godkendt. Men programmet har været så kompliceret, at det er gået galt for nogle, siger han og tilføjer:

- Jeg kan have svært ved at forstå, at bagmandspolitiet har haft så travlt med at retsforfølge virksomhederne.

Samtidig understreger han, at olie-for-mad-programmet rent faktisk skaffede mad og medicin frem til en forarmet irakisk befolkning.

Blandt de danske virksomheder, som Bagmandspolitiet rettede søgelyset imod, er Novo Nordisk, Bisca, Vikima Seeds, Unomedical, Jørgen Kruse, Ferring og LeoPharma.