Dansk Folkeparti (DF) er ramt af interne problemer og har mistet mandater flere steder på Fyn. Politikerne udviser rystende mangel på loyalitet, siger partisekretær Poul Lindholm. Men stridighederne har naturlige årsager, mener forsker Christian Elmelund-Præstekær.

Otte byrådsmedlemmer har meldt sig ud af partiet. Tre er blevet smidt ud. Således er facit for Dansk Folkeparti (DF) på Fyn, hvis man tæller fra begyndelsen af forrige valgperiode og frem til i dag.

Den slags afgange er altid beklagelige; uanset om vedkommende får vist partidøren eller selv går ud af den. Sådan lyder det fra Dansk Folkepartis partisekretær, Poul Lindholm.

Rigtig meget handler om det stadie, som partiet er i lige nu.

Christian Elmelund-Præstekær, leder ved Institut for Statskundskab på Syddansk Universitet.

Han er dog af den opfattelse, at nogle giver op for hurtigt.

- Vi forstår jo ikke, at man reagerer så hurtigt (og melder sig ud, red). I stedet skulle man nogle gange kontakte os eller bede de lokale om at få os til et møde. Vi synes, at det er lidt rystende, at man ikke er mere loyal over for sit eget parti og udviser mere troværdighed og tålmodighed over for byrådet. En gang imellem skal man kunne sige ordet "pyt", selv om man ikke får sin vilje, siger han.

Internt i partiet er han blevet døbt "Poul Blod" for sin tilbøjelighed til at smide partimedlemmer ud, når de træder ved siden af. Men partisekretæren mener ikke, at han selv skal blive bedre til at sige pyt.

- Det eneste vi forlanger, er at folk ikke går til pressen og udtaler sig negativt om partifæller, slår han fast.

Netop det findes der flere fynske eksempler på, senest i Svendborg. Både her og i Middelfart har DF haft problemer med interne magtkampe på det seneste.

I det sydfynske begyndte det, da Jesper Larsen den 20. marts forlod partiet på grund af uenigheder. Det skabte yderligere splid mellem lokalpolitikerne og førte til, at Morten S. Petersen blev smidt ud og Jens Munk selv gik.

I Middelfart meddelte frontfigur Anni Tyrrestrup så onsdag, at hun forsætter som løsgænger i stedet. Hun ville frigøre sig fra det, hun kaldte et parti i opløsning.

Hold musen over kortet: Her er DF's fynske stridigheder over fem år

Meget enige om lidt, uenige om meget

Siden kommunalvalget den 21. november har Dansk Folkeparti mistet seks byrådsmedlemmer over hele landet. Fire havde stole i fynske byrådssale.

Bemærkelsesværdigt, men som sådan ikke noget nyt, siger Christian Elmelund-Præstekær. Han er leder ved Institut for Statskundskab på Syddansk Universitet.

- Dansk Folkeparti er bare et parti, hvor mange går ud i løbet af en kommunalvalgsperiode. På den måde er det ikke atypisk. Det ligger i linje med, hvad vi ellers kan se. I Dansk Folkeparti er der mere udskilning end i andre partier, siger forskeren.

Christian Elmelund-Præstekær har flere bud på, hvorfor det i nogle tilfælde kommer så vidt. Han siger:

- DF er mere orienteret mod enkelte sager end de store traditionelle partier. Derfor tiltrækker det i højere grad folk, der er enige i bestemte temaer, men som sagtens kan være uenige om en del af det andet. Så kan man komme til at bryde holdninger på en lidt mere direkte måde end i andre partier.

Desuden påpeger forskeren, at DF stadig er et relativt urutineret parti. Og så skaber partiets stramme styring af, hvad man må sige og gøre, et andet forhold til håndtering af uenighed, mener han.

- Men det betyder også noget, at det er et succesfuldt parti, som er blevet stort ret hurtigt. Den slags vækst kan føre til, at man får folk ind, som enten ikke er politisk trænede, er nye i partiet eller ikke kender de andre særlig godt, siger han og opsummerer:

- Rigtig meget handler om det stadie, som partiet er i lige nu.

Burde være en ulempe

Spørgsmålet er så, hvordan de mange interne stridigheder og lokale mandattab rammer Dansk Folkeparti som parti. Mindre end man skulle tro, vurderer Christian Elmelund-Præstekær.

I hvert fald for partiets sammenhængskraft og popularitet rundt om i landet:

- Normalt ville jeg sige, at det ville være en stor ulempe. Det giver overskrifter, og det gavner aldrig et parti at være i søgelyset for sådan noget fnidder. Men man må jo også kigge på partiets historik og konkludere, at det er jo stort set er gået frem konstant siden det startede i 1995, siger han.

Til gengæld tror forskeren ikke, at stridighederne kan undgå at få negativ betydning for samarbejdet i byrådene. For de lokale kampe kan skade det brede samarbejde og gøre andre partier usikre:

- Hvad sker der, hvis man konstituerer sig snævert sammen med Dansk Folkeparti og der pludselig er to, der går eller bliver smidt ud midt en valgperiode? Sådan nogle tanker man jo gøre sig i de andre partier, siger Christian Elmelund-Præstekær.

Poul Lindholm understreger, at der fra centralt hold løbende bliver set på, hvad partiet kan gøre for at undgå, at et mandat forsvinder i utide. Han mener ikke, at det er et særligt Dansk Folkeparti-problem og bemærker, at de fleste godt kan finde ud af at samarbejde med deres partifæller lokalt.

  • fyens.dk

Mere om emnet

Se alle
Efter intern uro: Stor opbakning til DF-formand trods Tyrrestryp-exit

Efter intern uro: Stor opbakning til DF-formand trods Tyrrestryp-exit

Kommentar: Den reelle løsgænger er Dansk Folkeparti

Kommentar: Den reelle løsgænger er Dansk Folkeparti

2
Efter DF-exit: Tyrrestrup fortsætter som viceborgmester

Efter DF-exit: Tyrrestrup fortsætter som viceborgmester