Irak har i syv år nægtet at tage imod egne statsborgere, der opholder sig ulovligt i Danmark.

Irak har siden 2011 nægtet at tage imod egne statsborgere, der opholder sig ulovligt i Danmark.

Men det skal ændres nu - ellers bliver der skåret i den danske bistand til landet.

Det mener både Dansk Folkeparti og Socialdemokrati.

Det er ikke for meget at forlange - Danmarks økonomiske bidrag in mente - mener Dansk Folkepartis gruppeformand, Peter Skaarup.

- Vi giver altså Irak en hel del penge og har danske soldater dernede for at stabilisere landet, og så er det bestemt ikke for meget forlangt, at de tager deres statsborgere tilbage.

- Vil de ikke det, må ministeren skrue bissen på og gøre det klart, at Danmark så vil skære i bistanden, siger han til Berlingske.

Også Socialdemokratiets udenrigsordfører, Nick Hækkerup, finder det utilfredsstillende.

- Det er klart utilfredsstillende, at Irak ikke vil tage egne statsborgere tilbage - især når Danmark støtter landet med millioner af kroner.

- Derfor er vi nødt til at stille krav til den irakiske regering i forbindelse med genbygningsbistanden, siger han til Berlingske.

Det bliver dog ikke i den del af bistanden, som Ulla Tørnæs (V) i kraft af sin post som udviklingsminister råder over, der bliver skåret.

- Lige præcis den humanitære bistand er underlagt de internationale humanitære principper og vil derfor altid være rettet mod de mest udsatte og sårbare mennesker.

- Derfor er den ikke underlagt noget for noget princippet, forklarer hun over for Berlingske.

Den resterende del af bistanden til Irak er udenrigsminister Anders Samuelsens (LA) område. Han er på rejse i Ukraine og har over for Berlingske ikke haft mulighed for at kommentere på forslaget.

Der opholder sig ifølge Berlingske 138 irakere i Danmark, der har fået endeligt afslag på asyl, eller som er kriminelle, der skal udvises.