Den lidt ældre, jyske Venstre-kvinde nikkede veltilfreds, da snakken til et partiarrangement i sidste uge faldt på de strandede skatte- og udlændingeforhandlinger. Det var særligt den streg i sandet, som statsministeren godt nok aldrig selv har udtalt, men som mange Venstre-folk oplevede, at han trak, da han lagde regeringens skatteudspil i skuffen, fordi han ikke ville kæde det sammen med udlændingestramninger, som DF kræver og krævede.

Venstre har det i dag med DF, som Socialdemokratiet altid har haft det med Radikale: Det er besværligt med, men umuligt uden.

Den tanke kunne hun godt lide. Det viste nikket mere end tydeligt.

De Venstre-folk, der nikker med, har også i deres stille sind prist sig lykkelige over forhandlingernes sammenbrud, efter at et lækket udkast i Jyllands-Posten viste, at partiet i december var klar til at gå ganske langt for at få DF med til skattelettelser. Man var klar til at udfordre konventioner, og selv om Løkke har nævnt flere af elementerne, bl.a. hjemsendelse af syriske flygtninge, når/hvis der bliver fred, synes mange i Venstre, at de strakte sig for langt. Over mod DF's paradigmeskifte - hjemsendelse i stedet for integration - og væk fra den integration, som strammer-partier som S og V er enige om.

Samtidig udstillede udkastet i Venstre-optik, at DF fik, hvad de pegede på. Mens DF stadig holder på, at det var for lidt til en skatteaftale med "historisk store skattelettelser".

Skåret ind til benet handlede det om, at DF ikke ville sælge sin politiske juvel, en udlændingepolitik, der adskiller sig markant fra S og V, for en skatteaftale, de ville have svært ved at forklare. Selv om skattelettelserne lå i bunden - og dermed burde være spiselige for DF - har hele forløbet givet ordet skattelettelser så odiøs en klang, at selv en skattelettelse i bunden høres som en skattelettelse i toppen. Godt hjulpet på vej af en uhyre effektiv kommunikation fra Socialdemokratiet og fagbevægelsen, som var klar med drøje hug til DF, hvis de var gået med på skattelettelser, de ellers havde talt imod. Hånd i hånd med S.

Siden 2001 har DF været Venstres vej til magten og siden 2009, hvor Lars Løkke Rasmussen tog over efter Anders Fogh Rasmussen, har Venstre, med forskellig styrke, forsøgt at vriste sig ud af DF's greb. Og så alligevel ikke, for uden DF ingen regeringsmagt. Venstre har det i dag med DF, som Socialdemokratiet altid har haft det med Radikale: Det er besværligt med, men umuligt uden, som tidligere statsminister Jens Otto Krag sagde.

Lige præcis her er Venstres dilemma. I en tid hvor tonen mellem de to partier bliver mere uforsonlig.

I et interview i Weekendavisen har Hernings borgmester Lars Krarup efterlyst mere afstandtagen til DF. Og opfordret til et tættere samarbejde med Socialdemokratiet på udlændingepolitikken, hvor V og S i lange stræk er enige i grundprincipperne. En stram politik, når det handler om tilstrømning til Danmark, men krav om integration, når folk har fået opholdstilladelse.

Det er ingen hemmelighed, at forholdet mellem DF's Thulesen Dahl og Hernings Krarup var på kølepunktet efter slagsmålet om politiskolen, der startede i Herning og endte i Thulesen Dahls valgkreds i Vejle. Men det er langt fra hele historien. Lars Krarup dækker en stor del af Venstre, når han - nærmest med et års mellemrum - tager bladet fra munden og sætter en sektion på plads i Venstre-skabet. Han var med i De ti teser, det liberale oprør i 00'erne, der havde Søren Pind i spidsen og blev slået ned af Fogh og Claus Hjort Frederiksen. Samme Hjort, der var manden bag det tætte samarbejde med DF i 00'erne og som dengang talte om, at der var et værdifælleskab mellem Venstre og DF. Og som finansminister lod udlændingestramninger blive en del af finansloven. Fordi DF ville, og fordi Hjort dermed fik sin finanslov igennem. En byttehandel, begge parter dengang var glade for.

Og en byttehandel, som i et andet af ugens indlæg, fra DF'eren og Europaparlamentarikeren Anders Vistisen, bliver rost i lige så høje toner, som det bliver hældt ned af Krarups bræt i Weekendavisen. Vistisens indlæg har mest skabt opmærksomhed, fordi han kalder Lars Løkke en klamphugger, men nok så interessant er det, at han peger på, at DF skal samarbejde med Socialdemokratiet og ikke med Venstre efter et valg. Hvor hans partiformand, Kristian Thulesen Dahl, ellers har gjort meget ud af at understrege, at partiet går efter en V-DF-regering, gerne med Konservative, der samarbejder med S. Eller et V-DF, der samarbejder med en S-regering. Her er V'et røget ud af Anders Vistisens ligning, ligesom DF'et er røget ud af Lars Krarups.

De er altså enige om begge at ville samarbejde med Socialdemokratiet, men ikke med hinanden.

Her er partitoppene hos V og DF ikke, selv om forholdet er stedse mere køligt, og det er blevet illusorisk at bruge udtrykket "blå blok" om andet end de tre partier, der bekender sig til blokken: Venstre, Konservative og LA. DF er flyttet ud af den blå familie, er ikke længere en reel del af familien, men hører alligevel til.

Som teenageren, der er flyttet på kollegium og alligevel kommer hjem og spiser og afleverer vasketøj.

  • fyens.dk