Det er langt fra første gang, at den nu forhenværende forsvarschef Christian Hvidt har været på avisernes forsider som part i personlige og politiske stridigheder.

En afstemning i EU's militærkomité om formandsposten gjorde i 2001 Christian Hvidt til centrum i en langvarig og heftig politisk strid. Årsagen var, at Hvidt i strid med de anvisninger, han havde fået hjemmefra, valgte at stemme på finnen Gustav Hägglund i stedet for en italiensk NATO-officer.Den daværende forsvarsminister Jan Trøjborg (S) lod dog forsvarschefen slippe med en udglattende forklaring om, at Hvidt havde tolket regeringens retningslinier forkert.

En anden episode, hvor forsvarschefen bragte sig selv i skudlinien, handler om en rundrejse til USA, Canada og Island. Dønningerne efter en politisk ballade om, hvorfor Christian Hvidt valgte at lade sig fragte rundt i et af forsvarets militærfly, har aldrig lagt sig helt. Forargelsen over, at Hvidt ikke kunne bruge almindelige rutefly, blev mødt med en kortfattet afvisning fra Hvidt, som ikke mente, at rutefly havde været et brugbart alternativ. Forsvarsminister Svend Aage Jensby (V) affandt sig efter lidt verbal håndgemæng med forklaringen, men det personlige forhold mellem de to personer var tydeligvis kølet langt ned.

Christian Hvidt tog det også helt roligt, da en major og en oberstløjtnant i efteråret 1998 skarpt kritiserede materielsituationen i det danske forsvar.

- Det er muligt, at de to har det synspunkt. Men jeg er helt sikker på, at forsvarets øvrige 34.000 ansatte er uenige, lød Christian Hvidts selvsikre kommentar til kritikken.

Da regeringen i 1999 lancerede et forsvarsudspil, kom det frem, at Christian Hvidt i en fire sider lang intern e-mail til sine officerer havde kritiseret den - i hans øjne - manglende sammenhæng mellem mål og midler i udspillet. Flere politiske iagttagere mente dengang, at Hvidt bevægede sig på kanten af, hvad en loyal embedsmand kunne tillade sig. (ritzau)