Børn lærer forskelligt - og får lov til det


Børn lærer forskelligt - og får lov til det

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

BØRN: I Hellested på Stevns har de altid efterlevet folkeskolens principper om individuel læring
At skoleelever i den samme 2.-klasse på samme tid arbejder med fire forskellige læsebøger, det kan for nogle muligvis have et skær af anarki over sig.

Men ikke for Ulla Christensen, test- og kontaktlærer på Hellested Centralskole på Stevns. For hende er det bare ét af mange eksempler på, hvordan det begreb, der med et fint og lidt snørklet udtryk betegnes som undervisningdifferentiering, kan praktiseres i den danske folkeskole anno 2004.

- Det handler om, at hvert barn skal have lov til at finde sit eget rum, fysisk såvel som mentalt, hvor det bedst kan lære et nyt og vanskeligt stof. Børn er forskellige, og de lærer forskelligt. Hvis én af eleverne går sukkerkold, fordi han styrter rundt, så får han da lov til at tage et stykke mad op. Det skal bare ske på en måde, så det ikke forstyrrer de andre, beretter Ulla Christensen.

Hun mener, at i praksis har undervisningsdifferentiering "altid" været praktiseret på den lille skole med 134 elever og 16 lærere.

- Men det er først i de senere år, at vi har oplevet så meget bevidsthed omkring begrebet. Når det skal omsættes i praksis, kan vi hente nyttig inspiration og praktisk hjælp i de nye teorier om forskellige måder at lære på, kombineret med læren om forskellige intelligenser.

På elevens niveau

- Overordnet handler det om at imødekomme en elev på elevens niveau, og det er der flere metoder til, supplerer skoleleder Gunnar Christensen.

- Vi kan gøre det, at ikke alle elever undervises efter det samme materiale. En anden mulighed er at anvende samme materiale som basis og supplere det, så det tilpasses både de dygtige og de lidt svagere elever. Desuden kan vi opløse klasserne, hvilket især praktiseres i indskolingen, ligesom vi kan gå ind og støtte læreren eller det enkelte barn. Og i den proces er Ulla en nøgleperson hos os, siger skolens leder.

Ulla Christensen har også almindelig undervisning, mens der er afsat 120 timer om året til hendes funktion som test- og kontaktlærer.

- Det hører med til jobbet, at jeg vejleder skolens lærere, ligesom jeg ofte går ind i en klasse og underviser på eget initiativ. Det giver læreren en mulighed for at se, hvordan eleverne reagerer i bestemte situationer, som læreren ellers ikke var opmærksom på.

Hun bestrider ligeledes skolens lektiecafe, som også drives på en måde, der nøje passer til skolens forestillinger om, hvad undervisningsdifferentiering kan give eleverne i praksis.

- Når vi ikke er flere, kan det gøres med meget mere fleksibilitet, end det er muligt på en stor byskole. Her hjælpes hver enkelt elev efter en individuel plan, og i princippet står jeg til rådighed, når det passer børnene, fastslår Ulla Christensen.

Paradoks

Skolens viceinspektør, Henrik Østergaard, kalder det noget af et paradoks, at der fra centralt hold fastsættes stadig flere mål, som lærere og elever skal leve op til, samtidig med at undervisningsdifferentieringen netop skal imødekomme behovet for den invividuelle læring.

- Men det har vi en ganske pragmatisk tilgang til, hvilket jeg tror gælder hele den danske folkeskole. De centrale mål er ikke noget trylleslag, men kan være gode som pejlemærker, når det gælder om at finde ud af, hvor tæt den enkelte elev er på at nå det mål, som skal nås, siger han.

Børn lærer forskelligt - og får lov til det

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce