Bitcoin

Vi kender kryptonit fra Superman-tegneserien, men hvordan er det nu lige med kryptovalutaer? Bitcoin sendte i de sidste dage i 2017 et sug igennem finansverdenen, da kursen på den virtuelle valuta eksploderede. Avisen Danmark gør dig klogere på bitcoins.

Kryptovaluta: Kender I det, at man bliver fjern i blikket, når ordene "bitcoins" og "kryptovalutaer" nævnes?

Bitcoin er ikke ny på markedet, men omtalen af den virtuelle valuta, som mange af os har svært ved at gennemskue opbygningen af og sikkerheden i, brød lydmuren i slutningen af 2017, da spekulation bragte værdien op i svimlende højder.

Bliv her klogere på den frække dreng, der udfordrer de etablerede mastodonter i finansverdenen:

1
billede
Den virtuelle valuta bitcoin tog et gevaldigt spring i værdi i november og december 2017. Diskussionen for eller imod ruller stadig. Illustration: Dado Ruvic/Reuters

Hvad er bitcoins?

Den korte udgave er et betalingssystem a la Mastercard, Dankort og Visa. Hvor de sidstnævnte er styret af centrale enheder, der skal godkende transaktioner, er bitcoins bygget på en flad og decentral struktur, der fungerer uafhængigt af de kendte finansielle institutioner. Bitcoins eksisterer kun virtuelt, ikke i sedler og mønter.

Flere sammenligner det med et socialistisk "folket mod eliten"-felttog, der lander pladask ned i den tillidskrise, der i specielt de senere år også har ramt de traditionelle finansielle institutioner. Og til syvende og sidst er bitcoins som betalingsmiddel bygget på tillid - en accept af at bitcoins har værdi som både opsparing og betalingsmiddel. Bedst sammenlignet med pengesedler, som vi kender i dag - de er reelt intet værd uden bred accept.

Og bitcoins har i den grad mødt tillid - specielt i de sidste to måneder af 2017, da kursen eksploderede og skabte lige dele global begejstring, frygt og forundring. Den toppede ved svimlende 16.892 euro for én bitcoin 17. december - i omegnen af 125.000 danske kroner. Siden har kursen zigzagget og står i skrivende stund i ca. 12.500 euro - lidt under 100.000 kr. Til sammenligning var kursen 1. januar 2017 723 euro. De mest fremsynede - og heldige - er blevet milliardærer i kroner.

2

Hvordan opstod bitcoins?

Bitcoins "fødsel" i 2009 er reelt en digital artikel på 12 sider udgivet af en anonym person, der kaldte sig Satoshi Nakamoto. Artiklen beskrev et avanceret system, hvor man via et P2P-netværk (peer to peer) - alle med et sådant program både henter og deler indhold samtidig - kunne starte og opretholde en økonomisk valuta. Dansk Bitcoinforening beskriver en såkaldt "blockchain", altså en kæde af betalinger, der hele tiden er fuldt gennemsigtige for både betaler og modtager. Alle, der betaler med bitcoins, holder kæden aktiv - og alle med et installeret program på computeren eller mobilen kan se hvor mange bitcoins, de enkelte brugere har.

Flyder der så virtuelle mønter i en uendelig strøm? Nej. Den øvre grænse for antallet af bitcoins er 21 mio. De skabes løbende indtil 2150, alle kan følge med i, hvor mange der er på markedet på et givent tidspunkt, og når de 21 mio. bitcoins er nået, vil der aldrig komme flere, lyder manifestet.

Bitcoins kan opdeles helt ned til 0,000000001 - kaldet en satoshi.

3

Hvordan opbevares bitcoins?

Mange kender Pay Pal og iTunes-kontoer, hvor man kan have penge stående - fra f.eks. et gavekort. Bitcoins lander i en "bitcoin wallet" - en virtuel pung - på din computer eller mobil, og så kan du modtage og sende derfra. Du sender penge, som var det til en email-adresse. Adressen er lang og snørklet og ligner wifi-koden til Stofas bredbånd, men i praksis kopieres den fra gang til gang, så det er ganske ukompliceret at sende og modtage.

Der er et lille betalingsgebyr på transaktioner, som går til såkaldte "minere" - mennesker, der arbejder med at godkende og afviser betalinger i kæden, og som også arbejder på den store kæde, hvor de kan skabe nye bitcoins.

4

Hvad er minusserne ved bitcoins?

Eksplosionen i værdi har puffet til debatten. Er kryptovalutaerne - der er mange andre end bitcoins på markedet, bl.a. ethereum, der har en markedsværdi på mange milliarder dollar - en tiltrængt kæberasler til de magelige og "gammeldags" aktører på finansmarkedet, eller er de det rene vilde vesten, hvor man ikke ved, hvad det, man køber i dag, er værd i morgen?

Nationalbankdirektør Lars Rohde har over for DR sammenlignet med tulipanboblen i 1600-tallet, da prisen på tulipanløg blev et spekulationsobjekt, indtil boblen brast, og markedet faldt sammen. A la boligprisboblen for ca. et årti siden.

- Folk ved ikke, om de er købt eller solgt. De kan ikke bruge det til at spare op i. De kan måske bruge det til transaktioner. Men hvis de ikke kender værdien på forhånd, er det meget vanskeligt. Hvis du bruger danske kroner, kan det også svinge, men det er inden for ganske få procent over en dag, har Lars Rohde bl.a. sagt til DR.

Et andet kritikpunkt er anonymiteten i transaktionerne, der tilskynder til lyssky affærer og bl.a. overtrædelse af de for bankerne skrappe hvidvaskningsregler.

5

Hvad er plusserne ved bitcoins?

Tilhængerne peger - med et modeord - på tiltrængt "disruption" og en helt ny måde at anskue stat og borger på. For hvordan skal f.eks. skattefar kontrollere de anonyme transaktioner og køb, vi foretager med vore bitcoins?

Lige nu kigger Skatterådet i Danmark på en sag, hvor det helt er afgørende er, om købet af bitcoin er sket som led i "næring eller spekulation". Gevinst på sidstnævnte er skattepligtig, og grænsen er hårfin.

Bitcoins er et anerkendt betalingsmiddel på f.eks. en række hoteller og i forretninger. En ishockeyspiller fra Rungsted Seier Capital får fra i år sin løn udbetalt i bitcoins.

Det er nok ikke helt tilfældigt, når klubben spiller i Bitcoin Arena i Hørsholm og har den danske bitcoin-milliardær Niklas Nikolajsen som ny hovedsponsor...

Kilder: Bl.a. Wikipedia, Dansk Bitcoinforening, DR og Børsen

  • fyens.dk