Barzan Shekhow mener, at en form for startløn kan være godt. Det giver flygtninge erfaringer og en bedre udsigt til rigtig løn

Barzan Shekhow på 24 år kan godt forstå, at politikerne taler om indslusningsløn.

Han synes selv, at forslaget om at sluse flygtninge ind på arbejdsmarkedet med en lavere løn, end den, de danske medarbejdere får, kan bruges.

- Vi ved godt, at der er fordele og ulemper ved at ansætte flygtninge som mig. Hvis jeg begynder at arbejde som slagter, står jeg måske ved siden af en dansk mand, der kan lave 20 kilo i timen, mens jeg kan kun lave 10 kilo. Så er det i orden, at jeg først bliver ansat til en lidt lavere løn. Arbejdspladserne kommer også til at bruge noget tid på os i begyndelsen. Det kan flygtningene godt forstå, siger Barzan Shekhow.

Det er også på den måde flygtninge integreres bedst muligt, mener han. Gennem et arbejde.

Han har boet i Odense siden sommeren 2014, og han er en af de 10 flygtninge fra Syrien, Fyens Stiftistidende har fulgt i artikelserien "Folk vi har brug for".

Et rigtigt arbejde

I efteråret kom han i praktik i Ikea samtidig med, at han passede sin undervisning i dansk.

Han var to dage om ugen i Ikea og tre dage om ugen på sprogskolen.

Han går stadig i skole de tre af ugens dage. Men i december sidste år blev han ansat på lige vilkår med alle andre. Barzan får en timeløn på cirka 111 kroner. Dog kun på deltid for at få det til at hænge sammen med skolen.

- Det føles godt at arbejde og tjene sine egne penge. Det giver et stabilt liv. De modregner det, jeg tjener, i min kontanthjælp. Det er lidt kompliceret. Men i januar kunne jeg næsten klare mig selv, fortæller Barzan Shekhow.

Et arbejde betyder også noget for, hvor rank ryggen er.

- Spørger en, hvad jeg laver, lyder det bedre at sige, "jeg har et arbejde" end, at sige "jeg lærer dansk og sidder derhjemme", siger Barzan Shekhow.

Den erfaring, man får i praktik eller med et job til indslusningsløn, er også afgørende. Den kan bruges til at få et job til den rigtige løn, mener han:

- Når jeg kommer med erfaring, og jeg kan snakke dansk, så kan jeg spørge om mere i løn.

Ikea kan tage imod flere

Laila Skov Haugaard, salgschef i Ikea Odense, er glad for det samarbejde, kæden har med Odense Kommune om at tage flygtninge i praktik.

De har nu tre nye praktikanter som syriske Barzan Shekhow. Men de ønsker sig endnu flere.

- Vi vil gerne have et hold af gangen, som er stort nok til, at det kan betale sig, at de bliver undervist i dansk herude hos os, siger hun.

Samarbejdet med kommunen giver dem også mulig-hed for at rekruttere nye medarbejdere, der allerede kender virksomheden og arbejdet.

- Kulturforskelle er heller ikke et problem. Vi har både stillerum og bederum, fordi vi har så mange forskellige kulturer i forvejen. Vi ønsker at afspejle samfundets diversitet, og vi tager gerne et ansvar, siger salgschefen.

Ikea ønsker ikke forholde sig til en varm politisk sag som indslusningsløn, men Laila Skov Haugaard fortæller gerne, hvorfor Barzan Shekhow blev ansat med det samme efter, han afsluttede sin praktik.

- Han er åben og imødekommende. Præcis sådan en medarbejder, vi ønsker os.

Til maj er Barzan Shekhow fuldt uddannet i dansk. Til den tid håber han på at være så habil i sproget, at han kan blive optaget på en uddannelse på Syddansk Universitet.

- Jeg har læst kemi og har undervist i faget i Syrien. Jeg vil gerne læse kemi eller biomedicin her, siger han.

Og han har det næste halve år til at øve sig ved kassen i Ikea.

  • Jørgensen_Kristina_Lund_(2015)_15

    Af:

    Jeg har siden 2012 været uddannelsespolitisk journalist på Samfundsredaktionen med ansvar for at dække for uddannelse og dannelse af vores børn. Fra vuggestue til de højere læreranstalter. Jeg har været på Fyens Stiftstidende siden 2005 og har tidligere skrevet for weekendredaktionen, erhverv, web, og tillæg. Jeg bor i Odense og har tre børn.