Det kommende forbud mod at opholde sig bestemte steder får det til at løbe koldt ned ad ryggen på chefjurist Jacob Mchangama i tænketanken Cepos.
Regeringens bandepakke får nu igen kritik. Forslaget om et såkaldt zoneforbud er stærkt betænkeligt, fordi politiet muligvis kan misbruge redskabet, lyder det fra tænketanken Cepos. Efterhånden nærmer man sig undtagelsestilstand i de københavnske gader, mener tænketankens chefjurist.

Pakken førstebehandles i dag i Folketinget, og flere anklagere og politichefer har allerede sat røde streger ved den del af pakken, som drejer sig om dobbelt straf for kriminalitet begået under et bandeopgør. Reglen vil meget sjældent kunne blive brugt i praksis, har anklagere slået fast.

Et andet element i justitsministerens pakke er et zoneforbud, hvor politiet kan beslutte, at en borger ikke må færdes frem og tilbage i et bestemt område med en radius på 500 meter. Indgrebet kan sættes i værk, når en betjent skønner, at borgeren har udvist "særligt utryghedsskabende adfærd." Forbuddet kan gælde i op til tre måneder.

Men chefjurist i Cepos, Jacob Mchangama, er bekymret:

- Det er et klart indgreb i bevægelsesfriheden, og et sådant indgreb bør være baseret på overtrædelse eller konkret mistanke om overtrædelse af nogle klart definerede forbud. Som loven er formuleret, er der en risiko for, at politiet kan misbruge zoneforbuddet, mener han.

Cepos har tidligere kritiseret Københavns Politis udstrakte brug af visitationszonerne. Hele hovedstaden er gjort til et område, hvor de almindelige lovregler er sat ud af kraft. Alle kan blive visiteret af politiet, selv om der ikke er grund til at mistænke dem.

- Zoneforbud set i sammenhæng med visitationszoner giver efterhånden minder om undtagelsestilstand, mener Jacob Mchangama.

Baggrunden for forslaget er flere episoder på Nørrebro i København, hvor såkaldte bandevagter har standset tilfældige borgere og har udspurgt og visiteret dem. Dette fænomen kan forhindres med zoneforbuddet, mener justitsminister Brian Mikkelsen (K).