Storebælts stål fra italiensk værk: Syvårige Ambra fra Taranto døde af leukæmi

Andrea Friolo (tv.) og Chiara Patano med et billede af deres afdøde datter som brudepige ved sin onkels bryllup. Foto: Pernille Gram

Storebælts stål fra italiensk værk: Syvårige Ambra fra Taranto døde af leukæmi

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Syvårige Ambra døde sidste år af leukæmi, og hendes forældre peger på forureningen fra det lokale stålværk som årsagen til sygdommen. I den syditalienske by Taranto lever indbyggerne med konsekvenserne af den stålproduktion, der i 1990'erne forsynede byggeriet af Storebæltsbroen.

De smiler, når de viser billederne af datteren Ambra som seks- og syvårig, men tårene presser sig på. For der findes ingen billeder efter maj sidste år.

Chiara Patano og Andrea Friolo mistede deres lille pige efter cirka tre års forgæves behandling for leukæmi, og de giver forureningen fra det lokale stålværk, Ilva, skylden.

- Det er noget, man ikke kan takle. Det kommer jeg mig aldrig over. Alt bringer minder frem. Man lever én dag ad gangen, siger moren, Chiara Patano.

Ilva er Europas største stålværk, der er placeret dør om dør med indbyggerne i den syditalienske havneby Taranto. Gennem årtier har det undladt at leve op til de gældende miljøkrav og ladet giftige og sundhedsskadelige stoffer sive ind over byen.

I går kunne Avisen Danmark og Tv 2 Fyn fortælle, at Ilva fra 1992 til 1996 leverede 80.000 ton stål til byggeriet af Storebæltsbroen, der åbnede i 1998.

I dag går vi helt tæt på konsekvenserne af den stålproduktion, som er årsagen til en af Europas største forureningsskandaler.

Den har ifølge undersøgelser fra de italienske sundhedsmyndigheder været direkte årsag til, at cirka 400 mennesker har mistet livet, men det reelle antal kan være langt højere. Andre undersøgelser peger på forureningen som årsag til en række livstruende og sjældne sygdomme, og indbyggerne i Taranto er langt hårdere ramt end i resten af regionen.

Vincenzo De Marco foran et af de rustrøde huse, der ligger helt op til stålværket.
Vincenzo De Marco foran et af de rustrøde huse, der ligger helt op til stålværket.

Rustfarvede etagebygninger

Vi er taget til Syditalien for at undersøge, hvordan det tarantinske folk lever med konsekvenserne af stålproduktionen, som i 90'erne var endnu mere intensiv end i dag. Ilva er i dag Europas tredjemest producerende stålværk i Europa.

Sammen med en italiensk tolk har vi opsøgt en række af de mennesker, der på forskellige måder mener, at de eller deres familie er blevet ramt af forureningen fra Ilva.

Det tættest beliggende boligområde, Tamburi, er kun adskilt fra værket af en jordvold og en vej. På den anden side ligger store bunker af sundhedsskadelige mineraler som kul, koks og jernmalm.

Vi kan ikke få adgang til Ilva, men Vincenzo De Marco, der arbejder på stålværket, viser os rundt i kvarteret. Han er en af dem, der åbenlyst protesterer mod sin arbejdsplads og har sågar skrevet en digtsamling om stålværket og den forurenede by.

- Her er vi tættest på Ilva, fortæller han og peger på et par rustfarvede etagebygninger, der ligger helt op ad en bevokset vold med et hegn på toppen.

- Husene ligger praktisk talt i fabrikken, konstaterer han.

Han tøver ikke med forklaringen på husenes farve: Så er det sværere at se det rødlige mineralstøv fra bunkerne af råstoffer på den anden side, der hvirvler ind over byen, når vinden blæser.

"Wind days" kaldes de dage i Taranto, hvor vinden har retning mod byen. Her lukker de nærmeste skoler for at skåne børnene for det farlige støv, mens stålværket fortsætter produktionen.

I 2010 blev der indført kommunalt påbud mod udendørs leg for børn. Hvis de alligevel er ude, når støvet rammer, skal de klædes af, inden de kommer ind i boligen, og sendes direkte i bad.

Inden for en radius af 20 kilometer fra stålværket må jorden ikke dyrkes, og dyr til fødevareproduktion må ikke gå ude og græsse, efter at man i 2008 fandt store mængder af giftige dioxiner i fødevareprodukter fra området omkring Ilva.

Børnelæge Grazia Parigi frygter det farlige støv. På kirkegården nær stålværket er det tydeligt på mange af gravstederne. Foto: Tore Bønke Jeppesen
Børnelæge Grazia Parigi frygter det farlige støv. På kirkegården nær stålværket er det tydeligt på mange af gravstederne. Foto: Tore Bønke Jeppesen

Får ikke nogen svar

I udkanten af Taranto bor Chiara Patano og Andrea Friolo, der i maj sidste år mistede deres syvårige datter, Ambra. Allerede som fireårig havde hun fået konstateret leukæmi. Efter tre års behandling opgav hendes krop.

Ambras forældre føler sig overbeviste om, at forureningen spillede en afgørende rolle for datterens sygdom og død, selv om der i hendes tilfælde ikke findes dokumentation for, at der er en direkte sammenhæng.

- Det er svært at dokumentere, men i Taranto er der flere tilfælde af børnekræft end i andre byer. Der er benzopyren i luften, som kan være årsag til den her sygdom. Hjemme hos mig er én plus én lig med to, siger faren, Andrea Friolo.

De viser billeder af Ambra, en bleg, smilende pige uden hår på hovedet, siddende i skrædderstilling på en sygehusseng. Så fra dagene omkring en jul, hvor hun havde fået sin rygmarvstransplantation og en ny kjole. Og igen efter de triste nyheder om, at sygdommen var vendt tilbage.

Hendes mor har skjult sine øjne bag store, mørke solbriller, og nogle gange vakler ordene.

- Somme tider giver jeg mig selv skylden. Måske har jeg ikke gjort alt, der var muligt. Det er primært forureningens skyld, men der er så mange spørgsmål, fordi man ikke får nogen svar, siger Chiara Patano.

De mener, det ville være håbløst at forsøge at føre en sag mod Ilva og bevise, at stålværket er skyld i datterens død. Samtidig piner det dem, at det ikke får nogen konsekvenser.

Stålværket Ilva og det nærmeste boligkvarter. Foto: Thomas Greve
Stålværket Ilva og det nærmeste boligkvarter. Foto: Thomas Greve

Børn med halsbrand, kvalme og opkast

Hos Kræftens Bekæmpelse i Danmark bekræfter Johnni Hansen, seniorforsker i arbejdsmiljø, kemikalier og kræft, er det veldokumenteret, at de stoffer, som udledes fra Ilva, kan være en mulig årsag til leukæmi hos børn.

Undersøgelser fra de lokale sundhedsmyndigheder viser da også, at raten af kræfttilfælde hos børn er 54 procent højere end i resten af regionen.

Grazia Parigi er børnelæge i Taranto gennem 23 år. Hun kalder det en daglig kamp at være læge for byens børn, og hun heller er ikke i tvivl om, at forureningen fra Ilva er årsagen.

Vi mødes med hende på kirkegården, der næsten tragikomisk også ligger helt tæt på Ilva. Det er ikke svært at se det glinsende mineralstøv, liggende overalt på de pompøse gravsteder. Flere steder ligner det, at det hvide marmor er rustet.

- Det er noget af det mest farlige støv, der findes, siger hun og refererer til de undersøgelser, der har påvist antallet af direkte ofre for forureningen, og andre, der har fastslået forbindelser mellem udledningen fra Ilva og en række sygdomme.

Ifølge Grazia Parigi er børnene særligt udsatte, fordi de kravler på jorden og putter ting i munden. Derfor udsættes de både for det grove støv, der falder til jorden, og det finere støv, som usynligt hvirvler rundt i luften.

- Tarantos børn har en hoste, som - uanset hvilken medicin man giver dem - ikke går væk. Der fødes børn, som får allergier og astma inden for det første år, fortæller hun.

Ifølge hende er der ekstra travlt på skadestuen, når støvet fra Ilva blæser ind over byen. Det strømmer ind med børn, der har hoste, halsbrand, kvalme og opkast.

- Hos børn, der kommer hos mig i klapvogne og barnevogne, finder jeg pulveret her, i ansigtet og ørerne. Jeg finder det i barnevognens folder og i folderne mellem tæerne. Det angriber børnene udvendigt såvel som indvendigt, siger hun.

Spare penge

Tamburi-kvarteret lå der allerede, da man besluttede at bygge Ilva klos op ad bydelen. Man placerede angiveligt mineralparkerne helt tæt på boligområdet for at spare penge på at transportere råvarerne, når de kom ind via havnen.

Det var her, 65-årige Giuseppe Roberto blev født og stadig bor. I 1980 blev han ansat på Ilva. Han arbejdede primært ved værkets højovne i støv og høj varme, hvor man er ekstremt udsat for påvirkning af giftige stoffer. Men i 2006 fik han konstateret tyktarmskræft og måtte opereres. Herefter gik han på pension.

EU-domstolen har fastslået, at de italienske myndigheder gennem en årrække så igennem fingre med, at store produktionsvirksomheder som Ilva forurenede langt mere end det tilladte. Alligevel er der ifølge blandt andet flere EU-rapporter ikke rettet op på forholdene og skaderne.

I Italien har der gennem årene udspillet sig en farce omkring problemerne på Ilva, hvor italienske politikere og domstole på skift har underkendt hinanden og på den måde forhindret de sanktioner mod Ilva, der i flere omgange er blevet vedtaget.

I det seneste årti er der dog blevet uddelt straffe til ledende medarbejdere på Ilva, og der er indledt en retssag mod medlemmer af Riva-familien, der ejede stålværket fra 1995. Familien er også blevet påført økonomiske sanktioner, som skal bidrage til sanering af området. I 2015 blev stålværket sat under administration af staten, der også ejede det, da man begyndte produktionen af stål til Storebæltsbroen.

Alligevel kører stålproduktionen på Ilva i dag, uden at de påkrævede miljøforbedringer er gennemført. Verdens største stålproducent, ArcelorMittal er i gang med en overtagelse og har fået frem til 2023 til at gennemføre tiltagene og er lovet straffrihed så længe.

Flere begravelser

Vi kører en tur rundt om det enorme fabriksområde sammen med den tidligere arbejder Giuseppe Roberto. Han fortæller om venner og tidligere kolleger, der er blevet syge, og hvordan han ofte må gå til flere begravelser på én dag.

- Det bliver bare værre med årene, siger han.

Han peger på de jordvolde og sikkerhedsnet, der gennem tiden er etableret og sat op i et forsøg på at inddæmme støvet fra fabriksområdet. Den nyeste idé er en 80 meter høj og 200 meter lang mur, der endnu ikke var etableret under vores besøg.

Han peger i den anden retning, hvor der 100 meter væk ligger en skole.

Vi har vist billeder af stålværkets beliggenhed i Taranto samt rapporter om fabrikkens udledning til Jesper Bælum, overlæge på Arbejds- og miljømedicinsk afdeling på Odense Universitetshospital samt klinisk lektor på Syddansk Universitet.

Han bekræfter, at de stoffer, der frigives ved stålproduktion, kan være medvirkende årsag til en række alvorlige sygdomme.

- Problemet er jo, at vi befinder os i 2018 og ikke 1968. Forureningen havde måske været en tiendedel, hvis man havde indført de relevante miljømæssige tiltag. Vil man have en stålproduktion, må man jo betale det, det koster at få den up to date og få forureningen begrænset. Man kan jo ikke flytte en by, siger han.

Storebælts stål fra italiensk værk: Syvårige Ambra fra Taranto døde af leukæmi

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce