AFGØRELSER: Myndighederne kunne lige så godt kaste med terninger, mener advokat
Tilfældig og urimelig. Sådan lyder kritikken af de danske myndigheders asylbehandling. Formanden for Foreningen af Udlændingeretsadvokaterne, Helge Nørrung, mener, at myndighederne lige så godt kunne kaste en terning, når det skal besluttes, om en asylansøger får lov at blive i Danmark eller ej.

- Det er alt for tilfældigt, hvordan der dømmes i disse sager. Nogle dømmer meget hårdt, mens andre er meget bløde i deres afgørelser. Så det er lidt tilfældigt, om man får lov at blive, siger Helge Nørrung.

Han mener, at der ikke bliver gjort nok ud af sagerne, og at asylansøgerne ofte kommer herfra med en meget mangelfuld begrundelse for, hvorfor de ikke må blive i landet.

Foreningen af udlændingeretsadvokater bakkes op af læge og børnepsykiater Bente Rich, som gennem sit arbejde på Dansk Røde Kors' asylcentre og som tidligere overlæge på Center for Torturofre har behandlet hundredvis af asylansøgere.

Ukvalificeret

- Den måde, myndighederne behandler asylansøgernes sager på, er ofte meget ukvalificeret, og det er tilfældigt, hvem der ender med at få asyl. De jurister, som sidder i Udlændingestyrelsen er ikke særlig veluddannet til det og heller ikke særligt erfarne i at udspørge personerne, så deres historie virkelig kommer frem. Flygtningenævnets afgørelser er tit under al kritik, siger Bente Rich og betegner asylbehandlingen som "helt uansvarlig" og uden lægefaglig retssikkerhed.

De danske myndigheder har i årene fra 1997 til 2003 givet asyl til færre og færre flygtninge. I 1997 fik hver anden flygtning anerkendt ansøgningen om asyl, mens kun hver femte i 2003 fik lov til at blive i Danmark.

At der er nogle helt basale ting i vejen med udlændingelovgivningen i Danmark er hverken Bente Rich eller Helge Nørrung i tvivl om.

- Man er nødt til, at sætte nogle flere ressourcer af på området. Som det er nu, er der et absolut minimum af retssikkerhed for asylansøgere i Danmark, siger Helge Nørrung og udtrykker sympati med de flygtninge, der vælger at gå under jorden for at undgå hjemsendelse.

Han vurderer, at hver af de 35 advokater i foreningen mindst har et par klienter, der har valgt at gå under jorden.

- Mange af dem går jo under jorden, fordi det er den eneste måde, de kan redde deres liv på, siger Helge Nørrung og forklarer, at med regeringens beslutning om ikke at genbehandle sager for flygtninge, der er gået under jorden, har de afvist asylansøgere intet andet valg end at tage videre til Norge eller England.

- Selv om ens ansøgning er blevet afslået på et uretmæssigt grundlag, så bliver den ikke genoptaget. Medmindre man har en stensikker sag, hvor man kan fremlægge nye beviser, kan man godt glemme det, siger Helge Nørrung.

I Ugeskrift for Læger har Bente Rich forsøgt at rejse en debat om de vilkår, som flygtninge bydes i Danmark.

- Jeg er ikke i tvivl om, at det handler om, at så og så mange skal ud først og fremmest, og så kommer de der principper i baggrunden, understreger Bente Rich og siger, at hun finder det problematisk, at ændringer i udlændingeloven i 2002 fik de konsekvenser, at Dansk Flygtningehjælp ikke længere er med ved bordet, når sager skal behandles i Flygtningenævnet.

I Udlændingestyrelsen afviser underdirektør i asylafdelingen Anni Fode kritikken.

- Jeg afviser fuldstændig, at afslag på asyl sker på en tilfældig måde. Det kan man også se ud fra Flygtningenævnets afgørelser, når de i 2002 og 2003 omgjorde henholdsvis 17 og 13 procent af vores afgørelser. Derudover udfører vi en meget omhyggelig kvalitetskontrol, siger Anni Fode og afviser, at de danske myndigheders mål skulle være at give så få som muligt asyl.