Anklager kræver udlevering - dommer hører om kakerlakker


Anklager kræver udlevering - dommer hører om kakerlakker

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Europæiske lande har ikke helt samme kurs i sager om udlevering i forbindelse med folkedrabet i 1994 i Rwanda.

Selv ufattelige forbrydelser kan genfortælles i få sætninger. Det demonstrerer en anklager fra Bagmandspolitiet mandag i et retslokale i Hillerød.

- De blev kaldt "kakerlakker", lyder det, da senioranklager Martin Stassen ganske kort beretter om hadekampagnen i forbindelse med folkedrabet på især tutsierne i Rwanda for lidt mere end 23 år siden.

Flere end 800.000 mennesker mistede livet i den aktion, som var planlagt af ekstremistiske hutu'er, fremgår det af de oplysninger, som anklageren læser højt fra hjemmesiden folkedrab.dk.

Anledningen er, at en 50-årig mand, der kom til Danmark og søgte om asyl i 2001, kæmper imod anklagemyndighedens beslutning om at udlevere ham til en straffesag om netop forbrydelser imod menneskeheden i hans tidligere hjemland.

Et par opslag fra korttjenesten Google Maps hjælper retten til at forstå, hvor de konkrete forbrydelser, som WT anklages for at have begået i april 1994, foregik - nemlig i Gisenyi-amtet meget tæt på grænsen til Congo.

For eksempel skal han med en kølle have slået en ældre kvinde og et spædbarn ihjel. Desuden beskyldes han for at have deltaget i angrebet på flere end 1000 mennesker, der havde søgt tilflugt i en kirke i Busasamana-sognet.

Fra den skole, hvor WT angiveligt var lærer, til et af gerningsstederne er afstanden 4,43 kilometer, konkluderer anklageren.

Men WT nægter sig skyldig. Han er offer for en forveksling, oplyser hans forsvarer, Bjørn Elmquist. Han har fået lov til at indkalde et enkelt vidne, en kvinde fra Kalundborg-egnen, der skal forklare netop om den mulige fejltagelse.

En anden indsigelse mod udlevering drejer sig om det retssystem, som WT i givet fald skal sendes ned til. Det er tvivlsomt, om han vil få en retfærdig rettergang, lyder noget af den kritik, som skal gennemgås i Retten i Hillerød.

I de senere år har andre europæiske lande behandlet tre lignende sager om udlevering. En domstol i Storbritannien sagde nej med henvisning til oplysninger fra en hollandsk jurist. Derimod har Holland og Tyskland accepteret udlevering af to andre til Rwanda.

Danmark har selv i 2014 udleveret en tidligere skoleinspektør, der ligesom WT kom til Danmark for at søge om asyl i 2001. Han, der var sosu-assistent i Danmark, og som boede i Kirke Sonnerup, blev for nylig i Kigali i Rwanda idømt fængsel på livstid. Han har anket dommen, oplyses det i mandagens retsmøde.

Først til marts ventes dommer Jens Bergs afgørelse.

FAKTA: Her er danske Rwanda-sager
Retten i Hillerød skal afgøre, om den danske statsborger WT, der stammer fra Rwanda, kan udleveres til Rwanda i en straffesag om folkedrab og forbrydelser imod menneskeheden. Han forsvares af advokat Bjørn Elmquist.

Flere gange tidligere har dansk politi undersøgt sager med relation til folkedrabet:

* I 2013 godkendte Højesteret udlevering af en tidligere skoleinspektør, Emanuel M., der i Danmark boede i Kirke Sonnerup. Han blev udsendt i juli 2014.

Landsretten i Kigali i Rwanda har 29. november 2017 idømt ham fængsel på livstid. Han fik afslag på et ønske om at få Bjørn Elmquist som en af sine forsvarere. Emanuel M. kom til Danmark i 2001 ligesom WT.

* I 2005 var danske politifolk i Rwanda for at skaffe beviser mod et tidligere parlamentsmedlem, der var flygtet til Danmark. Han døde, inden sagen kom for retten.

* I 2000 blev Innocent S., tidligere kaptajn i Rwandas hær, anholdt i Skjern, fængslet og senere udleveret til en særlig domstol for folkedrabet, ICTR, i Arusha i Tanzania. Han blev idømt fængsel i 15 år som medskyldig i drabene på ti belgiske FN-soldater og som medskyldig i drabet på premierminister Agathe Uwilingiyimana.

Kilder: Ritzau, retsmøder, anklagemyndigheden.
FAKTA: Her er folkedrabet i Rwanda
Folkedrabet i det centralafrikanske land Rwanda udspillede sig for mere end 23 år siden. Her er der væsentligste begivenheder undervejs:

* Nedskydningen af præsident Juvenal Habyarimanas fly i april 1994 fremprovokerede et etnisk opgør mellem hutuer og tutsier.

* Hutuerne, som Habyarimana tilhørte, svarede straks igen med voldsomme angreb på tutsierne, som var i mindretal.

* Blodbadet varede i 100 dage. Næsten 800.000 mennesker mistede livet. Ofrene var tutsier og moderate hutuer.

* Mange blev hakket ihjel med macheter eller køller udstyret med pigge.

* Før massakren udgjorde hutuerne cirka 80 procent af Rwandas befolkning på seks millioner mennesker, mens tutsierne udgjorde cirka 15 procent.

* Mange flygtninge slog sig ned i Tanzania og Burundi, mens andre fandt vej til Europa.

* FN oprettede i december 1994 en krigsforbryderdomstol i Arusha i Tanzania til behandling af sagerne om folkemord i Rwanda. En af dem drejede sig om Innocent S., tidligere kaptajn i Rwandas hær, som var flygtet til Danmark, hvor han slog sig ned i Skjern. Ved krigsforbryderdomstolen blev han idømt fængsel i 15 år.

Kilder: AFP, Reuters og Ritzau.

Anklager kræver udlevering - dommer hører om kakerlakker

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce