Anders Bondo vil have lærerne med ved forhandlingsbordet

Anders Bondo Christensen fra Danmarks Lærerforening ser positivt på planen om kortere skoledage. I hvert fald hvis det fører til mere kvalitet.

Anders Bondo vil have lærerne med ved forhandlingsbordet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Anders Bondo Christensen håber, at regeringen vil lytte til lærernes erfaringer med skolereformen.

Selv om kritikere er utilfredse med, at politikerne endnu en gang vil lave justeringer i folkeskolen, ser formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, en mulighed for at få løst nogle af folkeskolens problemer.

I hvert fald hvis lærerne bliver inviteret med ved forhandlingsbordet.

- Hvis politikerne den her gang vil tage den viden, vi har fra forskningen og fra praktikernes erfaring, alvorligt, så kan jeg kun se, at det er en fordel for skolen, siger Anders Bondo Christensen.

- Jeg håber meget, at det er et åbent udspil, så vi kan sætte os ned og drøfte, hvad det er for nogle justeringer, der er nødvendige, siger han.

Tirsdag formiddag fremlagde statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og undervisningsminister Merete Riisager (LA) deres planer for at justere folkeskolen.

Regeringen lægger blandt andet op til i gennemsnit at gøre skoleugen 1,8 timer kortere og udskifte dele af den understøttende undervisning (UU) med flere fagtimer i for eksempel naturfag.

- Jeg håber meget, at det er et åbent udspil, så vi kan sætte os ned og drøfte, hvad det er for nogle justeringer, der er nødvendige, siger Anders Bondo Christensen.

- Men det at tænke i en kortere skoledag, det kan faktisk give rigtig god mening, hvis det der er målet er at skabe større kvalitet i undervisningen.

- Det har større betydning, at eleverne får færre timer, hvis der er højere kvalitet i dem, siger Bondo.

Folkeskolereformen blev vedtaget i 2013 af et bredt flertal i Folketinget.

FAKTA: Sådan vil regeringen lave om på folkeskolen
Fire år efter at folkeskolereformen er trådt i kraft, er regeringen klar til at justere på reglerne for folkeskolen.

I udspillet "Folkets skole: Faglighed, dannelse og frihed", som er præsenteret tirsdag, er der syv initiativer.

De er som følger:

1. Flere fagtimer i folkeskolen:

Den nuværende understøttende undervisning reduceres med gennemsnitligt tre timer om ugen. I stedet indføres flere timer i naturvidenskabelige fag, og skoledagen forkortes.

2. Ny læsekampagne:

En treårig indsats skal styrke elevernes læselyst.

3. Færre faglige bindinger for undervisningen:

Tværgående temaer som "it og medier" og "innovation og entreprenørskab" snævres ind til at omfatte færre fag.

4. Færre vikarer og bedre lærerkompetencer:

Regeringen vil indføre større gennemsigtighed i brugen af vikarer og reducere den.

5. Større kompetencer til skolebestyrelser:

Skolebestyrelser skal have en plads i ansættelsesudvalget, når en ny skoleleder ansættes.

6. Præcisering af brugen af paragraf 16b:

I dag kan man bytte dele af den understøttende undervisning ud med en ekstra lærer i andre timer. Det har ifølge regeringen taget overhånd, og derfor skal reglerne indskærpes.

7. Forsøg med selvstyrende skoler:

Regeringen vil tilbyde én skole i hver kommune at indgå i en tiårig forsøgsordning, hvor den slipper for en række krav til blandt andet antal undervisningstimer, lektiehjælp og bevægelse.

Kilde: Undervisningsministeriet.
FAKTA: Hovedpunkter i folkeskolereformen fra 2013
Regeringen præsenterer tirsdag et udspil, der skal ændre på nogle af de elementer, der blev vedtaget i folkeskolereformen i juni 2013.

Her er et overblik over hovedelementerne i folkeskolereformen, der blev vedtaget af den daværende regering (Socialdemokratiet, Radikale og SF) sammen med Venstre, Dansk Folkeparti og De Konservative.

Liberal Alliance var oprindeligt kritisk over for reformen, men tiltrådte alligevel forliget, da partiet kom i regering i november 2016.

- Hævet timetal: 30 timer op til 3. klasse, 33 timer for 4. til 6. klasse og 35 timer for 7. til 9. klasse.

* Ekstra lektiehjælp. I første omgang var det tvunget for skolerne at organisere lektiecaféer om eftermiddagen, men frivilligt at deltage.

Konservative fik efter valget i 2015 ændret det til, at skolerne skulle tilbyde lektiehjælp i skoletiden.

* Tid til understøttende undervisning, som skal gøre skoledagen mere varieret og knytte sig til de fag, eleverne har på skoleskemaet. Den skal styrke elevernes sociale kompetencer og trivsel og kan varetages af pædagoger.

* Idræt, motion og bevægelse svarende til 45 minutter om dagen.

* Præcisering af de fælles mål i de enkelte fag.

* Alle lærere skal i 2020 have linjefag i de fag, de underviser i.

Ændringerne blev indført med virkning fra skoleåret 2014/2015.

Det blev samtidig aftalt at følge udviklingen med at implementere reformen tæt via forskningsprojekter, og at undervisningsministeren i foråret 2020 skal fremlægge en evaluering for Folketinget.

Kilde: Ritzau, Undervisningsministeriet, Skolelederforeningen og folkeskolen.dk.

Anders Bondo vil have lærerne med ved forhandlingsbordet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce