Afviser EU-pres: Frygter at Danmark bliver magnet for flygtninge

Efter politiet havde givet flygtningene lov til at fortsætte deres rejsen strømmede flygninge torsdag til Padborg Station for at tage tog mod København og videre mod Sverige. Dublin-forordningen, som Danmark har tilsluttet sig, betyder, at det er muligt at sende flygtninge retur til det land, som de først er registreret i. Og selvom reglerne i disse dage er under pres, mener Venstres politiske ordfører, Jakob Ellemann-Jensen ikke, det er en gangbar løsning for Danmark at forlade Dublin-forordningen.
Foto: Claus Fisker/Scanpix Denmark

Afviser EU-pres: Frygter at Danmark bliver magnet for flygtninge

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Venstre-regeringen vil kæmpe for, at Danmark selv kan bestemme sin asylpolitik trods pres fra europæisk side.

Danmark skal også fremadrettet være en del af Dublin-forordningen, selvom den reelt er brudt sammen på grund af flygtningestrømmen til Europa og kræver en tilpasning.

Men Danmark skal på trods af den fortsat kun være en del af aftalen via en parallelaftale, som skal sikre, at den danske asyl- og udlændingepolitik bestemmes i Danmark og ikke af EU i Bruxelles.

Det siger Venstres politiske ordfører, Jakob Ellemann-Jensen, efter at et regeringsnotat viser, at der i regeringen er en reel bekymring for, at Danmark enten bliver tvunget ind i de kommende flygtningekvoter eller må forlade Dublin-samarbejdet.

- Vi skal være opmærksomme på, at man forsøger at lave en sammenkædning mellem en fordelingsnøgle og Dublin-forordningen. Det er ingen hemmelighed, at vi mener, at det er en stor fordel at være med i Dublin-forordningen.

- Det er nødvendigt at være med i den for ikke at blive et hul i det europæiske landkort. Men samtidig mener vi, at den danske asyl- og udlændingepolitik skal fastlægges i Danmark, siger Jakob Ellemann-Jensen til Ritzau.

Læs mere her: Hvad er Dublin-forordningen?

- Danmark ville blive en magnet

- Kan de to ting efterhånden hænge sammen, som flygtningesituationen er i dag?

- Det tror jeg godt, at det kan. I det udspil, som EU-Kommissionen har præsenteret, er der lagt op til nogle relative hårde snitflader, men det ville være relativt sensationelt, hvis noget fra kommissionen bare gik direkte igennem både rådet og parlamentet.

- Så lad os nu lige se, hvad der sker mandag, når ministrene mødes og behandler det her. Jeg tror på, at der er en farbar vej for Danmark, siger Jakob Ellemann-Jensen.

Mandag mødes EU's indenrigsministre om flygtninge- og migrantkrisen. Danmark sender integrationsminister Inger Støjberg (V).

- Det ville ikke give mening at træde ud af Dublin-forordningen?

- Det ville være et meget skidt udgangspunkt at have fra dansk side. Så ville en af konsekvenserne være, at vi ikke ville kunne sende registrerede flygtninge retur til det land, de kom fra, fordi vi ikke var en del af det samarbejde.

- Det ville være uhensigtsmæssigt, fordi Danmark så ville blive en magnet for mennesker, som så ville være sikre på at kunne blive her, siger Jakob Ellemann-Jensen.

- Vi vil holde fast i de danske asylregler

- Danmark kan igen lande en parallelaftale, tror du?

- Det er målet, når Inger Støjberg mødes med sine kolleger. Vi søger en model, der siger, at vi er med i Dublin-forordningen fortsat, og at Danmarks asyl- og udlændingepolitik fastlægges i Danmark.

- Vi vil gerne være med til at løfte det europæiske ansvar, som vi har gjort hidtil, men vi har vores egne asylregler, og dem vil vi gerne holde fast i, siger han.

- I mener fortsat, at Danmark ikke skal indgå i en kvotefordeling af 160.000 flygtninge, hvilket EU-Kommissionen lægger op til?

- Vi indgår ikke i den på grund af vores retsforbehold, siger Jakob Ellemann-Jensen fra Venstre.

Dublin-forordningen

Dublin-forordningen indeholder først og fremmest en række kriterier for, hvilken medlemsstat, der er ansvarlig for behandlingen af en ansøgning om asyl. Kriterierne angiver i prioriteret rækkefølge, hvilket land der bærer ansvaret for behandlingen af asylansøgningen:

1. Det land, hvor ansøgerens nærmeste familie opholder sig.

2. Det land, der har udstedt en opholdstilladelse eller et visum til ansøgeren.

3. Den første medlemsstat, som ansøgeren ulovligt er indrejst i.

4. Det land, hvor ansøgeren først har søgt om asyl.

Afviser EU-pres: Frygter at Danmark bliver magnet for flygtninge

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce