MISBRUG:Det offentlige behandlings- tilbud til alkohol- misbrugere mangler kvalitetskontrol
Der mangler kontrol med den danske alkoholbehandling.

Det konkluderer en ny undersøgelse i Ugeskrift for Læger i dag. Den peger på, at alkoholmisbrugere ingen sikring har for, at den behandling, de bliver tilbudt, er god nok.

Forskningsprofessor ved Statens Institut for Folkesundhed Morten Grønbæk, der har været med til at lave undersøgelsen, siger, at han frygter, at den manglende kvalitetssikring kan give frit spil til alternative behandlingsmetoder, der befinder sig i gråzonen.

- Det er et problem, hvis ambulatorierne ikke følger de anerkendte behandlingsmetoder. Når behandlingen ikke er ensartet, så er det netop, at der bliver plads til behandlingsområder på et lidt mere gråt marked.

- Det er blandt andet også derfor, at en behandling som for eksempel Minnesota-kuren kan markere sig så stærkt, som den har gjort, understreger Morten Grønbæk.

Der er mellem 17.000 og 18.000 personer i alkoholbehandling i det offentlige system.

Undersøgelsens forfattere har regnet sig frem til, at der i Danmark er knap 500.000 personer, der drikker for meget alkohol, hvoraf 200.000 af dem betegnes som værende alkoholmisbrugere.

Kun fem procent af den gruppe er i ambulant behandling i modsætning til en lignende indsats på stofmisbrugsområdet.

Her har halvdelen af de tunge stofmisbrugere i løbet af et år været i behandling.

Forskellig behandling

Ud over at kun en lille del af danske alkoholafhængige personer er i behandling på et alkoholambulatorium, så viser undersøgelsen også, at man kun på halvdelen af ambulatorierne har dokumentation for behandlingens virkning på klienterne, og at kun hver fjerde ambulatorium følger en anerkendt behandlingsmetode.

- Alkoholbehandlingen rundt omkring i landet er meget forskellig. Det er ovenikøbet sådan, at det også er meget forskellige personalegrupper, der tager sig af misbrugerne.

- Nogle steder er det socialrådgivere eller psykologer, andre steder er behandlingen lægebaseret og medicinsk orienteret.

- Det kan være fatalt for den enkelte alkoholmisbruger, hvis personen enten får den forkerte behandling, eller hvis der i givet fald ikke bliver fulgt op på konsekvenserne af behandlingen, siger Morten Grønbæk, der dog ikke vil gøre sig til dommer over, hvilken behandlingsform der er den bedste.

- Men vi synes, det er uhensigtsmæssigt, at behandlingen er så forskellig.

- Det er et problem, fordi der må være nogen af de her behandlingsformer, der er bedre end andre. Problemet er bare, at vi mangler et instrument til at evaluere og vurdere de enkelte behandlingsformer for at finde frem til den optimale for den enkelte misbruger, påpeger Morten Grønbæk.

Fælles måleenhed

Han mener, at én af mulighederne for at sikre en kvalitetsbehandling af alkoholmisbrugere er at udvikle en fælles måleenhed, der sammenligne behandlingsmetoder.

- Vi foreslår i undersøgelsen, at man kan lave en klinisk database, hvor alle data bliver sammenkørt, således at man kan vurdere kvaliteten af arbejdet med misbrugerne. Der bliver brugt millioner af kroner på alkoholbehandling, men det er stadig ikke klart, hvilken behandling der er den bedste, siger Morten Grønbæk.