Der blæses til kamp mod uhumske toiletforhold på skoler med næste års kommunebudget. Ekspert forudser, at aftalen skaber intern splid mellem kommuner
Et sundt og nærende måltid om dagen til alle danske børn i daginstitutioner er en af følgerne af mandagens økonomiaftale mellem Kommunernes Landsforening (KL) og finansminister Lars Løkke Rasmussen (V).

Der er med ministerens ord nemlig taget hul på at "slippe kvalitetsreformen ud i virkeligheden" i næste års budget. Det betyder, at kommuner nu får en milliard kroner til at pleje ældreområdet, give skoler et servicetjek, uddanne personale og give borgerne nye idrætsanlæg.

Over de næste fem år vil endnu ni milliarder rulle ud af kvalitetsfonden.

Heller ikke handicappede eller børn af dårlige forældre behøver at bøde næste år.

Regeringen og KL har nemlig indgået en aftale, der fremover sikrer 650 mio. kroner til landets udsatte.

Endelig vil arbejdet for socialrådgivere og andre ansatte på landets kommunekontorer blive nemmere, for regeringen har forpligtet sig til at luge ud i bureaukratiet.

Ikke enig bestyrelse

Men så er glæderne ved budget 2009 også til at overse, mener KL's topforhandler Erik Fabrin (V). For næste år får kommunerne ikke lov til at bruge penge på egne initiativer. Der er ingen penge at forsøde den enkelte kommunes lokale liv for.

- Borgerne kan forvente et uændret kommunalt serviceniveau i 2009. Det er den korte version af aftalen i en stram økonomisk ramme, siger han efter fire dages intens forhandling.

Det var ikke en enig bestyrelse i KL, der i går morges tiltrådte det forlig, man havde forhandlet hjem.

Den magtfulde overborgmester i København og medlem af KL's bestyrelse, Ritt Bjerregaard (S), stemte imod aftalen.

Den tillader ikke kommunen at renovere planlagte skoler og bygge nye daginstitutioner på grund af det såkaldte anlægsloft, der skal kontrollere kommunernes byggelyst.

Hendes afvisning af forliget får dog ikke nogen konsekvenser for aftalens gyldighed, da hun er i mindretal i bestyrelsen.

Lars Løkke Rasmussen medgiver, at aftalen ikke flyder i "mælk og honning".

Han fastholder som noget positivt, at man nu har fået mere styr på kommunernes økonomi i en tid, hvor samfundsøkonomien risikerer at koge over.

- Der skal klart mere disciplin omkring de aftaler, vi laver. Derfor har vi lavet en fast aftale med KL om, at vi mødes i november, og kommunerne så fremlægger deres samlede budgetter, så vi ikke får en overraskelse.

- Vi har altså forpligtet hinanden på, at pengene skal bruges på det, vi aftaler, siger ministeren.

Dermed rammer ministeren direkte ned i den centrale politiske diskussion i forbindelse med dette års forhandlinger, mener kommunalforsker Poul Erik Mouritzen fra Syddansk Universitet.

For når regeringen har en interesse i at styre kommunernes økonomi, så betyder det også mindre lokalt selvstyre.

- Denne her aftale er jo ikke lig lokalt selvstyre for fuld udblæsning, siger han og henviser til den netop vedtagede sanktionslovgivning, der skal få kommuner til at holde sig på måtten.

Han er endnu ikke parat til at udpege hverken KL eller regeringen som vinder af økonomislagsmålet, for begge grupper har interesse i en aftale.

De lydige bliver snydt

De helt store vindere og tabere skal i stedet findes i kommunelandskabet, forklarer Poul Erik Mouritzen videre.

Taberne er de kommuner, der har opført sig pænt og holdt sig inden for budgetrammerne.

Vinderne er de kommuner, der har overskredet driftsbudgettet.

- Dem, der har spinket og sparet, har et lavere udgiftsniveau, og det gør det meget svært for dem at overholde fremtidige rammeaftaler. Omvendt har de mere sløsede kommuner et større spæklag.

- Hvis der ikke opstår splid nu internt i KL, så vil vi formentlig se det ved kommunalvalgene i 2009.

- De lydige kommunalpolitikere vil føle sig snydt, siger han videre.

Borgmestre rundt om i landet har med stor opmærksomhed fulgt forhandlingerne mellem finansministeren og KL.

Da parterne stod allerlængst fra hinanden, og et forlig syntes umulig, mente flere bykonger, at man skulle droppe ordet "aftale". Udfaldet af forhandlingerne skulle i stedet hedde et "dekret".

I går var Erik Fabrin (V) ikke parat til at tage nye ord i sin mund: - Det her er en aftale. En stram økonomisk aftale. (ritzau)