Folketingets retsudvalg har nu fået forklaring på, hvorfor ankesag om bandemedlemmers afpresning af tatovører i Odense blev udsat til april.

Forsvarerne fik 14 forskellige datoer i februar og marts af landsretten, og ingen af dem kunne tre forsvarere og en bistandsadvokat blive enige om.

Det fremgår af et svar til Folketingets retsudvalg i sagen om bandemedlemmers afpresning af tatovører i Odense, som fandt sted i februar 2017 og først kan komme for Østre Landsret som ankesag til april.

Svaret kommer til retsudvalget fra justitsminister Søren Pape Poulsen (K), som har fået landsrettens forklaring på udsættelsen, som skyldtes, at én af tre tiltalte ved ankesagen i november var syg. Men hvorfor der skulle gå fra november og frem til april, før landsretten har kunnet beramme sagen, fremgår nu sort på hvidt af svaret.

Tatovørsagen

De tre bandemedlemmer blev i april ved Retten i Odense idømt henholdsvis seks, syv og otte måneders ubetinget fængsel for at have afpresset tatovører den 9. februar i Nørregade til at betale penge til banden.

Retten fandt det bevist, at de tre mænd var kørt fra Bøgeparken til tatovørbutikken i Nørregade med henblik på at afpresse stedet til at betale beskyttelsespenge hver måned.

Retten fandt det også bevist, at afpresningen skete i fællesskab og eventuelt efter forudgående aftale. Retten fandt det også bevist, at to ud af de tre mænd mødte op i tøj med Black Army-logo, og at de alle tre er medlemmer af Black Army.

Alle tre ankede deres domme til landsretten, som først ser på sagen den 5.-6. april. Sagen var oprindeligt sat til den 29.-30. november, men måtte udsættes, fordi en af de tre tiltalte var syg. Det blev dokumenteret med en lægeerklæring.

Ifølge svaret gav landsretten på et telefonmøde med forsvarerne, anklageren og bistandsadvokaten hele 14 datoer i første halvdel af februar og jævnt fordelt i hele marts.

- Ingen af disse datoer kunne alle forsvarerne give møde, står der i svaret til udvalget.

14 måneders ventetid

Forsvarerne og bistandsadvokaten har så bagefter snakket sammen og meddelt, at den 5. april vil de være i stand til alle fire at være til stede i landsretten, mens kun én af dem vil være til stede, når der dagen efter ventes at falde dom. Det er de fraværende forsvarere til gengæld med på.

De tre tidligere Black Army-medlemmer blev i april 2017 idømt henholdsvis seks, syv og otte måneders fængsel for afpresning og trusler af tatovørerne. De var i februar 2017 blevet opsøgt og bedt om at give en såkaldt donation til Black Army. I stedet for donationen gik tatovørerne til politiet, og der blev rejst sigtelse, senere tiltale og i april dom til de tre bandemedlemmer.

Den ankede de, og ankesagen skulle have været kørt ved landsretten i slutningen af november. Det skete på grund af sygdom ikke, og derfor kommer der for alle parter, herunder også vidnerne, til at gå 14 måneder fra afpresningen og truslerne fandt sted, og til sagens formentligt endelige punktum i Østre Landsret.

Papes plan

Af justitsministerens svar fremgår det også, at lange sagsbehandlingstider er en stor udfordring for retssystemet med henvisning til den aktuelle sag om trusler og afpresning af de odenseanske tatovører.

- Derfor har jeg netop lanceret et nyt udspil med otte initiativer for at få straffesager hurtigere igennem retssystemet, herunder initiativer, der vedrører problemstillingen med valg af forsvarer, som forsinker sagen, skriver Søren Pape Poulsen i sit svar.

De nye forslag kom han med i søndags, og et af dem går på, at en sigtet kun kan vælge en forsvarer, som har tid til sagen i sin kalender. Det er for at sikre, at en kommende retssag kan komme i kalenderen hurtigst muligt.

- Det er afgørende, at straffesager kommer hurtigt gennem retssystemet - både hos politi, domstole og fængsler, skrev ministeren i søndags i en pressemeddelelse.

  • Vestesen_Bjarke_(2015)_010

    Af:

    Kriminalredaktør