500 lokoførere på S-togsbanen må finde sig et nyt job

Hos lokoførernes fagforening, Dansk Jernbaneforbund, er man naturligvis bekymret for medlemmernes fremtid, når S-togene inden for få år bliver førerløse.

500 lokoførere på S-togsbanen må finde sig et nyt job

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Jernbaneforbund mener, at DSB får svært ved at få folk nok til drift af S-togsbanen frem mod førerløs fremtid.

For omkring 500 DSB-ansatte betyder onsdagens politiske forlig om togdrift især en ting: De skal ud og finde sig et nyt job inden for en overskuelig årrække.

For med beslutningen om at gøre hovedstadens S-tog førerløse er S-banens lokoførere blevet overflødige.

Hos lokoførernes fagforening, Dansk Jernbaneforbund, er man naturligvis bekymret for medlemmernes fremtid. Men samtidig peger formand Henrik Horup på, at udsigten til førerløs fremtid kan give flere problemer.

- Efter vores bedste overbevisning vil usikkerheden få flere af vores medlemmer til at søge væk fra S-togene. Der er gode muligheder for at få job andre steder lige nu.

- Det vil betyde, at DSB's S-tog kommer til at mangle chauffører. DSB vil ikke kunne rekruttere folk, fordi der ikke vil være nogle fremtidsudsigter, siger han.

Dansk Jernbaneforbund vil kontakte politikerne for at høre, hvordan de har tænkt sig at løse udfordringerne med S-togspersonalet.

Ud af de cirka 500 lokoførere er omkring 130 tjenestemandsansatte. Det betyder, at de er dyre at komme af med for arbejdsgiverne, fordi de har ret til tre års løn ved opsigelse.

Regeringen, DF og De Radikale fremlagde onsdag aftalen om at indføre førerløse S-tog.

Den vil betyde, at det bliver muligt at køre S-tog hele døgnet. Som det er nu, kører S-togene kun i døgndrift i weekenderne. Passagertallet i S-togene ventes at stige med 13 millioner.

En omlægning til automatisk drift vil kunne påbegyndes fra 2021, når det nye signalsystem på S-banen står klar. Planerne kan udrulles i takt med, at DSB's nuværende S-tog udfases og erstattes af nyt førerløst materiel.

Ud over at styre toget sikkert fra station til station har lokoførerne i dag også til opgave at holde øje med passagerne på stationerne og hjælpe kørestolsbrugere med at bruge en rampe til at komme ind i toget.

Sikkerhed på perronerne skal klares ved hjælp af et system, der overvåger sporene og stopper togene, hvis der er personer eller andet på skinnerne.

Kørestolsbrugerne kan selv køre direkte ind i toget på den fremtidige S-bane, hvor der vil være trinløs indstigning i vognene.

FAKTA: Sådan fungerer togtrafikken i Danmark
Regeringen, Dansk Folkeparti og De Radikale vil sende driften af S-tog i udbud til en aktør, der har erfaring med førerløse tog. Samtidig skal togstrækningen København-Malmø sendes i udbud.

Allerede i dag er der flere togstrækninger, der er sendt i udbud. Læs om togdriften her:

* DSB står for driften af langt de fleste togstrækninger i Danmark.

* DSB er en selvstændig virksomhed, der er ejet af staten, og drives på et forretningsmæssigt grundlag.

* DSB modtager årligt kontraktbetaling fra staten for sine ydelser - herunder at køre tog, hvor det ikke er rentabelt.

* Det første udbud fandt sted i 2003 med udbuddet af den regionale togdrift i Midt- og Vestjylland.

* Virksomheden Arriva vandt udbuddet, genvandt kontrakten i 2009 og har siden fået forlænget den, så Arriva står togdriften på strækningen frem til 2020.

* Alle folketingets partier undtagen Enhedslisten blev i juni 2017 enige om, at alle seks togstrækninger i det midt- og vestjyske igen sendes i udbud i 2020 for en otteårig periode med option for forlængelse i to år.

* Det er følgende strækninger:

Aarhus-Langå-Struer

Struer - Thisted

Aarhus-Skanderborg - Herning

Herning-Skjern

Skjern-Esbjerg

Esbjerg-Ribe-Tønder

Struer-Herning - Vejle

Odense - Svendborg

* Mens DSB og andre står for driften af togene, står Banedanmark for skinner, køreledninger og signaler.

* Banedanmark er en statsvirksomhed under Transport-, Bygnings- og Boligministeriet.

Kilder: DSB, Arriva, Banedanmark, Transportministeriet.
FAKTA: Her tjener og taber DSB sine penge
Der tegner sig et politisk flertal for at investere i førerløse S-tog og sende driften af S-togsnettet i udbud.

S-banen er en af de få aktiviteter i DSB, der giver overskud i sig selv. Se her, hvordan resultaterne er for DSB's togbaner:

* Samlet resultat for hele DSB 2016

- Omsætning: 11 milliarder kroner.

- Resultat: -1,7 milliarder kroner (Udløst af store nedskrivninger på IC4-tog.)

* Fjerntog mellem København og Aalborg/Esbjerg/Aarhus

- Passageromsætning: 2099 millioner kroner.

- Resultat: 48 millioner kroner.

* Lokaltog i Region Vest (Jylland og Fyn)

- Passageromsætning: 483 millioner kroner.

- Resultat: -845 millioner kroner.

* Lokaltog Region Øst (Sjælland, Lolland og Falster)

- Passageromsætning: 678 millioner kroner

- Resultat: -938 millioner kroner.

* Øresundsdriften

- Passageromsætning: 648 millioner kroner.

- Resultat: -137 millioner kroner.

* S-tog

- Passageromsætning: 1506 millioner kroner.

- Resultat: 54 millioner kroner.

* Samlet resultat uden indtægter fra statslig kontrakt

- -1818 millioner kroner.

* Resultat fra togdrift inklusive indtægter fra statslig kontrakt

- -1 millioner kroner.



Kilder: DSB's årsrapport 2016, strækningsregnskab,

500 lokoførere på S-togsbanen må finde sig et nyt job

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce