34.000 børn mistrives: 214 millioner kroner skal knække kurven

Antallet af genindlæggelser i børn- og ungdomspsykiatrien er fordoblet siden 2010. Modelfoto

34.000 børn mistrives: 214 millioner kroner skal knække kurven

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Satspulje-millioner på vej til forebyggende indsats rettet mod børn og unge, der mistrives. - Rigtigt at sætte ind, inden børnene udvikler psykiske sygdomme, siger psykiatriformand og børneforsker.

Millionpulje: Stress, angst, ondt i hovedet, ondt i maven og søvnbesvær.

Antallet af børn og unge, som mistrives, er stigende, og det samme er derfor antallet af børn og unge, som kommer i direkte kontakt med det psykiatriske behandlingssystem. I 2016 var 34.000 børn og unge i behandling på en psykiatrisk afdeling, hvilket er en stigning på 45 procent på syv år.

Det er denne triste udvikling, som har fået partierne bag satspuljeaftalen til at bruge 214 millioner kroner henover de næste fire år på at hjælpe landets sårbare børn og unge, inden de udvikler egentlige psykiatriske sygdomme. Og nu bliver pengene udmøntet til landets kommuner og regioner.

Mere konkret skal pengene bruges på at styrke samarbejdet mellem kommuner og regioner og især sikre, at regionernes eksperter inden for børne- og ungdomspsykiatrien rykker ud i kommunerne, så de sammen kan opdage psykiske udfordringer hos børn og unge, som helt åbenlyst mistrives i skolen eller i hjemmet.

- Det er indlysende rigtigt at sætte ind med en forebyggende indsats, siger Per Schultz Jørgensen, børneforsker, professor emeritus og forfatter til en lang række artikler og bøger om børnetrivsel.

Knud Kristensen, landsformand for foreningen Sind, roser også det politiske initiativ.

- Det er den helt rigtige måde at bruge pengene på. Flere og flere børn og unge har det ikke godt. Selvfølgelig skal vi forsøge at hjælpe dem, inden det ender med en henvisning til en psykiatrisk afdeling og en efterfølgende diagnose. Eneste anke er, at jeg kan være i tvivl, om ressourcerne slår til, siger Knud Kristensen om de 214 mio. kr., som udmøntes en fireårig pulje, som kommuner og regioner kan søge af.

Satspulje til børn og unge
I november 2017 indgik regeringen og alle øvrige partier i Folketinget minus Enhedslisten en satspuljeaftale for sundhedsområdet på en halv milliard kroner.Det er fra den aftale, at de 214 millioner kroner til en styrket forebyggende indsats rettet mod psykisk belastede børn og unge kommer.

Pengene bliver nu udmøntet i en pulje, som løber frem til og med 2021, og som kommuner og regioner kan søge af.

Eksperter ud på skolerne

Ifølge sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) havner flere børn og unge i dag mellem to stole, fordi deres problemer ikke er behandlingskrævende, men samtidig for komplicerede til, at de kommunale tilbud kan matche børnenes behov for hjælp. Hun forventer derfor at nogle af pengene vil give kommunerne mulighed for at trække på de kompetencer, som regionerne råder over på deres børn- og ungdomspsykiatriske afdelinger.

- Der bliver tale om en variation af modeller, fordi problemstillingerne er geografisk forskellige, men helt grundlæggende forventer jeg, at regionernes ekspertise kommer ud og bliver brugt på skolerne og de øvrige kommunale institutioner, så de udfordrede børn og unge kan blive udredt og behandlet på den mindst gennemgribende måde inden det ender med en indlæggelse, siger Ellen Trane Nørby, som også peger på, at den kommunale pædagogisk psykologisk rådgivning (PPR) vil blive styrket i forbindelse med satspuljepengene.

- Bevillingen er midlertidig og løber over fire år. Bliver pengene permanente, hvis initiativet viser sig at virke?

- Nu afprøver vi det henover en fireårig periode, og viser det sig at være en succes, så har vi som politikere da en forbandet pligt til at løfte projektet ud af satspuljen og gøre det permanent, siger Ellen Trane Nørby.

Hver femte har problemer

Men hvorfor har så mange børn og unge ondt i sindet i en grad, at de balancerer på kanten af en psykiatrisk diagnose?

Det er der ifølge børneforsker Per Schultz Jørgensen flere forklaringer på.

- Vi lever i et samfund, hvor der i stigende grad fokuseres på det enkelte individ fremfor fællesskabet, og hvor børn får mere og mere ansvar. Børnenes nære grupperinger, familierne, er under opbrud med nye familieformer og forældrenes skiftende partnere. Midt i alt det er der mange børn, som ikke får den støtte, de har behov for. De falder igennem maskerne i børnehaven, i skolerne og i familierne, fordi forældrene ikke altid magter at give deres børn den nødvendige støtte, siger Per Schultz Jørgensen.

Han vurderer, at mellem 15 og 20 procent af alle danske børn og unge lever med mindre eller større personlighedsmæssige vanskeligheder.

34.000 børn mistrives: 214 millioner kroner skal knække kurven

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce