Kontanthjælp

Kommunernes sagsgennemgang af 25.000 kontanthjælpsmodtagere viser, at 33 procent slet ikke burde være på kontanthjælp. Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) kalder situationen for en falliterklæring.- Jeg vil gerne beklage over for de mennesker, der i årevis ikke har fået den rette hjælp, siger ministeren.

Fejl: Op mod 8500 danskere, der har været på kontanthjælp i fem år eller mere, burde slet ikke være på kontanthjælp.

Det viser de foreløbige resultater af en gennemgang af 25.000 langtidsledige kontanthjælpsmodtagere, som 89 af landets kommuner er i gang med at gennemføre i forbindelse med satspuljeprojektet "Flere skal med", som blev sat i gang sidste år.

"Flere skal med"

Under navnet "Flere skal med" afsatte folketingspartierne bag satspuljeaftalen i 2017 en pulje på godt 260 millioner kroner til i årene 2017-2019 at styrke indsatsen for de cirka 25.000 kontanthjælpsmodtagere, som har været på kontanthjælp i fem år eller mere. Der er tale om såkaldt aktivitetsparate borgere, som af sociale og /eller sundhedsmæssige årsager ikke vurderes som direkte klar til at påtage sig arbejde.Formålet med puljen er, at flest mulige på sigt opnår helt eller delvist fodfæste på arbejdsmarkedet.

I alt har 89 kommuner fået penge fra puljen. Pengene finansierer primært kommunernes sagsgennemgang af borgerne i målgruppen.

Indtil videre er godt 16.000 sager blevet gennemgået. Af disse vurderes 33 procent til ikke at være korrekt placeret i kontanthjælpssystemet. I stedet skulle de have været placeret i fleksjob, i ressourceforløb (der begge har til hensigt at udvikle borgerens arbejdsevne) eller på førtidspension.

I august 2017 var knap 150.000 personer i Danmark på kontanthjælp.

Her har kommunerne kunnet søge om penge fra pulje på i alt 250 millioner kroner til at gennemgå samtlige sager med borgere, der har været placeret som såkaldt aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere i mindst fem år.

Indtil videre er mere end 16.000 sager blevet endevendt og konklusionen er, at 33 procent af borgerne burde have været i fleksjob eller i ressourceforløb, der sigter mere målrettet mod beskæftigelse eller placeret permanent på førtidspension.

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) er overrasket over resultatet.

- Det er en falliterklæring. Det har aldrig været meningen, at borgere skal langtidparkeres på kontanthjælp, hvis de har personlige eller helbredsmæssige udfordringer, der betyder, at de har brug for en helt anden type hjælp. Jeg tror ikke, at nogen havde drømt om, at så mange er forkert placeret, siger Troels Lund Poulsen.

Et wake-up call

Beskæftigelsesministeren mener, at kommunerne har sovet i timen - i årevis.

- Hvis ikke vi havde afsat penge til, at kommunerne kan gennemgå sagerne, var mange af de mennesker, vi taler om her, ikke blevet opdaget. Det arbejde, der bliver gjort nu, skulle have været gjort for lang tid siden. Det er et wake-up call til kommunerne om, at de er nødt til at lave en mere helhedsorienteret indsats. Sandheden er, at man i nogle kommuner først er blevet klar over, hvordan kontanthjælpsmodtagernes reelle tilstand er, efter at sagsgennemgangen er blevet iværksat, siger Troels Lund Poulsen.

Din regering og tidligere regeringer har vel også et ansvar for, at så mange mennesker viser sig at være placeret forkert?

- I høj grad. Og det vil jeg også gerne beklage over for de mennesker, der i årevis ikke har fået den rette hjælp. Velfærdssamfundet skulle jo være indrettet på en måde, så det kan tage hånd om deres situation. Derfor er det også på høje tid, at der bliver gjort noget, siger Troels Lund Poulsen.

I Dansk Socialrådgiverforening er formand Majbrit Berlau slet ikke overrasket.

- Vi har gennem lang tid presset på for, at de borgere, der har været på kontanthjælp i lang tid, får en ordentlig afklaring på, om de på sigt kan komme tættere på beskæftigelse eller om de skal på førtidspension, siger Majbrit Berlau.

- Totalt til grin

Socialrådgiverformanden fremhæver to årsager.

For det første bruger en række kommuner for få ressourcer på beskæftigelsesindsatsen.

- Nogle sidder med 250 sager, og det er totalt til grin, hvis man så forventer, at sagsbehandlerne er i stand til levere høj kvalitet, hvor fokus er på at give borgeren den rigtige hjælp, siger Majbrit Berlau.

For det andet har beskæftigelsesområdet været ramt af en bygeregn af reformer indenfor de seneste år.

- Og hver eneste gang, der kommer en ny lovgivning fra Christiansborg, skal kommunerne reorganisere beskæftigelses-indsatsen. Det betyder ofte, at borgere skifter sagsbehandlere, og i det skifte går vigtig viden tabt. Derfor er der borgere, som cykler rundt i systemet i årevis uden at få den rigtige hjælp til at komme tættere på arbejdsmarkedet eller blive placeret på eksempelvis førtidspension, siger Majbritt Berlau.

Bjarne Lausten (S), næstformand i Folketingets beskæftigelsesudvalg, erkender, at Christiansborg igennem de seneste år har udvist stor reformiver på beskæftigelsesområdet. Blandt andre gennemførte hans egen partifælle og nuværende formand Mette Frederiksen en række større reformer, da hun sad som beskæftigelsesminister i Helle Thorning Schmidt-regeringen.

- Med god grund fordi vi kunne konstatere, at tusindevis af mennesker gik år efter år på kontanthjælp uden at komme videre. Jeg er glad, for at kommunerne nu får vendt bunken i forbindelse med dette projekt. Det skulle de have gjort af sig selv for lang tid siden, siger Bjarne Lausten.

Måske kommunerne skulle have arbejdsro i stedet for konstant at skulle forholde sig til ny lovgivning og flere cirkulærer?

- Det er illusion at tro, at der ikke fremadrettet kommer forandringer og nye reformer. Men det er rigtigt, at vi fra lovgiverside skal skabe forandringer på en måde, så medarbejderne i kommunerne kan bruge det meste af deres arbejdstid på at lave sagsbehandling i stedet for at læse cirkulærer, siger Bjarne Lausten.

  • fyens.dk