25 år som morgenavis: Frygt for forandring blev gjort til skamme

Den nye morgenavis bliver delt ud foran det gamle bladhuse i Jernbanegade. Arkivfoto.

25 år som morgenavis: Frygt for forandring blev gjort til skamme

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fyens Stiftstidende gik ind i en ny, moderne æra med skiftet fra eftermiddags- til morgenavis, mener tidligere chefredaktør Egon Tøttrup, der var idémanden bag beslutningen. Fredag er det 25 år siden.

Fredag for 25 år siden var det for første gang et "god morgen" frem for et "god eftermiddag" til læserne, når Fyens Stiftstidende kom ind ad brevsprækken eller landede i postkassen.

Op til 1993 var nærværende fynske dagblad eftermiddagsavis, men blandt andet pres fra tv-stationerne og en nyhedsstrøm i forandring var med til at presse udgivelsestidspunktet frem på dagen.

Det var daværende chefredaktør på Fyens Stiftstidende, Egon Tøttrup, der fik ideen til omlægningen, mens daværende og afdøde ansvarshavende chefredaktør og direktør, Bent A. Koch, var mere skeptisk. Han frygtede for en fiasko, hvis man begyndte at ændre på læsernes vaner. Men da han kunne se, hvor pilen pegede hen, gik han helhjertet ind i det.

Nyhedsstrømmen havde ændret sig, efter TV 2 og regionerne var begyndt at sende i 1988, og ved at udkomme som morgenavis kunne man effektivisere distributionen, da man fik de landsdækkende morgenaviser, Berlingske, Politiken og Jyllands-Posten med i Stiftstidende-budenes tasker.

Egon Tøttrup og en arbejdsgruppe på fire-fem personer havde besøgte lokalaviser i Norge og Sverige, som med succes var skiftet, og fik udarbejdet en arbejdsrapport med erfaringerne, som blev fremlagt for avisens bestyrelse, der godkendte beslutningen.

- Der var ikke den store fremgang at hente på oplaget, vurderede vi, men ideen var også mere at give læserne hele dagen til at læse avisen, inden eftermiddagen og aftenens tv-udsendelser tog over, fortæller han.

Derfor kom det også som en overraskelse, at der alligevel var en økonomisk gevinst at hente. Det var bare ikke i form af øget oplag, men i stedet fra annoncørerne, der strømmede til. Ved at annoncerne kom ud om morgenen, fik også de længere levetid, og læserne kunne nå at udnytte tilbuddene samme dag, som de var i avisen.

- Vi oplevede lidt af et annonceboom. Det var, som om markedet oplevede, at vi børstede det gamle støv af os og blev mere moderne. Den gamle Tante Stiften var død, husker Egon Tøttrup.

Fyens Stiftstidende
Fyens Stiftstidende blev grundlagt af bogtrykker Christian Gormsen Biering 3. januar 1772.Det gør avisen til Danmarks næstældste endnu eksisterende avis.

Fra 1993 bar avisen fornavnet Morgenposten som følge af omlægningen fra eftermiddags- til morgenavis. Det holdt frem til 1999.
Omlægningen til morgenavis blev skudt i gang af en stor kampagne. Arkivfoto.
Omlægningen til morgenavis blev skudt i gang af en stor kampagne. Arkivfoto.

Få reaktioner

Til gengæld oplevede Egon Tøttrup, at de redaktionelle medarbejdere var imod. De skulle ændre arbejdstid, og nogle skulle måske endda til at arbejde mere for deres løn.

- Man var vant til at møde om morgenen og arbejde frem til en deadline klokken 11. Derfor blev det en kort arbejdsdag for dem, der ikke gik i gang med at planlægge næste dags avis derefter. Det var en dårlig udnyttelse af de journalistiske ressourcer. Nu skulle de til at arbejde senere på dagen også, siger han.

I dag er der næppe én journalist på avisen, der kunne tænke sig at have deadline klokken 11 om formiddagen og se sin historie stikke af fra papirudgaven i de efterfølgende timer.

Satsningen blev skudt afsted med en stor kampagne, rettet mod læserne. Egon Tøttrup erindrer dog ikke, at der kom de store reaktioner udefra.

- Der var selvfølgelig nogle, der ringede og sagde, at vi ikke skulle lave om på deres døgnrytme. Så sagde vi, at de bare kunne lægge den på sofabordet og læse den om eftermiddagen, som de plejede. Jeg kender nogle, der stadig gør det på den måde, fortæller han.

Hvad der var en stor omvæltning for mange dengang, som alle fra bladbude til bestyrelse var optaget af, er i dag helt naturligt. Buddene gik fra at være skolebørn med eftermiddagsjob til voksne med lange ruter natten lang. Og selv om læserne ikke altid er enige, fordi deres avis af og til kommer for sent eller udebliver, blev distributionen faktisk mere stabil.

Holde mere end 24 timer

Medieforsker Frands Mortensen, professor på Institut for Kommunikation og Kultur - Medievidenskab på Aarhus Universitet, mener, at alle aviser var nødt til at lægge deres udgivelsestidspunkt om morgenen - især på grund af distributionen. Men han er ikke så overbevist om, at aviserne fik en fordel ud af det.

Som eftermiddagsavis kunne man hurtigere indhente aftenens sene begivenheder, mens morgenaviser ofte må undvære begivenheder, der slutter efter klokken 21-22. Fyens Stiftstidende har dog ofte kunnet skubbe sin deadline ved eksempelvis politiske valg og store sportsbegivenheder.

Han mener desuden, at aviserne blev udfordrede som morgenmedier, da TV 2 midt i 1990'erne begyndte lave morgen-tv, og lagde oven på konkurrencen fra de regionale radiokanaler.

- Men der var ikke andet at gøre, mener han om omlægningen til morgenavis generelt for provinsaviserne.

I dag er udfordringen ikke udgivelsestidspunktet, der er under pres fra medier på internettet døgnet rundt. Det betyder, at aviserne alligevel skal vinde på kvalitet frem for hurtighed.

- Der spiller udgivelsestidspunktet ikke den store rolle. Avisen skal kunne holde mere end 24 timer, siger Frands Mortensen.

25 år som morgenavis: Frygt for forandring blev gjort til skamme

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce