Vigtigst i 2017

Indsættelsen af Donald Trump som præsident har gjort 2017 til året, hvor ligestillingen i verden kunne have lidt alvorlig overlast. For han rykker normerne i en dårlig retning ved at gøre, hvad der passer ham, siger tidligere Kvinfo-direktør Nina Groes. Om det så er at gramse på kvinder eller tilsvine medarbejdere. Men 2017 bød heldigvis også på positive begivenheder, der giver håb for, at verden alligevel er på rette spor ligestillingsmæssigt, forklarer Groes.

Da Nina Groes var barn, var hendes moster og farmor den lille drengepiges helt store idoler. De var kvinder, som ville noget og som turde gå forrest og opnå deres mål i en tid, der ellers dikterede, at den slags var forbeholdt mænd.

Mosteren blev leder i Danmarks Radio, og farmoren var mor til ni og minister i den socialdemokratiske regering i 1950'erne. Nina Groes nåede aldrig at møde sin farmor, men har hele livet hørt om denne stærke kvinde, der blev et forbillede for hende. Hun er derfor, som hun selv tidligere har formuleret det, nærmest født feminist og opvokset med den faste overbevisning, at alle skal have lige muligheder. Dét var også, hvad hun kæmpede for, da hun i 2014-2016 var direktør for Kvinfo. I dag er hun selvstændig og driver virksomheden Groes, som arbejder med samme mål: At støtte ligestillingen og diversiteten i både offentlige og private virksomheder. Avisen Danmark har bedt hende udpege og berette om tre begivenheder, som hun mener, har kendetegnet året 2017. Måske ikke overraskende kan de alle tre knyttes til den ligestillingsdebat, der er så vigtig for Nina Groes.

Nina Groes

Født 1978. Opvokset på Fyn.Student fra Odense Katedralskole.

Sociolog fra RUC.

2012-2014: Ejer af sin egen virksomhed Change Agency, som rådgav private og offentlige virksomheder om forandringsprocesser.

2014-2016: Direktør for Kvinfo.

2016-nu: Ejer sin egen virksomhed Groes, der arbejder med ligestilling og diversitet i offentlige og private virksomheder.

Gift med tidligere transportminister Magnus Heunicke (S).

Har to døtre på ni og 12 år.

Trumps indsættelse som præsident

- Det vi særligt vil huske 2017 for, er Trumps indtræden som præsident. Skiftet fra Obama til Trump har været virkelig signifikant. Verden ser pludselig helt anderledes ud. Der er ikke gået en uge uden, at vi har talt om Trump herhjemme. Vi har halvt grint og halvt været bange, for han er jo den her farlige tosse i Det Hvide Hus, og ingen kan rigtig gennemskue, hvad hans plan er. Udover selvpromovering.

Tilbageblik på 2017 - hvad tager vi med?

Hvad tager vi med fra året, der gik?Avisen Danmark har spurgt fire markante danskere fra debatten i 2017 om, hvilke emner, de mener, var de vigtigste at diskutere.

I afsnit to: Nina Groes.

- Man kan spørge, hvad det egentlig har af betydning for os. Ikke så meget endnu. Men jeg tror, mange har en bekymring for freden i verden og en følelse af, at ikke ét eneste område, er blevet mere trygt, efter Trump er trådt til. Han udfordrer fred, klima, frihandel og ligestilling, så vi pludselig her i Danmark og Europa kan komme i tvivl om, hvor vi har vores stærke samarbejdspartner USA.

- Jeg var selv ovre for at se præsidentvalget i USA i november 2016, og det var virkelig specielt at flyve til New York med Obama som præsident og derfra igen, efter Trump var blevet valgt, og verden så helt anderledes ud. Jeg havde taget mine døtre på ni og 12 år med, fordi vi troede, vi skulle over og se den første kvindelige præsident blive valgt i USA. Men vi vågnede op til en ny virkelighed.

- Hvor Obamas menneskesyn åbnede op, lukkes der nu ned. Obama var for mange et håb om større frihed og lighed, om lige muligheder og rettigheder for alle uanset etnicitet og køn.

- Med skiftet har USA bevæget sig i den diametralt modsatte retning. Trump virker mest af alt som en gammeldags herremand, der vil vise verden, at man kan gøre, hvad der passer en, når man har magt. Hvis man vil gramse på kvinder, gør man det. Hvis man vil tilsvine sine medarbejdere, gør man det. Som USA's præsident er han en af verdens mest magtfulde mænd, og derfor er det klart, at hans adfærd og udtalelser er med til at sætte en dagsorden for, hvad man kan og ikke kan. Han rykker normerne for, hvad der er ok - og ikke i en god retning.

#MeToo-bevægelsen

- MeToo-bevægelsen er den stærkeste forandring, jeg har set på ligestillingsområdet i al den tid, jeg har været aktiv. Det er en helt ny protestform, som har ændret den måde, vi ser på seksuelle overgreb. Hvor kvinder hidtil har stået enormt alene fyldt med skam og selvbebrejdelse og måske også en tendens til at bagatellisere seksuelle overgreb, står vi nu sammen om det. Det er ikke kun den enkeltes ansvar at sige fra. Det er blevet et fælles ansvar. Det er virkelig stærkt, og det har rykket manges holdninger. - For et år siden var det almindeligt, at kvinder fik at vide, at et klap i numsen fra chefen var sjovt og noget, de skulle tage som et kompliment. Nu har vi fået rykket debatten derhen, hvor alle kan se at, det er en udnyttelse af magt, og flere forstår, hvilke konsekvenser det har for den kvinde, der er udsat for krænkelser. Det stærke ved bevægelsen er, at det er blevet ved, selvom der også har været modbevægelser og folk, der har bedt kvinderne om at stoppe og slappe af. Der kommer hele tiden nye bølger, og det tror jeg, der vil blive ved med, indtil tingene rigtig begynder at flytte sig, siger Nina Groes.

MeToo startede med en offentlig besked på Twitter fra den amerikanske skuespiller Alyssa Milano hvor hun opfordrede alle, der har været udsat for sexchikane, til at svare på hendes besked. Efter 20 minutter havde 10.000 mennesker fulgt hendes opfordring og efter tre dage over 1,5 millioner mennesker.

I den amerikanske filmbranche gik en lang række kvindelige skuespillerinder sammen om at fortælle om de seksuelle krænkelser, de var blevet udsat for af den magtfulde filmproducer Harvey Weinstein. Gennem årtier havde han systematisk udnyttet den magt, han havde til at gøre folk til stjerner eller det modsatte, til at krænke kvinder seksuelt. Kvinderne var bange for, hvad konsekvenserne var ved at sige nej til ham. Der har blandt andet været lydoptagelser fremme, hvor han truer med at ødelægge en models karriere, hvis hun ikke kommer ind på hotelværelset med ham.

- Rigtig mange i den amerikanske filmbranche vidste, at de her ting foregik, men ingen sagde noget. Tavsheden blev brudt med MeToo. Nu kommer det hele frem, siger Nina Groes.

- MeToo handler ikke om kolleger, der flirter eller har sex til julefrokosten. Det centrale i MeToo, er, at det er mænd, der udnytter deres chefmagt til at udøve en seksuel magt. Det har en kæmpe omkostning for den enkelte. Og i nogle brancher er det blevet så normaliseret, at man helt har glemt at se det. Det er for eksempel tilfældet i filmindustrien. Som Marilyn Monroe engang sagde, så brugte hun i begyndelsen af sin karriere mere tid på sine knæ end stående. Det var en helt normaliseret ting. - Herhjemme har en del kreative brancher været igennem MeToo-møllen. Skuespillere, sangerinder og journalister er stået frem som en del af kampagnen og har fortalt om seksuelle krænkelser på jobbet. Jeg er ikke overrasket over, at der sker de her ting, som bevægelsen har sat fokus på. Men jeg er chokeret over antallet af sager, der er kommet frem. Det er derfor, kampagnen er så vigtig. Nu kommer tingene frem i stedet for, at kvinder bare lukker det ned og siger til sig selv, at de nok bare er for fintfølende. Vi har fået en opmærksomhed på konsekvensen af seksuelle krænkelser. Vi har fået et sprog. Den enkelte kvinde står ikke alene med skammen, lyder det fra Nina Groes.

Kvindefodbold blev folkesport

- 2017 blev også året, hvor kvindefodbold blev en folkesport. Det har været fantastisk at følge forandringen fra Oddset-reklamerne, hvor speakeren siger, "at der er så meget, kvinder ikke forstår" (reklamen påstår, at kvinder ikke forstår, hvad fodbold går ud på, red.) til at kvindefodboldkampe blev sendt i bedste sendetid med tårnhøje seertal. Det har betydet, at drenge og piger, der spiller fodbold, nu ikke kun har Christian Eriksen og Zlatan som deres helte, men også er på fornavn med Pernille Harder og Nadia Nadim.

- Lige præcis fodbold er en sport, der i høj grad har været præget af gammeldags stereotyper og fordomme om, at sporten udelukkende er for drenge. Det passer ikke, og det er vigtigt, at vi har fået brudt den stereotyp. Der er masser af piger, der spiller fodbold, men alligevel har fordommen været, at det var fint, at pigerne fik noget frisk luft og røde kinder af at spille fodbold, men at det ikke var noget, der skulle tages seriøst. Man må sige, at det virkelig er blevet ændret her i 2017, lyder det fra Nina Groes.

- Det har også været tiltrængt. Jeg sidder i DBU's kvindekommission, og det, vi ser i dag, er, at pigerne får de dårligste baner, de dårligste trænere og de dårligste træningstidspunkter. Når de møder op til træning, kan de kigge ind på den gode bane ved siden af, hvor drengene får lov at spille. Kvindefodboldlandsholdets succes er med til, at vi kan få skabt nogle bedre vilkår for fodboldpigerne.

- Den tidligere FC København-boss Flemming Østergaard sagde for nogle år siden, at livet er for kort til kvindefodbold. 2017 har slået den fordom i jorden. Vi blev alle grebet om hjerterne af kvindelandsholdet, og jeg var til EM-finalekampen i Holland med min mand og vores to døtre. Mine piger blev høje af at mærke, hvor prestigefyldt det er blevet at være fodboldpige. Den slags begivenheder giver en tro på, at man kan, hvad man vil. Også som pige.

  • fyens.dk

Mere om emnet

Se alle
- I år har jeg fundet ud af, at alle kvinder, jeg kender, som minimum har oplevet seksuel betinget mobning

- I år har jeg fundet ud af, at alle kvinder, jeg kender, som minimum har oplevet seksuel betinget mobning

- I kampen for vores danske værdier er vi ved at tabe dem på gulvet

- I kampen for vores danske værdier er vi ved at tabe dem på gulvet

Det store hit: Shampoo til træt og viljeløst hår

Det store hit: Shampoo til træt og viljeløst hår