Tre danske forskere har forsøgt at kortlægge Jordens kulstofbalance. Tilsyneladende "forsvinder" store mængder CO2 hvert år fra atmosfæren.
Hvert år forsvinder 1,6 milliarder ton af drivhusgassen CO2 fra atmosfæren, uden at man ved præcis, hvor det bliver af.

Dette hul i vores viden om kulstofkredsløbet betyder i praksis, at det kan blive vanskeligt at forudsige den fremtidige udvikling i atmosfærens indhold af CO2 og dermed klimaet. Det vil igen kunne udhule en række af de tiltag, der foreslås for at begrænse CO2-udledningen, skriver tre danske forskere i bladet Aktuel Naturvidenskab.

Professor Kaj Sand-Jensen, Peter Anton Stæhr og Lars Båstrup-Spohr fra Ferskvandsbiologisk Laboratorium ved Københavns Universitet har analyseret jordklodens kulstofbalance i perioden 2000-2005 og fundet frem til, at atmosfæren hvert år blev tilført 8,7 mia. ton kulstof.

7,2 mia. ton kom fra afbrænding af kul, olie og gas, og 1,5 mia. ton fra afskovning.

Størstedelen af det tilførte kulstof - 4,1 mia. ton - blev ophobet i atmosfæren, mens en del blev optaget i havet (2,2 mia. ton) og en anden del blev opsuget af kendte kilder på landjorden (0,8 mia. ton). Det giver en manko på omkring 1,6 mia. ton. Forskerne gætter på, at den forsvundne CO2 er opslugt af uidentificerede dræn på landjorden og i søer og sumpe, siger Kaj Sand-Jensen.

- Når vi ikke ved, hvor kulstoffet bliver af, kan vi heller ikke være sikre på, at tabet blot bliver ved at vokse i fremtiden. Hvis kulstoffet f.eks. er optaget i træmasse, vil dette optag stoppe med tiden, når skovene er vokset op. Og så vil atmosfærens indhold af CO2 accelerere yderligere, siger han.

Den manglende viden om kilder og dræn i CO2-kredsløbet bør føre til ydmyghed, mener Kaj Sand-Jensen.

- Vores undersøgelser har sat en tyk streg under, at kulstofkredsløbet er komplekst, siger professoren.