Organdonation

De nyeste tal fra Dansk Center for Organdonation viser, at kun 5 procent af danskerne mellem 18-24 år er registrerede organdonorer. De 18-24-årige er den befolkningsgruppe, hvor færrest har taget stilling.

Hver femte dansker har taget stilling til organdonation. Det viser de nyeste tal, der er indhentet januar 2018 af Dansk Center for Organdonation. De unge tiltrækker dog opmærksomhed, som den aldersgruppe, hvor kun hver tyvende har taget stilling. Den absolut laveste registreringsaktivitet af alle aldersgrupper.

Den aktive handling

Marie Gotthardsen er en af de unge, som ikke er registreret organdonor. Årsagen kan hun dog ikke rigtig sætte finger på.

4 måder at blive organdonor på

  1. Tilmeld dig Donorregistret med NemId
  2. Udfyld donorkortet i folderen og send til Donorregistret
  3. Udfyld donorkortet og bær det på dig
  4. Registrér dig via din smartphone

- Der er ikke rigtig nogen grund til, at jeg ikke er det. Jeg tror, at det er den aktive handling, der gør, at jeg ikke er det. Det er ikke fordi, at jeg ikke har tænkt på det. Jeg har endda snakket med min bror, mor og kæreste om det. For jeg synes, det er vigtigt, og det er vildt, at man kan redde et andet menneske, selv om man er død, siger hun.

Et mirakel

Helle Braarup kender derimod lidt for godt til organdonation. Næsten hele sit liv har hun haft organdonation tæt inde på livet. For 12 år siden fik hun sin anden nyretransplantation. En nyre hun havde ventet otte år på at få.

Jeg har oplevet et mirakel. Det her menneske har givet sit liv videre til mig. Det er jeg taknemmlighed for altid.

Helle Braarup, nyretransplanteret.

- Jeg har oplevet et mirakel. Et andet menneske matchede mig så godt som en tvilling. Det her menneske har givet sit liv videre til mig. Det vil jeg være taknemmelig for altid.

Samtalen om liv og død

For Helle Braarup kommer det dog ikke som en overraskelse, at så mange unge, som Marie Gotthardsen, ikke er registreret i Donorregistret.

- Unge mennesker tænker slet ikke på døden, og derfor tænker de ikke på organdonation.

Helle Braarup siger, at det i bund og grund handler om samtalen. Samtalen om liv og død. En samtale, der for Helle Braarup, er ganske nødvendig og naturlig.

- Organdonation er en del af dagligdagen, lige som liv og død. Mange styres af ønsket om at være intakt, inden de skal herfra, og det hindrer dem i at tage stilling. Men det er så vigtigt at tage stilling, både for ens pårørende og for de mennesker, der er på venteliste til et nyt organ.

Stilling til døden

Marie Gotthardsen har svært ved at svare på, hvorfor hun ikke er registreret organdonor. Men hun har dog et bud på, hvorfor at hun langt fra er den eneste unge i samme situation.

- Det handler om at tage stilling til døden, og for mange af os unge virker det så fjernt. Hvis vi ikke selv har haft den inde på livet, så har vi ikke mærket, hvad den indebærer, og så har vi ikke været tvunget til at tage stilling.

Marie Gotthardsen påpeger, at alder formentlig har en indvirkning.

- Jeg tror, at jo ældre vi bliver, jo mere konfronteret bliver vi med døden, og derfor dukker emnet organdonation hyppigere op. Vi unge er slet ikke nået dertil endnu.

Kampagner

- Mere fokus vil gøre en forskel, mener Marie Gotthardsen. For at råbe os unge op bør vi også fokusere anderledes. I stedet for at snakke om døden og følgerne deraf, så bør vi snakke om det liv, som vi kan redde.

Marie Gotthardsen påpeger desuden over for avisen, at flere kampagner vil være med til, at de unge får øjnene op for organdonation.

- Organdonation kunne blive et fast emne og en fast del af studiestart på både gymnasier, erhvervsskoler og universiteter. En talsperson kunne komme ud og fortælle om organdonation og dele donorkort ud. Ligesom det forholder sig med blodbussen, så kunne man gøre organdonorregistrering mere tilgængeligt. Det tror jeg ville være ideelt for den yngre del af befolkningen.

Formodet samtykke eller ej

Da samtalen med Marie Gotthardsen drejer over imod "formodet samtykke", svarer hun uden tøven.

- Det vil jeg ikke have noget imod. Alle får jo mulighed for at sige nej. Jeg kan godt se, at ikke alle har lyst til være organdonor på grund af tro eller lignende. Men så kan de bare sige nej. Formodet samtykkes ikrafttræden ville samtidig også skabe et mere naturligt forhold til organdonation.

O.k. at sige nej

Helle Braarups holdning til formodet samtykke er enkel. Hun er for.

- Jeg tror, at mange flere mennesker ville være organdonorer, hvis formodet samtykke fandtes. Det ville de, fordi det sidste skridt i den rigtige retning er taget for dem. Mange får sig ikke taget sammen til at til at gøre det, selv om de gerne ville. Men med formodet samtykke er du organdonor, til du siger nej - og det er helt ok at sige nej. Så længe at du har taget stilling. Samtidig fortjener dine pårørende ikke, midt i sorgen, at skulle tage til, hvad du ønskede. Det er ganske enkelt.

  • fyens.dk

Mere om emnet

Se alle
For og imod formodet samtykke til organdonation

For og imod formodet samtykke til organdonation

2
Det siger de unge om organdonation

Det siger de unge om organdonation